Halvdelen af merkantile eux-elever færdiggør ikke uddannelsen

Den merkantile eux-uddannelse har en udfordring. Den har svært ved at fastholde eleverne, så de gennemfører hele uddannelsen.

Over halvdelen af de elever, der i 2016 blev optaget på den merkantile eux-uddannelse, fortsatte nemlig ikke på uddannelsens hovedforløb. Kun 26 procent af eleverne startede på hovedforløbet, hvor eleverne skal i praktik. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det er et stort problem, mener Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Det svarer til, at eleven efter to gange 20 uger på grundforløb og et enkelt studiekompetencegivende år har opnået studiekompetence svarende til en to-årig hf. Det risikerer at sende elever, der ikke har et tilstrækkeligt niveau, videre til videregående uddannelser,” siger Tomas Kepler, der er formand for GL. 

Han mener, at der er brug for en lovændring, som fjerner muligheden for, at eleverne kan stoppe og påbegynde en videregående uddannelse.

“Jeg mener ganske enkelt, at det hul, der giver mulighed for, at merkantile eux-elever kan stoppe midt i deres uddannelse med et bevis fra eux’ første del svarende til hf, skal lukkes,” siger han.

Svarer til en hf
Eux blev indført i 2010 og kombinerer gymnasiale fag som dansk og engelsk med en erhvervsuddannelse. Den merkantile uddannelse består af to grundforløb på hver fem måneder, et studiekompetencegivende forløb på et år og et to-årigt hovedforløb, hvor eleven er i praktik.

Det studiekompetencegivende forløb giver studiekompetence, der svarer til en hf. Eleverne har efter forløbet mulighed for at søge en videregående uddannelse på eksempelvis et erhvervsakademi, og tallene fra Undervisningsministeriet tyder på, at der er et problem med at fastholde eleverne efter det studiekompetencegivende forløb.

En legitim vej at gå
Tietgen Business i Odense er et af de uddannelsessteder, hvor mange eux-elever stopper inden hovedforløbet. Forstander Bo Ravn mener, at det er et problem, men han erkender samtidig, at det er elevernes ret.

“Målsætningen er selvfølgelig at få dem til at gennemføre hele uddannelsen, men så længe der er en mulighed for at stige af, er det en legitim vej at gå,” siger Bo Ravn.

Han fortæller, at skolen forsøger at få flere elever til at fortsætte uddannelsen ved at have mere praktisk læring på uddannelsens første del og give eleverne værktøjer til at søge en elevplads. Skolen hjælper blandt andet eleverne med at lave jobansøgninger. Desuden får skolen virksomheder til at lave præsentationer om, hvordan det er at være elev hos dem.

“Vi prøver at få eleverne over det, der for nogle er et angstprovokerende skridt ud i virkeligheden. Vi prøver at afmystificere det for dem,” forklarer Bo Ravn.

Forskning mangler
Ole Dibbern Andersen, der er lektor på Nationalt Center for Erhvervspædagogik under Københavns Professionshøjskole, var med til at lave evalueringen af eux-uddannelsen i 2017. Han mener også, at den merkantile eux-uddannelse har et problem.

“Studieforløbet er jo målrettet, så man derefter kan gennemføre hovedforløbet. Men hvis eleverne bruger studieforløbet til et andet formål, for eksempel som et alternativ til hf, bliver uddannelsen ikke brugt, som den var tiltænkt,” siger Ole Dibbern Andersen.

Han fremhæver, at der ikke er forskningsbaseret viden om årsagerne til frafaldet, eller hvor de unge, der stopper inden hovedforløbet, tager hen bagefter, og om de har brug for at supplere nogle fag.

“Jeg kan kun komme med gisninger, fordi der endnu ikke er forskning på området, men vi kan se, at den tekniske eux-uddannelse lykkes bedre med at fastholde eleverne. Det kan være, fordi de gymnasiale fag har et tættere samspil med de erhvervsrettede fag og praktikken,” forklarer Ole Dibbern Andersen.

Forskellige faglige traditioner
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at den tekniske eux-uddannelse ikke har det samme frafald. Her var det 40 pct. af eleverne, der startede på hovedforløbet. Det kan skyldes forskellene i de to uddannelsers opbygning, mener Ole Dibbern Andersen. Hvor den merkantile eux-uddannelse først har studieforløb og derefter et hovedforløb med praktik, skifter eleverne på den tekniske eux-uddannelse mellem at være i praktik og have studieforløb.

Han uddyber, at opbygningen af de to uddannelser udspringer af forskellige traditioner i de to sektorer. Det er faglige udvalg, der bestemmer erhvervsuddannelsernes strukturer. Udvalgene består af arbejdstagere og arbejdsgivere inden for uddannelsernes jobområder.

På Nationalt Center for Erhvervspædagogik er Ole Dibbern Andersen netop nu med til at udarbejde et vejledende materiale, der skal hjælpe eux-uddannelserne med at øge erhvervsprofilen i de gymnasiale fag.

“Det kan måske være med til at øge elevernes motivation for praktikken,” siger han.

GL: Erhvervs- og studiedelen skal spille sammen
De elever, der startede på eux merkantil-uddannelsen i 2016, og som tallene fra Undervisningsministeriet dækker over, opnåede en studiekompetence, der svarer til stx/hhx/htx. Siden er der foretaget en lovændring, så de elever, der startede efter august 2017, kun opnår studiekompetence, der svarer til en hf, når de har været gennem det studiekompetencegivende forløb.

Med den nye ændring opnår eleverne først den fulde studiekompetence, når de har gennemført hovedforløbet. Ministeriet forventer derfor, at det vil få flere elever til at fuldføre uddannelsen.

Hos GL holder man dog fast i, at eleverne først bør få studiekompetence, når hele uddannelsen er gennemført.

“Det er imod selve hensigten med eux, at man kan bryde uddannelsen op. Hensigten er jo netop at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag, og hvor elementerne fra fagene fra erhvervsuddannelsen og de studiekompetencegivende fag skal spille sammen, supplere og understøtte hinanden,” siger Tomas Kepler.