Halvdelen af gymnasier kører med underskud

Fire år med omprioriteringsbidrag på uddannelse har sat sine tydelige spor i skolernes økonomi.

Ikke mindre end halvdelen af skolerne, som udbyder gymnasiale uddannelser, havde røde tal på bundlinjen. Det viser de samlede regnskabstal fra 2019, som Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort.

119 millioner kroner lyder det samlede underskud for skolerne på i 2019. Til sammenligning landede det samlede resultat på et rundt nul i 2018, mens skolerne i 2017 havde et samlet overskud på en kvart milliard kroner.

“Underskuddet viser med al tydelighed, hvor hårdt nedskæringerne har ramt skolerne. Det er bydende nødvendigt at få ført penge tilbage til sektoren, som er blevet skubbet længere og længere ud over kanten. Det er jo ikke holdbart i længden, at skoler kører med underskud,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Nedskæringer siden 2016
I 2016 blev omprioriteringsbidraget på 2 procent om året indført for hele uddannelsessektoren. Derudover har især stx og VUC været ramt af yderligere besparelser på taxameteret. Skolernes økonomi har med andre ord ændret sig markant siden 2015.

Den nuværende regering satte en stopper for omprioriteringsbidraget i 2020, og selvom det vakte glæde ude på skolerne, så er skolernes budgetter i år stadig markant lavere end i 2015.

Derudover har regeringen for nylig foreslået, at et kommende politiforlig blandt andet finansieres ved at skære i markedsføringsudgifter i uddannelsessektoren. I alt skal der hentes over 500 millioner kroner over de næste fire, foreslår regeringen.

Fra hele sektoren lyder kritikken, at regeringen igen sparer på uddannelse, og at skolerne ikke har særskilte budgetter til markedsføring, som de bare kan skære ned på.

“Det er en stor gang politisk spin for at sminke yderligere nedskæringer på uddannelse. Regeringen gik ellers til valg på, at det var slut med nedskæringer på uddannelse,” siger Tomas Kepler.

Risiko for sygemeldinger
På Virum Gymnasium bekræfter rektor Mette Kynemund, at økonomien er hårdt presset.

“Hvis omprioriteringsbidraget ikke var stoppet, så havde det været mere end kritisk. Det har gennem de seneste år været en voldsom omgang og har i høj grad presset lærerne og det, vi kan tilbyde eleverne,” siger hun og henviser til, at besparelserne har betydet, at lærerne løber stærkere nu end før besparelserne.

“Jeg er bange for, at yderligere besparelser vil føre til langtidssygemeldinger blandt medarbejderne,” siger Mette Kynemund.

På Virum Gymnasium var der i 2019 et underskud på 9,5 procent af omsætningen. En del af underskuddet skyldes, at skolen har omlagt lån, som på lang sigt er bedre for skolen. Bestyrelsen og ledelsen gik ind til dette underskud med åbne øjne, understreger Mette Kynemund.

Flere afskedigelser
På Køge Handelsskole var der i 2019 et underskud på cirka 7 procent af omsætningen. Det skyldtes blandt andet et fald i antallet af nye elever, som førte til flere afskedigelser sidste år. Derudover omlagde skolen også sine lån, og det giver i første omgang et underskud på regnskabet.

“Selvom vi får færre elever og skal spare, har vi stadig udgifter til lokaler, rengøring og så videre. Omprioriteringsbidraget har derfor betydet, at lærerne har fået flere konfrontationstimer, samtidig med at de har skullet implementere en ny reform. Arbejdsbyrden er øget gevaldigt,” siger Tim Christensen, der er direktør på Køge Handelsskole.

Udgifter til bygninger og it
På VUC Djursland var der i 2019 et underskud på 10 procent af omsætningen. En del af underskuddet skyldtes, at der er blevet færre årselever på grund af den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det betyder, at nogle bygninger er blevet afviklet, at it-udstyr er blevet flyttet og så videre.

“Selvom vi mister elever, er der omkostninger, som ikke bare kan skæres ned fra den ene dag til den anden,” siger forstander Lars Østergaard.

En del af underskuddet skyldtes dog ifølge Lars Østergaard også omprioriteringsbidraget.

“Tidligere havde vi et lille overskud, men nu er alt på driften barberet ned. Vi har for eksempel ikke så mange valgfag som tidligere,” siger Lars Østergaard.

I forhold til regeringens udspil om, at skolerne skal skære ned på markedsføringsudgifter, siger han:

“Vores udgifter til markedsføring er i forvejen gået 30-40 procent ned. Men vi bliver nødt til at bruge nogle penge på at gøre opmærksom på vores tilbud til for eksempel ordblinde.”