Gymnasielæreres sprogarbejde ligger også i folkeskolen

“Vi kan træne alt muligt her – ordforråd, grammatik og sprogforståelse,” forklarer Line Rytter Mørkholt, der underviser i fransk, dansk og italiensk.

Det er ikke tilfældigt, at skolen har oprettet det interaktive og anderledes undervisningslokale til sprog, for Hjørring Gymnasium arbejder målrettet med at få flere elever til at vælge sprog.

Gymnasiet er også et af de få, der år efter år opretter sproglige studieretninger. Og der er udbudt både italiensk, spansk, latin, græsk, tysk og fransk. I en tid hvor man generelt i uddannelsessystemet oplever, at færre unge vælger sprog, og hvor mange gymnasier har svært ved at oprette sproglige studieretninger eller fortsættersprog på A-niveau, er Gymnasieskolen taget til Nordjylland for at høre, hvad hemmeligheden er.

“Vi har en ledelse, der har meget fokus på sprog og støtter mange sprogaktiviteter. Det er meget vigtigt,” påpeger Line Rytter Mørkholt.

“Det betyder også noget, at kommunen har fokus på sprog. Jeg har haft skolebørn i kommunen i de seneste 10 år, og de er alle kommet i Das Deutsche Haus og The English House. Det er med til at skabe en interesse for sprog,” siger Katrine Hegelund Krogh Andersen, der underviser i engelsk og samfundsfag.

Det romanske hus er det tredje sprogværksted i kommunen, hvor det tyske er placeret på en folkeskole i Sindal, og det engelske i Hirtshals.

Som en del af den tidligere og nuværende regerings sprogstrategi anbefaler man, at kommuner laver sprogstrategier, men flertallet af kommuner har endnu ikke en. Hjørring Kommune er en af de 15 kommuner, som har en sprogstrategi.

“Vi har haft en godt samarbejde om sprogstrategien med kommunen. Kommunen har været meget positiv og støtter sprogindsatsen,” fortæller Elsebeth Gabel Austin.

Ifølge kommunens sprogstrategi er alle uddannelsesinstitutioner forpligtet til at lave mindst én aktivitet med sprog per semester. Derudover er der også planlagt netværksdannelse mellem sproglærere på folkeskolerne og gymnasierne.

På Hjørring Gymnasium er der sprogaktiviteter både for de nuværende elever og for mulige kommende elever fra grundskolen. Gymnasiets lærere arrangerer faglige forløb for grundskoleelever, blandt andet et forløb med engelsk, der hedder Unge i protest, og et andet forløb med tysk, fransk, spansk og italiensk, som de kalder Unge på tværs af grænserne.

For gymnasiets sprogelever er der også i løbet af året både faste og spontane aktiviteter, der giver plads til sproglig og kulturel fordybelse i de forskellige sprogfag. Hvert år afholder gymnasiet desuden en sprogcamp i samarbejde med Aalborg Universitet for sproginteresserede gymnasieelever fra hele landet.

Myter om sprog
De to sprogambassadører er enige i, at der er behov for at gøre en ekstra indsats, for at flere vælger sprog.

“Fra samfundets side oplever jeg, at der i højere grad er prestige i at tage en teknisk eller naturfaglig uddannelse end en med sprog. Man overser lidt, at vi også har brug for sprog,” siger Sebastian Dahl, der har en studieretning med bioteknologi. Han valgte netop spansk, for selvom han nok stiler mod en teknisk uddannelse, så vil han samtidig gerne have mulighed for at kunne samarbejde med andre lande.

Der er også behov for at gøre folkeskoleeleverne opmærksomme på, at man arbejder med sprog på en anden måde i gymnasiet, påpeger Holger Hegelund Krogh Andersen.

“Sprogundervisningen i folkeskolen er måske lidt kedelig og meget baseret på grammatik og opbygning af ordforråd, men her i gymnasiet ser vi sproget i et lidt større perspektiv. Sprog handler jo også om kultur og samfundsforhold. Det kan motivere flere til at vælge sprog, tror jeg,” siger han.

Faldet i fremmedsprogene skyldes mange ting, og der skal en stor indsats til for at ændre den nedadgående spiral, påpeger både rektor og lærere. Det store arbejde få år tilbage for at få flere unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse har resulteret i en uheldig samfundsdiskurs, om at sprog ikke er så relevant som de naturvidenskabelige fag. Samme politiske, organisatoriske og erhvervsmæssige satsning inden for sprog ville være en stor fordel, påpeger de.

“Problemet er bare, at det ikke er lige så let at opdrive støtte og penge inden for sprog som i den tekniske og naturvidenskabelige verden, der har masser af fonde,” bemærker Elsebeth Gabel Austin.

Derudover har de seneste gymnasiereformer som bekendt resulteret i et kæmpe fald af elever, der vælger fremmedsprog. Den seneste statusrapport fra følgegruppen for regeringens sprogstrategi påpegede flere forhindringer for, at gymnasieeleverne vælger sprog, blandt andet bindingerne i studieretningerne, og at det er for dyrt for skolerne at oprette små sproghold.

Lærerne nævner også udviklingen af den mest populære studieretning på det almene gymnasium, samfundsfag A og engelsk A. For en del elever handler det mere om et fravalg af en naturvidenskabelig eller sproglig studieretning end om interesse for samfundsfag og engelsk.

“Generelt set er der måske kun en femtedel af de elever, der vælger samfundsfag A og engelsk A, som virkelig er interesserede i engelsk. Jeg tror, at de vælger den, fordi de tror, at det er den lette studieretning. Nogle elever kalder den jo også for slacker-studieretningen,” siger Katrine Hegelund Krogh Andersen og tilføjer:

“Jeg må indrømme, at jeg i grundforløbet og til studieretningsdagene nok kommer til at skræmme nogle elever lidt, fordi jeg gør meget ud af at fortælle, hvor meget der ligger i engelsk A. Engelsk er jo lidt som danskfaget med analyser og fortolkninger. Det kommer som et kæmpe chok for mange elever!”