Artikel
Gymnasieelever er i vildrede over uddannelsesvalg
shutterstock_155228429

Gymnasieelever er i vildrede over uddannelsesvalg

Manglende overblik og frygten for at vælge den ”forkerte” uddannelse presser elever til karakterræs. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Det kan være svært at finde ud af, hvad man gerne vil i fremtiden, når man stadig går i gymnasiet. Mange elever føler sig ikke i stand til at træffe kvalificerede valg, når talen falder på videregående uddannelse.

Det er blandt andet konklusionen på en ny kvalitativ undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut EVA har foretaget. Her har man interviewet 40 3.g. elever og fastholdelsesvejledere på fem gymnasier, samt ledere fra tre forskellige Studievalg-centre.

Resultatet viste, at eleverne generelt føler sig dårligt klædt på til at træffe store valg om deres fremtid. Samtidig føler de unge sig også pressede til at deltage i et karakterræs for ikke at gå glip af for mange muligheder. Det fortæller områdechef for ungdomsuddannelser på EVA Camilla Hutters i en pressemeddelelse.

”Selv i 3. g er mange elever i tvivl om, hvad de vil læse efter gymnasiet, og når det samtidig er begrænset, hvad de ved om de videregående uddannelser, handler deres valg i gymnasiet mere om at holde så mange døre åbne som muligt, end om at vælge noget, de skal bruge til en bestemt uddannelse,” siger hun.

Fokus på karakterbladet
Det er opgjort, at der i dag findes cirka 200 forskellige studieretninger, som stx-eleverne kan vælge på tværs af landets gymnasier. Men selvom meningen med de forskellige studieretninger er, at de skal hjælpe eleverne til at blive mere afklarede, er det alligevel langt fra alle de unge, der ender med at føle sig klogere.

Tværtimod kan de mange muligheder, både inden for studieretninger og videregående uddannelse virke så uigennemskuelige, at de unge i stedet bruger karaktererne som pejlemærke.

”Vi hører mange sige, at det er vigtigere for dem at opnå et højt snit end at tage en fagkombination, der giver adgang til en bestemt uddannelse. Og flere nævner, at man jo kan tage gymnasiale suppleringsfag efter gymnasiet, uden at det trækker ens snit ned,” forklarer Camilla Hutters.  

Vejledning skal styrkes
Også de interviewede vejledere oplever uddannelsesvejledningen som en udfordring. Blandt andet nævnes som problem, at eleverne ganske enkelt ikke har tilstrækkeligt kendskab til udannelses- og optagelsessystemet, og derfor ikke kan relatere til vejledningen.

Derfor skaber valgsituationen ifølge både elever og vejledere et pres, som stresser gymnasieeleverne unødigt.  

Hos GL er man ikke overrasket over resultaterne af undersøgelsen, og efterlyser politisk fokus på vejledningsprocessen på landets gymnasier. Det fortæller formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

”Politikerne er nødt til at gentænke den samlede vejledningsindsats for at skabe større sammenhæng og klarhed. Især er det vigtigt, at gymnasierne igen forpligtes til at tilbyde eleverne gennemførelsesvejledning og i øvrigt bidrager til, at eleverne får overblik over det samlede uddannelsessystem og kan træffe studievalg på et oplyst grundlag”, siger hun.

Konkret og nærværende
Annette Nordstrøm Hansen peger blandt andet på, at vejledning bør foregå tæt på elevernes dagligdag, så problemer kan løses, så snart de opstår.

Også hos Danmarks Evalueringsinstitut mener man, at vejledningen skal gennemtænkes igen – for eksempel ved at indføre mere konkrete tiltag, som kan hjælpe eleverne på vej i beslutningsprocessen.

”Eleverne skal have bedre mulighed for at ændre og kvalificere deres valg, og kendskabet til forskellige uddannelser og karrieveje skal indarbejdes i undervisningen – for eksempel ved at gymnasierne samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder og ved at samarbejdet mellem gymnasier og Studievalg styrkes,” foreslår Camilla Hutters.

Om undersøgelsen

Rapporten "Det svære uddannelsesvalg" er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med gymnasieelever, fastholdelsesvejlerede og ledere af tre studievalgscentre.

Undersøgelsen dækker tre gymnasiale retninger - stx, htx og hhx, fordelt på fem vilkårligt udvalgte gymnasier. I alt 40 3. g elever har deltaget i undersøgelsen.

Interviewene omhandlede elevernes overvejelser om fremtid og studievalg, herunder kendskab til adgangskrav på de videregående uddannelser, samt hvorvidt overvejelser om uddannelse har haft indflydelse på elevernse valg af fag og studieretning i gymnasiet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater