Artikel
Vejlederne: Gymnasierne er blevet offer for egen succes
uu-formand_mark_jensen

Vejlederne: Gymnasierne er blevet offer for egen succes

UU-vejledernes store opgave er nu at synliggøre erhvervsuddannelsernes muligheder efter reformen. Det kan koste ansøgere til gymnasierne, mener formanden for vejlederne.

I de sidste 10 år har gymnasierne gjort alt det rigtige. Mange unge har søgt ind på gymnasiet og de, som er kommet ind, har fået støtte eller er ligefrem kommet i skrivefængsel, så de ikke sakker bagud.  Gymnasiernes succes har en særdeles stor andel i, at målsætningen, om at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, synes inden for rækkevidde.

”Gymnasierne er nærmest blevet offer for egen succes,” siger Mark Jensen, som er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Danmark).

Det er meget passende at gøre status over de seneste 10 år, da det netop er så længe Ungdommens Uddannelsesvejledning har eksisteret.
I de seneste 10 år har UU-centre over hele Danmark vejledt unge i at vælge ungdomsuddannelse. Det er blevet til mange tusinde møder med unge og snakke om praktikpladser, uafklarede fremtidsdrømme og mødre, som tror, de ved bedst.

Lær at forstå reformen
Når Mark Jensen siger, at gymnasierne er blevet offer for egen succes, hentyder han til, at regeringen og store dele af Folketinget nu ønsker at vende udviklingen og få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse og meget gerne nogle af de dygtige unge, som i dag søger ind på gymnasierne.
Erhvervsuddannelsesreformen er værktøjet, og UU-vejlederne spiller en central rolle for at folde reformen ud for folkeskoleeleverne, så de også får øjnene op for paletten af erhvervsuddannelser.

”På samme måde som med gymnasiereformen skal vi som vejledere nu gøre vores til at fortælle og udbrede indholdet af erhvervsuddannelsesreformen over for de unge og deres forældre,” siger Mark Jensen.

Han mener ikke, man kan komme udenom, at UU-vejlederne nu også skal måles på, at flere fremover vælger en erhvervsuddannelse.

”Uddannelsesdebatten har i mange år handlet meget om kvantitet og om at ramme 95 procent-målsætningen. Nu begynder vi mere at tale om, hvad de unge skal vælge,” siger Mark Jensen.

Skal ikke være en kamp
Formanden ser ikke udviklingen som en kamp mellem gymnasierne og erhvervsuddannelser, og det håber han heller ikke, det udvikler sig til i fremtiden.
På den anden side erkender han, at hvis UU-vejlederne formår at skabe øget opmærksomhed om erhvervsuddannelserne i de kommende år, så kan det godt betyde, at færre unge søger ind på gymnasierne. Han peger for eksempel på den forholdsvis nye EUX-uddannelse, der kombinerer en erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau, som et godt alternativ til mange unge.

Som vejleder kan han godt forstå, at mange unge har valgt at gå på gymnasiet de sidste 10 år. Manglen på praktikpladser kan få både unge og deres forældre til at tænke sig om en ekstra gang, inden de vælger en erhvervsuddannelse.

”Det er blevet sagt mange gange før, og det er et meget stort problem, når der mangler praktikpladser. De unge snakker med hinanden om det, og deres forældre er nervøse for det. På gymnasiet er du til gengæld sikret tre års sammenhængende ungdomsuddannelse,” siger Mark Jensen.

Nu er der dog oprettet praktikpladscentre, og de unge, som ikke kan få en praktikplads i en virksomhed, er på den måde sikret at kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse.

”Nu er praktikpladsproblemet adresseret, og det skal vi også fortælle de unge,” siger Mark Jensen.

Nu skal vi på virksomhedsbesøg
Han mener, at UU-vejlederne fremover vil komme til at bruge mere energi på at fortælle om erhvervsuddannelserne.

”Alle folkeskoleelever er blevet informeret om erhvervsuddannelserne, men vi skal måske fortælle lidt mere og lidt anderledes. Nu er der blevet mere tid i folkeskolen, og det giver muligheder for at besøge flere arbejdspladser og erhvervsskoler,” siger Mark Jensen.

Gymnasiet som mønsterbryder
Det handler dog ikke om, at UU-centrene skal nedprioritere gymnasierne, som, Mark Jensen mener, spiller en kæmpe rolle i at bygge bro mellem folkeskolen, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.

”Gymnasierne har for eksempel gjort en stor indsats, for at flere tosprogede elever har fået en gymnasieuddannelse og har fået mod på at læse videre. Mange unge bryder den sociale arv ved at gå i gymnasiet,” siger Mark Jensen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater