Artikel
Glæde over konstruktivt dialogmøde om epx
Foto_Thomas-Skriver-scaled-aspect-ratio-348-234

Socialdemokratiets eud-ordfører Thomas Skriver lyttede nøje til lærere og ledere og kunne sagtens forstå mange af bekymringerne til mandagens dialogmøde i Odense.

Glæde over konstruktivt dialogmøde om epx

Alle parter udtrykte håb for fremtiden efter mandagens møde på Fyn med socialdemokratisk ordfører, ledere og lærere på tværs af skoleformer. Det viste dog også, at der er bekymringer, og at diskussionen om institutionslandskabet bliver svær.

Tekst_ Morten Jest
Foto_ Morten Jest

”Jeg har i dag hørt mange gode ting, jeg vil tage med til Christiansborg.”

Det var den umiddelbare sammenfatning fra socialdemokraternes EUD-ordfører Thomas Skriver efter mandagens dialogmøde, han sammen med en arrangørgruppe fra de fynske gymnasier havde indkaldt til på Mulernes Legatskole i Odense-bydelen Vollsmose.

Således indfandt en lang samling af øens rektorer, ledere, tillidsrepræsentanter og suppleanter sig sammen med ovennævnte regeringsrepræsentant – Moderaternes Rosa Eriksen meldte afbud – for at diskutere en række problemstillinger i forhold til epx-udspillet. Det handlede blandt andet om det faglige indhold i epx-uddannelsen, og hvordan dette kan ruste eleverne til professions- og universitetsuddannelser. Om adgangskrav til de kommende ungdomsuddannelser, om institutionslandskabet, om en sikring af uddannelsesmiljøer med kompetencer i forhold til vuc og htx-uddannelse samt sikring af arbejdsfokus på institutionerne, indtil reformens egentlige planlagte implementering i 2030.

Første del af mødet forløb med oplæg fra et panel, der udover Thomas Skriver bestod af

skoleleder Allan Kruse fra Svendborg Erhvervsskole (hhx, htx, eud), skoleleder for VUC-Fyn og næstformand i VUC-lederforeningen Stig Jarbøl, næstformand for Danske Gymnasier og rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund samt GL’s næstformand Anders Frikke, der til daglig er lærer på Middelfart Gymnasium og HF. Denne del havde pressen desværre ingen adgang til, men mange af pointerne kom frem ved de efterfølgende rundbordssamtaler og opsamlingen og panelafslutningen, hvor deltagerne blev bedt om at pege på en række opmærksomhedspunkter i forhold til som skole at skulle kunne se sig selv i et nyt uddannelseslandskab med epx som ny og relevant uddannelse.

Ingen skældud
Man kan næsten kalde det historisk, at arbejdstagere, arbejdsgivere og politikere sad sammen til et sådant dialogmøde og i konstruktiv og positiv tone næsten syntes enige på de fleste punkter – i hvert fald lærere og ledere – både de gode ting og udfordringerne. Det var da også noget, der gjorde indtryk på manden fra Tinge.

Folk vil epx det godt, og det overrasker mig måske en smule. Jeg kan sagtens forstå, at der er mange bekymringer.
Thomas Skriver, eud-ordfører
Socialdemokratiet

”Jeg har fået virkelig mange gode input. Politikerkolleger havde på forhånd grinet af, at jeg skulle til det her møde og forventeligt skældes ud i tre timer. Men sådan har det jo på ingen måde været. Jeg synes overhovedet ikke, at stemningen omkring epx er negativ. Folk vil epx det godt, og det overrasker mig måske en smule. Jeg kan sagtens forstå, at der er mange bekymringer. Inddragelsen i det her arbejde fylder tydeligvis meget for de fleste, og det er også vigtigt, at parterne i sektoren er med på et seriøst plan. Men bare det, at vi sidder i det her rum og taler om det, som vi har gjort i dag, er for mig et eksempel på, at tingene kan lade sig gøre. Det har været utroligt givende, og måske kan vi bruge det i andre sammenhænge også,” sagde Thomas Skriver efterfølgende til Gymnasieskolen.

Apropos inddragelsen havde dele af forsamlingen gjort opmærksom på frygten for en skueproces – hvis man alligevel har en plan, man allerede er ved at være i mål med, er der ingen grund til at bruge en masse skattepenge eller skolernes tid på at lave alle mulige projekter, lød beskeden.

”Jeg kan forsikre, at der ikke er nogen ond vilje rent politisk, hvad det angår. Vi tager jeres anbefalinger seriøst af et oprigtigt godt hjerte. Vi skal for eksempel lade os belære af, hvad der gik galt på eux,” sagde Thomas Skriver til de forsamlede og tilføjede, at det også havde været tilfældet i taxameterdebatten, men at Socialdemokratiet trods positionen som bærende regeringsparti nogle gange må gå på kompromis med andre partier og til tider også slås med embedsværket.

Også GL-næstformand Anders Frikke fandt mødet særdeles konstruktivt og synes, at man burde lave tilsvarende, dialogmøder alle steder i landet, hvor politikerne og sektoren kan mødes og diskutere og lytte til hinanden og prøve at finde ud af, hvordan man kan lande den her uddannelsesreform uden at begå tidligere tiders fejltagelser.

”Jeg synes, det er positivt at række ud til sektoren på den her måde. Vi mødte en indsigtsfuld politiker, som helt klart hørte efter, hvad der blev sagt – selv om han ikke nødvendigvis var enig i det hele – og som ikke brugte floskler. Og så er jeg forbløffende overrasket over at se den enighed, der er i sektoren på tværs af skoleformer og ledere og tillidsrepræsentanter. I hvert fald indtil det handler om institutionslandskabet. Jeg tror ikke, jeg har set en sådan samhørighed før,” sagde Anders Frikke efterfølgende.

Svær diskussion
En kilde til stor usikkerhed blandt de fremmødte var netop det ømtålelige spørgsmål om institutionslandskabet – hvor meget skal der være af hvad, og hvorhenne? Hvad er det for nogle blandinger af elever, man får – herunder frygten for, at stx bliver rene pigeskoler – og hvad bliver det for nogle lærerværelser? Hvad bliver det konkrete indhold på epx – og dermed dannelsesbegrebet med både ’hånd og ånd’?

Jeg er forbløffende overrasket over at se den enighed, der er i sektoren på tværs af skoleformer og ledere og tillidsrepræsentanter.
Anders Bærholm Frikke, næstformand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Nogle af deltagerne pegede blandt andet på, at man ikke bare kan lave en ’one size fits all’-løsning. På den måde kan man se Fyn som et mini-Danmark, hvor meget vil blive besværligt, hvis man ikke befinder sig i Odense – hvordan sikrer man for eksempel et kvalitativt samarbejde med virksomheder, så det ikke, som Allan Kruse fra Svendborg Erhvervsskole formulerede det, bliver ’sodavandsbesøg’, hvor tiden fortrinsvis går med at køre i bus til og fra Odense for blot at møde en fortravlet HR-chef.

I den bedste af alle verdener, svarede Thomas Skriver, skal man kunne udbyde alle retninger alle steder.

”Men det, ved jeg godt, bliver ikke let. Og jeg forstår godt bekymringen over de elever, der kommer på epx. Men tankegangen her er jo, at det med den seneste folkeskoleaftale skal ændres her, så det altså allerede er her, vi skal sørge for, at der også kommer drenge på stx. Men det er vigtigt for os, at der er et uddannelsestilbud bredt set,” sagde han uden at konkretisere institutionsplaner yderligere.

”For mig at se kommer der til at være flere gymnasielærere i fremtiden. Men de skal acceptere, at de også kommer til at sidde ved siden af kolleger med anden baggrund på lærerværelserne.”

Anders Frikke mener, at mødet dog også viste, at institutionslandskabet er så svær en diskussion, at det først vil give mening at holde dialogmøder om indholdet af epx, når førstnævnte er på plads.

”Det er tydeligt, at mange allerede er i gang med at tænke strategisk og ’gøre sig lækre’ på den her bane. Derfor er det nødvendigt med centralt politisk lederskab, så vi ikke ender i lokale slåskampe. For så ved vi godt, at det bliver de allerede store og stærke institutioner, der overtager det hele og får små filialer her og der. Det er ikke en optimal løsning og ikke det, vi ønsker i GL,” siger næstformanden.

Pointer fra dialogmødet på Mulernes Legatskole

Deltagerne ved mandagens dialogmøde i Odense var på forhånd blevet bedt om at pege på en række ’opmærksomhedspunkter’, både af positiv og negativ art. Der kom mange ting på tavlen, dog med en del overlap, og blandt nogle af dem kan nævnes:

 

Plus

  • Godt at der fremover er to attraktive veje, så unge som interesseret sig mere for eksempelvis de håndværksmæssige fag også får mulighed for at gå på en skole, som prioriterer ungefællesskaber. De gode tanker fra reformkommissionen er ført videre.
  • Geografiske dækkende. Alle unge, uanset forældres valg af bosted, skal have en attraktiv uddannelsesinstitutionen i deres nærområde. Ved at samle uddannelser i de tyndt befolkede områder er der større chance for bæredygtige intuitioner rundt om i landet.
  • Tanken om at unge, uanset social baggrund og interesser, møder hinanden er gode, om end erfaringer fra blandt andet Norge og Island sår tvivl om udkommet.

Minus

  • Frygt for et fald i det faglige niveau til erhvervs- og professionsuddannelserne.
  • Meget stor udfordring at skabe god og givende undervisning, når epx-målgruppen spænder mellem karaktererne 02-12.
  • Det er et problem, at de unge allerede i grundskolen skal vælge retningen. Vi ser jo netop tendenser til, at de unge gerne vil udskyde deres valg.
  • Bekymring for, om der er elevvolumen nok til at oprette flere linjer (fagpakkerne) på mindre skoler.
  • Bekymring for perioden fra nu af og til implementeringen i 2030 – hvad vil denne mellemperiode få af konsekvenser for eksempelvis htx?
  • Politikerne skal have respekt for, at "unge-miljøer" ikke kommer af sig selv. Frygt for at man i sin iver efter at skabe nye ungemiljøer kommer til at ødelægge de eksisterende meget velfungerende uddannelser med gode ungemiljøer.
  • Når op til 30-40 procent af en ungdomsårgang skal på fremtidens epx (dermed færre elever på eksisterende gymnasiale retninger), kan der ske et tab i forhold til almen dannelse. Færre elever har en mindre bredde af fag som for eksempel religion, historie, dansk, naturvidenskab. Det kan gå negativt udover vores sammenhængskraft i samfundet.
  • Bekymrende at ændre karakterkrav fra 5 til 6. Gruppen af elever med mellem 5 og 6 i karakter fra grundskolen klarer sig godt videre, og de er overrepræsenteret på velfærdsuddannelser som sygeplejerske- og læreruddannelserne. Risiko for et tab i det samlede uddannelsesniveau og frygt for ’brain drain’ i samfundet generelt.
  • Et karakterkrav vil ramme skævt i forhold til køn, etnicitet og land/by. Vi risikerer dermed et samfund, som uheldigvis bliver mere polariseret mellem kønnene med piger som akademikere og drenge som håndværkere.
  • Frygt for på sigt at miste kompetencer til undervisning af hf-, vuc- og stx-eleverne.
  • Fjernelse af 10. klasse fjerner mulighed for at modnes (vil specielt ramme drenge) og dermed et år mere til at blive klar til for eksempel stx.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater