Artikel
GL taber voldgiftssag om Risskov Gymnasium
samtale

GL taber voldgiftssag om Risskov Gymnasium

En voldgiftssag om ledelsesudmeldte akkorder faldt ikke ud til GL’s fordel. Sagen slår dog fast, at ledelsen løbende skal forholde sig til den enkelte lærers arbejdsplan.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Risskov Gymnasium er blevet frifundet i en voldgiftssag anlagt af GL.

Sagen handler om, hvorvidt ledelsen på Risskov Gymnasium har kørt med “ensidigt fastlagte akkorder”.

Det mente opmanden i voldgiftssagen – højesteretsdommer Børge Dahl – dog ikke, der var ført tilstrækkelig bevis for.

“Jeg er overrasket over resultatet. Jeg mener, vi havde gode beviser for, at der var tale om ledelsesudmeldte akkorder, men det mente dommeren ikke. Det må vi tage til efterretning,” siger formand for GL Annette Nordstrøm Hansen.

Hun hæfter sig dog ved, at opmanden slår fast, at ledelsen bør følge op på, om den enkelte lærers arbejdsplan holder. Eller med andre ord, at ledelsen skal forholde sig til lærernes tidsregistrering i forhold til arbejdsporteføljen.

“Det er godt at få slået fast, at lærernes tidsregistrering skal tages alvorligt, og at der skal være dialog om opgaverne mellem ledelse og lærere,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Skjult akkord
Sagen er rejst, fordi GL mener, at ledelsen på Risskov Gymnasium har givet lærerne en række opgaver ud fra ledelsens egne fastsatte tal og derefter har forventet, at opgaverne bliver løst præcis inden for årsnormen.
GL mener, at ledelsen reelt ikke har forholdt sig til lærernes timeregnskaber, men i stedet har brugt deres egen akkord.

Flere lærere på skolen havde ansøgt om godtgørelse for merarbejde på grundlag af deres tidsregistrering.
Opmanden mener dog, at ledelsen havde foretaget en konkret vurdering af hver enkelt lærers ansøgning om at få godtgørelse for deres merarbejde. Nogle af lærerne fik dog også godtgjort merarbejde. Men GL pointerer, at det netop kun var de lærere, som fik ekstra opgaver i løbet af året, som fik godkendt deres merarbejde.

Kender ikke tallene
Før den nye overenskomst blev indført i 2013 arbejdede lærerne efter centralt fastsatte akkorder. Men med den nye overenskomst blev akkorderne afskaffet, og i stedet skulle lærerne nu tidsregistrere deres arbejde.
GL mener dog, at ledelserne på flere skoler er fortsat med at bruge akkorder – men vel at mærke – hvor akkorderne er bestemt af ledelsen, og hvor lærerne ikke kender tallene.

Ifølge GL var det tilfældet på Risskov Gymnasium.

Når der nu ikke er ført bevis for GL’s påstand, skulle sagen så være rejst?

“Jeg fortryder ikke, at vi har rejst sagen. Sagen slår fast, at der skal være en løbende dialog mellem ledelse og lærere, og at ledelsen skal forholde sig til tidsregistreringen. På den måde ændrer denne sag ikke praksis,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Skal voldgiftssager bruges i lignende sager?

”Det er klart, at vi nøje skal overveje om, og hvordan vi skal bruge voldgiftssager. Men vi skal fortsat kæmpe mod ledelsesudmeldte akkorder på skoler. Vi skal have en reel dialog mellem ledelse og lærere om lærernes opgaver,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Opmanden slår i kendelsen også fast, at tidsregistrering skal bruges, men at der ikke nødvendigvis er krav på honorering, for hver gang en time bliver registreret.

“Lærerne kan ikke suverænt bestemme, hvor meget tid de vil bruge på at forberede sig til en opgave, det er ikke nyt. Omvendt kan ledelsen heller ikke suverænt bestemme, hvor lang tid en opgave varer. Tidsregistrering skal tages alvorligt, og dialogen er derfor helt nødvendig, og det bliver også slået fast i denne sag,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Læs hele kendelsen her.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater