GL om regeringens stop for besparelser: “Det er en redningskrans”

Som forventet vil en ny socialdemokratisk regering støttet af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten stoppe omprioriteringsbidraget fra 2020.

Det er dog straks mere usikkert, om der vil blive investeret yderligere i uddannelse og eventuelt hvornår. 

Det er de vigtigste nyheder for gymnasiesektoren i det forståelsespapir, som de fire partier blev enige om sent i går aftes, og som skal være grundlaget for det politiske arbejde i de næste fire år.

I forståelsespapiret står der, at regeringen til den førstekommende finanslov vil foreslå at afskaffe omprioriteringsbidraget og dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse. Meget skal derfor gå galt, hvis besparelserne ikke bliver droppet, da et bredt flertal i Folketinget bakker op om forslaget.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, er glad for udmeldningen. 

“Vi har fået en redningskrans, men ligger stadig og plasker rundt. Vi kommer til at arbejde videre for at udbrede forståelsen af, at det er nødvendigt at investere i uddannelse,” siger Tomas Kepler med henvisning til, at det nye forståelsespapir kun meget løst og uforpligtende nævner investeringer i uddannelse.

Formuleringen lyder: “I takt med at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse.”

Klima koster penge
Regeringen har fremlagt en ambitiøs politik på klimaområdet, som uden tvivl vil koste på statens finanser. 

Tomas Kepler mener dog, at investeringer i grøn omstilling og uddannelse hænger sammen.

“Hvis vi skal løse klimakrisen, så kræver det viden og uddannelse. Vi skal arbejde for, at vi betragter uddannelse som en investering og ikke en udgift,” siger Tomas Kepler.

Hvad vil regeringen?
Udover at omprioriteringsbidraget skal fjernes har regeringen også andre mål i forhold til uddannelser og gymnasier: 

• Der skal laves en en national handlingsplan for mental sundhed, og der skal ske en gennemgang af særligt uddannelsessystemet og findes tiltag, der fremmer børn og unges trivsel og mindsker ”præstationskulturen”.
• Partierne ønsker at se på, om karakterer skal fylde mindre.
• Det skal vurderes, om karakterskalaen skal ændres, og om der skal indføres andre prøveformer.
• Alle unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor, og det skal sikres, at de lukningstruede VUC’ere kan fortsætte.
• Der skal tages initiativ til, at unge med et handicap eller en funktionsnedsættelse får bedre muligheder for at tage en uddannelse.

Tomas Kepler hæfter sig ved formuleringerne om præstationskulturen.

“Det er glædeligt, at der er et flertal, som vil bekæmpe præstationskulturen i uddannelsessystemet, og at man konkret vil vurdere, om karakterer fylder for meget. Et opgør med præstationskulturen kan være en måde at skabe sunde uddannelsesmiljøer og kan fremme elevernes læring,” siger Tomas Kepler, som også er glad for regeringens plan om at vurdere, om karakterskalaen skal ændres, og om der skal indføres andre prøveformer.

“Vi vil meget gerne bidrage til det arbejde,” siger GL-formanden.

VUC glæder sig
Formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum glæder sig over, at det så tydeligt bliver nævnt, at lukningstruede VUC’er skal sikres.

“Vi er meget glade for, at vi er trængt igennem med budskabet om, at vi gør en stor forskel for at få flere unge, som ikke har gået den lige vej gennem systemet til at få en uddannelse. Den indsats kræver, at vi bevarer VUC alle steder i Danmark,” siger Pernille Brøndum.

Hun har nogle helt konkrete bud på, hvad der skal ske, hvis små VUC-afdelinger ikke skal lukke i fremtiden i takt med, at der bliver færre unge.

“Først og fremmest skal besparelserne stoppe, og så skal man se på, om man har skåret for hårdt for eksempel på fjernundervisning,” siger hun.

Hun peger også på, at man politisk skal stoppe med, at “liberalisere” de uddannelsesudbud, som VUC udbyder. Hun nævner som eksempel, at professionshøjskolerne nu har mulighed for at udbyde “uddannelsespakker” til voksne, som ønsker kompetencer for at bliver optaget eksempelvis på pædagoguddannelse. 

Med den nye forberedende grunduddannelse mistede VUC også almen voksen uddannelse for unge under 25 år. 

“Politikerne skal passe på, at de ikke spreder uddannelsestilbuddene for bredt ud, så vi ikke kan opretholde udbud med kvalitet. Der skal laves en plan, som sikrer fremtiden for alle VUC-afdelinger,” siger hun.