I mandags præsenterede den midlertidige bestyrelse på VUC Syd en plan, der over de kommende år skal genoprette skolens økonomi.
Det sker efter de seneste års massive økonomiske problemer, der blandt andet skyldes den tidligere ledelses overforbrug.
Læs: Styrelse: VUC Syd har overtrådt loven i alvorlig grad
Af planen, der dækker årene 2020-2022, fremgår det, at “VUC Syds økonomi er meget skrøbelig”.
Der lægges derfor op til seks indsatsområder, der skal rette økonomien op. Dem kan du se i faktaboksen.
Der er brug for politisk indgriben, så der kan skabes et sikkert økonomisk grundlag at genopbygge skolen på.
Bygninger giver ballade
Lige som VUC’er i resten af landet er VUC Syd hårdt ramt af dalende kursistprognoser og nedskæringer. Den midlertidige bestyrelse forventer, at de cirka 1.300 årskursister, som stedet har i år, vil falde til cirka 1.100 næste år.
Et andet centralt problem er VUC Syds beton og mursten. I genopretningsplanen lyder det, at: “Det er helt afgørende for den økonomiske genopretning, at VUC Syd hurtigt tilpasser bygningsmassen til aktivitetsniveauet”.
Derfor frasælger skolen fem bygninger, hvilket ifølge planen vil frigive mere end fem millioner kroner på driftsbudgettet årligt.
“Politikerne må tage ansvar”
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er der ikke jubel at spore over genopretningsplanen.
“Det er bemærkelsesværdigt, at styret selv skriver, at VUC Syds økonomi er meget skrøbelig. Det er dét, vi har sagt hele tiden. Der er brug for politisk indgriben, så der kan skabes et sikkert økonomisk grundlag at genopbygge skolen på,” siger Tomas Kepler, der er formand for GL.
Han lægger især vægt på, at bygningerne spiller så stor en rolle i den dårlige økonomi.
“Det er værd at bemærke, at planen handler meget om bygningerne. Det er et sted, hvor man fra politisk hold nemt kunne gøre en stor forskel – nemlig ved at afhjælpe den byrde,” siger han og fortsætter:
“Jeg vil sige til landspolitikerne, at de skal tage et ansvar for situationen. Der er brug for, at de giver VUC Syd et bedre udgangspunkt at starte fra end dét, der er beskrevet i planen.”
GL-formanden peger også på, at bestyrelsen lægger op til, at lærerne skal løbe endnu stærkere, end de allerede gør.
“Det placerer regningen for fortidens ledelsessynder hos nutidens lærere og kursister, som nærmest står overfor at skulle løse cirklens kvadratur. Det savner jeg, at man fra politisk og ministerielt hold har erkendt og handlet på.”
Det er dog ikke sandsynligt, mener Laust Joen Jakobsen, der er formand for det midlertidig styre:
“Man understøtter VUC Syd temmelig meget via lån, indtil VUC Syd kan komme på rette fod. Det er nok det bedste, man kan forvente, at ministeriet vil gøre. Det ville da være skønt, hvis der var nogen, der kom med en pipeline ind i VUC Syd, der kunne give lidt mere ro, men der er allerede vist meget largeness i forhold til långivning,” lyder budskabet.
Man fortsætter desværre af det samme spor i form af en ledelsesdikteret arbejdstidsmodel,
Tillidsrepræsentant ønsker lokalaftale
Heller ikke VUC Syds tillidsrepræsentant, Mogens Poulsen, jubler ved udsigten til, at genopretningsplanen bliver sat i værk.
“Arbejdsgiver har desværre valgt at følge vejledningen fra Moderniseringsstyrelsen i forhold til lærernes arbejdstid, selvom der blandt lærerne er et stort ønske om en lokal aftale på arbejdstiden. Det ville have sikret de bedste rammer om det akademiske arbejde og dermed en mere effektiv udnyttelse af lærernes arbejdstid,” siger han og uddyber sin frustration:
“Man fortsætter desværre af det samme spor i form af en ledelsesdikteret arbejdstidsmodel, og man har ikke taget ved lære af fortidens fejl, som resulterede i store problemer med fastholdelse og rekruttering af lærere,” siger tillidsrepræsentanten.
Laust Joen Jakobsen fra det midlertidige styre anerkender Mogens Poulsens synspunkt, men siger:
“Jeg kender synspunktet fra medarbejderside, og jeg respekterer det. Men vi har valgt at gøre det andet, fordi der også er brug for en tilpasning på dét område. Det er jo ikke, fordi vi ikke vil tale med medarbejderne om det, men vi har fravalgt at lave en decideret lokalaftale.”
Ved siden af sit budskab til landspolitikerne understreger GL’s formand behovet for tæt lokalt samarbejde om at få det bedst mulige ud af genstarten af VUC Syd.
“Jeg vil ikke blande mig i de lokale drøftelser. Men det er meget vigtigt, at der er plads til en fordomsfri dialog med lærerne om, hvordan man skaber en hverdag, der kan levere kvalitetsundervisning efter sommerferien. Jeg håber, man kan finde lokale løsninger, og at lederne har et handlerum til at indgå i den dialog, der er behov for,” siger Tomas Kepler.
Her er med de seks indsatser, som VUC Syds midlertidige styre iværksætter for at genrejse institutionen.
Kilde: VUCSYD.dk
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode