GL advarer mod kamp mellem begynder- og fortsættersprog

Flere sproglærere spærrede øjnene op, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) beskrev begyndersprog som halve sprog og fortsættersprog som hele sprog i et interview for nylig med gymnasieskolen.dk.

Også medlem af Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) hovedbestyrelse Helene Caprani undrer sig.

“Det er en underlig terminologi. Man ville jo heller ikke bruge termen med helt og halvt i forbindelse med andre fag, og hvis man har lidt forstand på det område, så ved man godt, at man deler viden og kompetencer indenfor sprog op på en anden måde. Det handler jo om, at eleverne lærer sprog på én måde i grundskolen og på en anden måde i gymnasiet. Hvis eleverne er motiverede for det, kan de faktisk blive ret dygtige til begyndersprog i gymnasiet,” påpeger Helene Caprani.

Hun tilføjer, at selvom både tysk, fransk og spansk i princippet kan være fortsættersprog i gymnasiet, så er virkeligheden helt anderledes. Fortsættersprog kan for de fleste gymnasieelever kun være tysk, da fransk stort set kun udbydes i de største byer, og spansk kun findes som et lille forsøg på enkelte folkeskoler.

Børne- og undervisningsministeren gav også udtryk for, at det ikke er hensigtsmæssigt, at så stor en andel af gymnasieeleverne tager begyndersprog. Hun mener derimod, at flere skal vælge fortsættersprog fremfor begyndersprog, “som de meget bedre kan bruge til noget,” som hun formulerede det.

Helene Caprani ærgrer sig over, at ministeren fremhæver nogle sprog frem for andre.

“Det er ærgerligt at gøre det til en kamp mellem begynder- og fortsættersprog,” siger Helene Caprani og tilføjer:

“Jeg synes, at vi hellere skal forholde os til sprogfagenes generelle deroute, og hvor vigtigt det er, at eleverne både vælger flere sprog og mere sprog – altså sprog på højere niveau.”

Helene Caprani er GL’s repræsentant i følgegruppen for regeringens sprogstrategi, der i sidste måned kom med en bekymrende statusrapport for fremmedsprog. Ministeren burde nærlæse rapportens anbefalinger, påpeger Helene Caprani.

Læs: Bekymrende rapport om sprog: Partier vil se på studieretninger og tilskud

GL har, siden gymnasiereformen blev indført, peget på, at der er problemer med den måde, studieretningerne er sat sammen på. Derfor nævner Helene Caprani også først følgegruppens anbefaling om, at mulighederne for at kombinere øvrige studieretninger med sprog bør styrkes.

Bindingerne i studieretningerne begrænser nemlig elevernes mulighed for at vælge sprog – særligt på A-niveau. Og kun få af de centralt fastlagte studieretninger, der udbydes på stx og hhx, indeholder fransk, italiensk og spansk, skriver følgegruppen. Fortsættersprogene bliver i meget høj grad standset på B-niveau.

”Tysk fortsætter på A-niveau findes kun på en håndfuld gymnasieskoler i dag. Det er en katastrofe, at det sprog, som langt hovedparten af eleverne er startet med som 2. fremmedsprog i grundskolen, standser på B-niveauet. Vi ser samme tendens i forhold til fransk fortsætter, der dog delvist kan forklares med, at så få grundskoler udbyder fransk – men også engelsk, som er alles 1. fremmedsprog, mister elever på A-niveau. Vi ser altså en krise både i bredden, det vil sige antallet af sprog, og i dybden, altså i niveauet,” forklarer Helene Caprani.

Få overblik over andelen af gymnasieelever med de forskellige fremmedsprog på A- og B-niveau i bunden af artiklen.

Bindingerne og strukturen spænder ben for elevernes valg af sprog, mener GL og følgegruppen.

“Den nuværende struktur betyder, at fremmedsprog på A-niveau enten bliver valgt fra eller ikke er en del af studieretningen. Eleverne er ofte nødt til at vælge et ekstra A-fag for at kunne have et fremmedsprog på A-niveau, og det skræmmer mange elever,” fortæller Helene Caprani.

Hun foreslår, at elever, der vælger fremmedsprog på A-niveau, i fremtiden kan få nogle undtagelser i forhold til de obligatoriske fag, på samme måde som elever med mindst tre sprogfag kan nøjes med matematik på C-niveau. GL har dog endnu ikke lagt sig fast på, hvilke fordele sprog på A-niveau skal udløse.

Helene Caprani fremhæver desuden en anbefaling, som både det Nationale Center for Fremmedsprog, erhvervslivet og RUC’s rektor Hanne Leth Andersen tidligere har argumenteret for.

“Vi mangler studieretninger med en kombineret stærk sproglig og naturvidenskabelig profil,” påpeger hun.

Følgegruppens anbefaling om at støtte små sproghold enten ved et særligt taxameter eller en pulje er også central for GL.

“Vi ved, det er svært for skolerne at få økonomien til at hænge sammen, hvis de opretter små sproghold. Især mindre skoler har svært ved at oprette sproghold, og det er ikke rimeligt, at det område, eleverne bor i, skal begrænse deres mulighed for at vælge sprog,” siger Helene Caprani og tilføjer:

“Netop i sprogfag er der også en særlig didaktisk pointe i at have små hold.”

Selvom GL har fokus rettet mod forbedringer af gymnasieuddannelserne, så flere gymnasieelever kan vælge fremmedsprog, kræver en ændring af sprogbilledet, at der tages fat hele vejen i uddannelsessystemet – akkurat som følgegruppen også anbefaler, understreger Helene Caprani.

“Der har været så drastisk en nedgang af fremmedsprog, at det kræver en samlet indsats på tværs af uddannelserne, hvor initiativerne arbejder sammen,” pointerer hun.