Fra afvist til gymnasiet til 9,8 i snit

Der er ingen nemme eller hurtige løsninger, hvis adgangen til de gymnasiale uddannelser skal skærpes, uden at man rammer mønsterbryderne.

Det mener 23-årige Josephine Amalie Grigoriou. Hun er nybagt hf-student fra Mulernes Legatskole i Odense med et karaktergennemsnit på 9,8. Imidlertid lå det ikke ligefrem i kortene, at hun nogensinde skulle få en studenterhue på hovedet. I folkeskolen blev Josephine Amalie Grigoriou nemlig erklæret ikke uddannelsesparat til gymnasiet.

”Jeg er den første på min mors side af familien, der har taget en gymnasial uddannelse og jeg kommer generelt fra en håndværkerfamilie. Derfor synes jeg også, det kan være farligt at indføre karakterkrav, da man risikerer at ramme sådan nogle som mig,” siger hun.

Samtale og kommunikation
Josephine Amalie Grigoriou blev kaldt til samtale, da hun søgte om at starte på hf, fordi hun var blevet erklæret ikke uddannelsesparat til gymnasiet i folkeskolen. Og netop samtale og kommunikation fremhæver hun som et godt alternativ til adgangskravene.

”Mange unge vælger efter min mening i blinde, når de beslutter sig for, hvad de vil efter folkeskolen. Her mener jeg, at samtaler med eleverne og ikke mindst en bedre kommunikation mellem folkeskole og gymnasium kan skabe mere klarhed – ikke bare omkring, hvem der er egnet til gymnasiet, men også hvad der er bedst for den enkelte elev,” siger hun.

Hun mener derfor, at mere fokus på den enkelte elev vil give bedre resultater end et egentligt adgangskrav.

”Der er jo for eksempel også elever, som måske nok har karaktererne til at gå på gymnasiet, men ikke lysten til det faglige,” siger hun.

Vigtigt med debat
I en nylig analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sammenlignet karaktergennemsnittet ved studentereksamen og karaktergennemsnittet fra folkeskolen for studenterne fra 2014. Heraf fremgår det, at 67 procent af de elever, der fik under 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, opnåede et gennemsnit på 4 eller højere til studentereksamen.

Derfor skal man ifølge rådet være forsigtig med at indføre adgangskrav til gymnasiet, da man ellers risikerer at udelukke unge fra såkaldte uddannelsesfremmede hjem.

18-årige William Holm Barreth mener også, at det kræver stor omtanke, hvis der skal indføres adgangskrav til gymnasiet. Han går i 3.g på Aarhus Katedralskole, hvor han har øget sit karaktergennemsnit siden folkeskolen fra 7,3 til 8,6.

”Jeg er helt enig i, at man skal passe meget på med at indføre karakterkrav, fordi man risikerer at ramme nogle svage elever. Med det sagt, så synes jeg også, det er vigtigt at rejse debatten, for der findes også gymnasieelever, der ikke er interesseret i det faglige, men kun det sociale,” siger han.

Vil øge motivationen
William Holm Barreth er dermed ikke afvisende over for adgangskrav til gymnasiet, men understreger, at han synes, det er vigtigt, at debatten bliver belyst grundigt fra alle sider.

”Man skal være meget påpasselig med, hvor man sætter grænsen, så man ikke rammer de forkerte. Et skærpet adgangskrav vil dog efter min mening kunne højne motivationen hos eleverne i folkeskolen og samtidig sortere de fra, som ikke er egnede” siger han.

Josephine Amalie Grigoriou er ikke overbevist om, at karakterkrav er den rette vej at gå. Hun mener dog også, at skærpet adgang til gymnasieuddannelserne vil kunne højne engagementet.

”Det, at man føler sig taget seriøst som studerende, allerede inden man starter, er et incitament til at gøre en indsats. Det var det i hvert fald for mig. Jeg ville vise, at jeg godt kunne gennemføre,” siger hun.