
Mette Alma Kjærsholm Boie har forsket og arbejdet med klasseledelse i mere end 10 år.

Mette Alma Kjærsholm Boie har forsket og arbejdet med klasseledelse i mere end 10 år.
I en klasse på Xkøbing Gymnasium sidder vidt forskellige elever: Nogle har mistet motivationen – eller havde den ikke fra starten – nogle er meget sårbare, en eller to har en diagnose, og så er der en gruppe fagligt stærke elever, som ønsker at præstere på alle parametre. Og de fleste af dem bruger ChatGPT på daglig basis.
”I mange klasser i dag er der en stor mangfoldighed og en divers elevgruppe. Og den store pædagogiske opgave er at rumme alle sammen uanset fagligt niveau og motivation,” siger Mette Alma Kjærsholm Boie, ph.d. og ekstern lektor på DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – Didaktikuddannelserne, Aarhus Universitet.
Hun har forsket i og arbejdet med klasseledelse i mere end 10 år og er i dag også konsulent med blandt andre gymnasier som kunder.
Sidste år fyldte klasseledelse i grundskolen en del i den offentlige debat blandt andet på grund af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om PDO-børn – en forkortelse for ’Pisse Dårligt Opdragede’ børn.
Gymnasieskolen sætter nu fokus på god klasseledelse i gymnasiet.
Styring, autoritet og magt
Mette Alma Kjærsholm Boie holder for eksempel oplæg på pædagogiske dage på gymnasier. Når det sker, stiller hun sig ikke op og siger, at svaret på god klasseledelse er at skrue op for autoriteten. I hvert fald ikke hvis man forbinder autoritet med den alvidende lektor, der adfærdsregulerer sine elever.
”Vi kommer ikke så meget længere i forhold til klasseledelse ved at bruge terminologier som styring, autoritet og magt. I dag er der i en klasse en stor mangfoldighed af elever med meget forskellige udgangspunkter, og vores opgave er at få alle med. Jeg tror, at vi skal skrue op for pædagogikken i stedet for at tænke i øget adfærdsregulering,” siger Mette Alma Kjærsholm Boie.
Det er ikke en løsning at skrue op for autoriteten og adfærdsregulering.
Trivsel og pres
Hun understreger inden interviewet med Gymnasieskolen, at hun ikke har de vises sten, men at hun efter mange års forskning og arbejde med klasseledelse meget gerne vil dele sin betragtninger og viden. Hun oplever, at rigtig mange lærere er gode til klasseledelse, og at hver enkelt lærer, alt efter temperament, har fundet den metode, der passer dem bedst. Mette Alma Kjærsholm Boie vil med andre ord ikke kritisere den enkelte lærers nuværende praksis.
Men mens man i den offentlige debat taler om øget lærerautoritet, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har opfundet begrebet ‘Pisse Dårligt Opdraget’ forkortet til PDO-børn i grundskolen, så trækker Mette Alma Kjærsholm Boie i en anden retning.
”Det er ikke en løsning at skrue op for autoriteten og adfærdsregulering i forhold til de unge i gymnasiet i dag. Flere af de unge mennesker i dag er pressede, og nogle trives ikke, og dem er vi nødt til at imødekomme pædagogisk. Vi har en generation af unge, som er orienteret mod mening og frihed og samarbejde og fællesskaber, og jeg mener, at vi skal invitere eleverne ind i faglige fællesskaber, hvor de oplever, at de sammen bliver klogere,” siger hun.
Stil spørgsmål
Hun mener, det er mere relevant at starte med pædagogiske spørgsmål frem for at komme med færdige løsninger og svar.
”Hvordan skaber vi et klasserum, hvor alle elever deltager på forskellige måder? Hvordan inviterer vi eleverne til at deltage? Eleverne skriver ikke længere automatisk under på uddannelseskontrakten om at blive ‘villet noget med’. I stedet skal vi stille det pædagogiske spørgsmål – hvad kan vi ville med eleverne?” siger Mette Alma Kjærsholm Boie
Svaret på det spørgsmål åbner for et pædagogisk og didaktisk rum af muligheder, som først og fremmest handler om fagene og om proces frem for produkt.
AI og generative sprogmodeller som ChatGPT har fremskyndet behovet for at se på processer frem for produktet, mener Mette Alma Kjærsholm Boie. Og mange lærere er i gang med at ændre praksis netop på grund af generativ AI, peger hun på.
Vi spøger ChatGPT
Hun nævner som eksempel, at det har været meget normalt, at eleverne skal læse en tekst og derefter svare på 10 hjælpespørgsmål alene eller i grupper. I dag vil mange elever spørge ChatGPT og få svar på spørgsmålene.
”I stedet for at læse om og besvare, hvorfor 1. verdenskrig begyndte, kan man for eksempel i en fælles proces undersøge, hvordan man kan undersøge og besvare spørgsmålet? Hvad kan svaret være, alt efter hvilke kilder man spørger og så videre. Det er en proces, som læreren via sin faglighed leder, men hvor eleverne deltager aktivt og selv er med til at stille spørgsmålene,” siger Mette Alma Kjærsholm Boie som et eksempel.
Det bedste, man kan gøre, er at blive ved med at appellere og invitere eleverne ind i et fagligt fællesskab.
Faglig autoritet
På den måde bliver læreren også en faglig autoritet eller en faglig kapacitet, som kan vække elevernes nysgerrighed.
”Autoritet er ikke noget, man har eller får, det er noget, som eleverne giver dig, og den opstår i den måde, du er til stede over for eleverne for eksempel ved at deltage i processerne sammen med eleverne,” siger hun.
Mette Alma Kjærsholm Boie er klar over, at der kan være elever, som sidder med korslagte arme og ikke deltager i undervisningen eller måske ligefrem laver uro.
”Lærerne er først og fremmest didaktikere, og jeg tror på, at det bedste, man kan gøre, er at blive ved med at appellere og invitere eleverne ind i et fagligt fællesskab, hvor eleverne er afhængige af hinanden. Hvis eleverne er afhængige af hinanden i et fagligt fællesskab, så er det også sværere som elev at sidde med korslagte arme,” siger hun.
Skal nå meget i læreplanerne
Hun erkender, at det ikke nødvendigvis er nemt.
”Lærerne skal nå meget i læreplanerne og forberede eleverne til eksamen. Det kan derfor være svært at nå at eksperimentere og skabe processer, hvor man sammen er nysgerrige om et fagligt emne,” siger Mette Alma Kjærsholm Boie.
Samtidig må man også som lærer sige til sig selv, at man gør sit arbejde så godt som muligt. Og der kan være enkelte elever, som man ikke trænger igennem til.
”Eleverne har friheden til at tage ansvar for deres egen uddannelse, og nogle siger måske nej tak til at deltage særligt aktivt. I sidste ende kan det være ledelsen, som forholder sig til nogle af eleverne, frem for at det er den enkelte lærers ansvar,” siger Mette Alma Kjærsholm Boie.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode