Artikel
Forlag åbner for gratis adgang til i-bøger
ældre mand ved computer bedst shutterstock_94651387

Forlag åbner for gratis adgang til i-bøger

Ligger bogen på skolen, eller mangler du et anderledes undervisningsmateriale? Forlagene forsøger nu at hjælpe lærerne med den virtuelle undervisning.

Mangler du som lærer materiale til undervisningen? Nu forsøger forlagene at give en hjælpende hånd til alle undervisere, der i øjeblikket knokler med at omlægge undervisningen fra klasselokalet til elevernes hjem.

Gyldendal Gymnasium, Dansklærerforeningens Forlag, Forlaget Columbus, Systime, Min læring og GO Forlag giver alle landets ungdomsuddannelser fri adgang til alle i-bøger i karantæneperioden.

Vild efteruddannelse af lærerne
Læremidler er altid et fundament for undervisningen, skriver direktøren for Forlaget Columbus, Anders Hassing, på Twitter.

Han håber, at den gratis adgang til de digitale læremidler kan understøtte den karantæneramte undervisning.

Han mener desuden, at karantænen kan blive “det største skub til en digitalt medieret undervisning”.

“Vild efteruddannelse af lærere i virtuel undervisning lige nu,” skriver han på Twitter. 

Også Børne- og Undervisningsministeriet forsøger at hjælpe lærerne med en række gode råd om fjernundervisning.

Læs: Ministeriet giver gode råd om fjernundervisning 

Se i faktaboksen, hvordan du får adgang til alle i-bøgerne.

Adgang til i-bøgerne

Gyldendal Gymnasium, Dansklærerforeningens Forlag, Forlaget Columbus og Systime
For at få adgang til i-bøgerne fra ovenstående forlag skal den enkelte skole kontakte Systime på systime@systime.dk

GO Forlag
Skoler skal bestille adgang via formularen på GO Forlags hjemmeside.
Alle lærere og elever får adgang frem til den 15. april 2020.

Min læring
Min læring har valgt at åbne op for fri adgang til deres digitale læremidler og eksamensopgaver mv. til arbejdet med sprog, grammatik og skriftlighed.
Man tilmelder sig via minlaering.dk.

 

 

Større overblik over læringsteknologier

Opdateret den 19. marts.

Efter artiklen er blevet offentliggjort, har foreningen Edtech Denmark oprettet en hjemmeside, hvor man kan få indsigt i dansk læringsteknologi samt finde en guide til de mange løsninger, som Danmarks edtech-leverandører har gjort tilgængelige i forbindelse med COVID-19.

Se den her.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater