Først var Sune klejnsmed – nu er han lærer og rollemodel

Fra klejnsmed til gymnasielærer. 35-årige Sune Fundal Månsson har ikke taget den lige vej til jobbet som underviser. Men han har ikke fortrudt. At han selv har været håndværker er en fordel, når han i dag underviser eux-eleverne på EUC Nordvestsjælland i Holbæk.

”Jeg kan huske, hvordan jeg selv havde det som lærling. Jeg har stået i de samme problemstillinger og forstår det sted, hvor de er i deres liv.”

Han kan mærke, at eleverne har respekt for ham, fordi han har prøvet det hele selv.

”Jeg er en rollemodel for dem. Godt nok har jeg gået en anden vej, men kombinationen af at være håndværker og tage en akademisk uddannelse er også det, de gerne vil,” siger Sune Fundal Månsson.  

Han fortæller altid om sine år som klejnsmed og om springet til universitetet for at lære eleverne, at de ikke skal være bange for at vælge om, og at der kan være forskellige veje til det samme mål. Og når han underviser på eud, fortæller han altid, hvor svært han selv har haft det med matematik.

”Det gør jeg for at vise dem, at alle kan dygtiggøre sig, hvis man lægger nok timer i det. Bare fordi de ikke er i gang med en gymnasial uddannelse lige nu, betyder det ikke, at de aldrig kan komme til at læse videre.”

Men han betoner også, at det at være håndværker er lige så fint og vigtigt som at være akademiker.

”Vi skal af med fagsnobberiet,” siger han. 

Kor, dans og selvudvikling
Det var lidt et tilfælde, at Sune Fundal Månsson som 16-årig begyndte i lære som klejnsmed. Han var dygtig i folkeskolen, og hans lærere anbefalede ham at vælge gymnasiet. Men han tvivlede selv lidt på sine evner, og mange af hans kammerater valgte håndværkervejen.

”Min far er geolog, og min mor er pædagog, men i den lille landsby, hvor jeg voksede op, blev man håndværker. Sådan var det bare,” fortæller han.

Da han var færdiguddannet i 2005, var han først et halvt år på sin gamle læreplads, og så startede han sammen med to andre et firma. Men selvom han var glad for arbejdet, havde han også en tvivl i sig. Og en lyst til noget andet. Derfor tog han på et tidspunkt fire måneders orlov og tog på højskole.

”Jeg har altid følt mig anderledes og er blevet omtalt som ham den intellektuelle af andre håndværkere. På højskolen var der kor, dans og selvudvikling. Jeg fik prøvet nogle andre sider af mig selv af og trivedes med det. Det gav mig troen på, at jeg godt kunne læse videre til noget andet,” fortæller Sune Fundal Månsson.

I første omgang vendte han dog tilbage til jobbet som klejnsmed. Men da hans ene kollega halvandet år senere mistede sin kone og ene barn i en trafikulykke og intet overskud havde til firmaet, gav det anledning til en tænkepause. Da finanskrisen samtidig havde ramt deres ordrebog, tog han skridtet.

Hvordan studerer man?
1. august 2011 begyndte han på fysikstudiet på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Inden tog han et etårigt adgangskursus på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som han klarede med et snit på 10,8, og på tre uger i sommerferien hævede han fysik fra B- til A-niveau. Kombineret med uddannelsen til klejnsmed gav det ham adgang til universitetet via kvote 2.  

”Adgangskurset var virkelig intenst. Vi havde 37 undervisningstimer om ugen, og jeg havde jo aldrig lært, hvordan man studerer. I matematik og fysik skulle jeg lære at tænke abstrakt. Til gengæld havde jeg en intuitiv forståelse af nogle af processerne, fordi jeg som smed for eksempel har svejset og lavet flammeskæring,” fortæller Sune Fundal Månsson.  

De næsten seks års fysikstudier kalder han det hårdeste, han nogensinde har været igennem.

”Det var så vanvittigt. Langt de fleste af mine studiekammerater var sindssygt dygtige og havde vidst, at de ville læse fysik i mange år. Jeg måtte kæmpe mig gennem det første år. Mit mål var, at jeg bare ikke skulle dumpe i noget. Det gjorde jeg heller ikke, men det blev ikke til mere end 02, 4 og et enkelt 7-tal.”

Han husker, at han på samme tid både følte sig hjemme og underlegen. Håndværkerbaggrunden kunne han kun bruge i laboratorierne.

”Jeg tryllede hurtigt noget frem, når vi skulle lave en forsøgsopstilling. Mange af de andre var meget oppe i deres hoveder og havde ti tommelfingre. Men på den lange bane er det bedre at være teoretiker end praktiker sådan et sted. Det var især den matematiske forståelse, jeg havde svært ved.”   

”Den intuition, man har som håndværker, giver ikke så mange fordele, når man beskæftiger sig med kvantemekanik,” siger han og griner.

Men han kom bedre og bedre ind i stoffet og den akademiske verden og scorede til sidst et 10-tal for sit speciale.

Prøvede sig frem
I årene på universitetet tænkte han ikke, at han ville være gymnasielærer. Men da han var færdig og så stillingsopslaget fra EUC Nordvestsjælland i Holbæk, som søgte en lærer til at undervise eux-elever i fysik og matematik, føltes det pludselig helt rigtigt.

I den første tid som lærer stod spørgsmålene i kø, og han måtte prøve sig frem. Han havde aldrig undervist før og fik ikke nogen særlig støtte og sparring fra skolen.

”Hvad er pensum? Hvilken type underviser vil jeg være? Hvad fungerer rent didaktisk? Alt det skulle jeg jo finde ud af,” siger Sune Fundal Månsson.

Men ret hurtigt følte han, at han havde talent for at undervise. At eleverne kunne lide ham, og at han formåede at rykke dem fagligt.

”Nogle af mine elever har sagt til mig, at de kun har bestået fysik, fordi de har haft mig. Det er den største anerkendelse, man kan få som lærer.”

En af de ting, hvor han har ændret sig, er hans måde at formidle stoffet på. I dag, hvor han er i gang med fjerde år som lærer, har han skruet ned for de akademiske gloser.

”Jeg blev præget af de akademiske vendinger på universitetet og kørte lidt videre ad det spor, da jeg begyndte som lærer. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det fik en del elever til at stå af. Så nu finder jeg ind i mellem håndværkerjargonen frem igen.”

”Men de skal også udfordres og have en vis dannelse, så lidt akademisk sprogbrug skal der være,” siger han.

Godt med blandet lærergruppe
Før sommerferien blev han færdig med pædagogikum, og siden 1. august har han ikke kun undervist på eux. Nu underviser han også htx-klasser i fysik på Allikelund Gymnasium. Han er glad for begge dele.

”Når man når til studieåret på eux, så er det kun de fagligt interesserede og målrettede elever, der er tilbage. På htx er det mit indtryk, at der er flere, som bliver hængende, selvom de egentlig ikke gider at være der.”

Det gør, at der er en større faglig spredning i htx-klasserne end i eux-klasserne, fortæller Sune Fundal Månsson.

”På htx er jeg nødt til at fokusere mere på det pædagogiske for at få alle gjort interesserede i stoffet,” siger han.

Han har kun fået positiv respons fra kollegerne, når de hører om hans vej til lærerjobbet.  

”På begge skoler har det været nemt at blive en del af lærergruppen. Ingen har set skævt til mig. Tværtimod har jeg kun oplevet respekt. Mange af mine kolleger på eux er misundelige på den connection, jeg har til eleverne, fordi jeg kender deres verden.”

Han mener, at det vil være godt for gymnasierne, hvis flere lærere ikke har taget den snorlige akademiske vej.

”Hvis kvaliteten af undervisningen er i orden, vil diversitet i lærergruppen altid være en fordel,” siger Sune Fundal Månsson.