Før efterlyste Venstre elevfordeling – nu lover Ellemann valgkamp om frit valg

“Når vi danner en blå regering …”. Sådan lød det selvsikkert fra talerstolen fra Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til afslutningsdebatten i Folketinget mandag.

Formanden lød som en mand, der var parat til at gå i valgkamp i morgen. 

Fra talerstolen lovede han at rulle regeringens aftale om elevfordeling tilbage, så snart Venstre får muligheden.

“Når jeg spørger unge om, hvem der er bedst til at vælge ungdomsuddannelse, dig eller Socialdemokratiet? Så siger de, det er jeg,” lød det fra talerstolen.

Retorikken er allerede indstillet til valgkamp, og elevfordelingen vil blive en del af kampen.  

Syv års debat om elevfordeling
For lærere og rektorer, som i mange år har efterlyst redskaber til at bremse den stigende polarisering blandt gymnasier, vil en valgkamp i 2023 om elevfordeling måske virke lidt paradoksal. 

Ikke mindst i lyset af, at et bredt flertal i Folketinget allerede i 2016 var enige om, at der skulle indføres nye regler om elevfordeling.

Dengang var Danmark ledet af en Venstre-regering og børne- og undervisningsministeren hed Ellen Trane Nørby. 

Den daværende børne- og undervisnignsminister var snublende tæt på at indlede forhandlinger med partierne i Folketinget tilbage i 2016 om nye regler for fordeling af elever. De nye regler skulle blandt andet sikre “en bedre diversitet i elevsammensætningen på skolerne – ikke mindst hvad angår sproglig/kulturel baggrund – end det er tilfældet i dag”, skrev Ellen Trane Nørby (V) i et svar til Børne- og Undervisningsudvalget i september 2016.

“Vi skal forhindre ghettogymnasier, og det kræver bl.a., at fordelingsudvalgene lokalt forpligtes på at sikre en anden fordeling end i dag, herunder får redskaberne til det”, står der videre i svaret.

Liberal Alliance fik ministerposten
Forhandlingerne om de nye elevfordelingsregler blev dog aldrig til noget. I slutningen af november 2016 blev Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en del af regeringen og Merete Riisager (LA) blev børne- og undervisningsminister.

Hun udskød i første omgang forhandlingerne om elevfordeling, og ret hurtigt stod det klart for alle, at hun ikke ønskede at indføre nye fordelingsregler, som på den ene eller anden måde kunne fordele elever mere ligeligt for eksempel efter socioøkonomiske baggrund eller etnicitet. 

Det ærgrede i den grad regeringspartneren Venstre, der som bekendt kort før ministerrokaden var klar til at forhandle om nye regler for fordeling af elever.

I de kommende år gentog Venstre flere gange, at der var behov for nye fordelingsregler. Det vender vi tilbage til.

Ny aftale om aftalen
Tilbage til nutiden. I denne uge blev regeringen, støttepartierne, Alternativet og Kristendemokraterne enige om en tillægsaftale til aftalen om elevfordeling fra sidste år. Partierne har fjernet den del om, at lodtrækning bruges, hvis for mange elever søger ind på det samme gymnasium, og derudover sættes transporttiden fra hjem til skole ned til maksimalt 45 minutter.

Venstre og de andre blå partier kritiserer dog stadig aftalen for at fordele eleverne efter forældrenes indkomst.

Regeringen og oppostitionen med Venstre i spidsen har de seneste måneder udkæmpet hårde debatter om elevfordeling. 

S: Venstre fører valgkamp
Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel bemærker, at Venstre i mange år har presset på for at få nye elevfordelingsregler for at få gjort noget ved den stigende polarisering på gymnasier i byerne.

Derfor kalder han det også valgkampsretorik, når Venstre nu kalder aftalen tvangsfordeling og lover danskerne, at et blåt flertal igen vil give de unge frit uddannelsesvalg.

“Når man vælger at føre en retorik om, at der skal være frit valg af gymnasium, så sætter man sig selv en umulig mållinje, da der jo ikke i dag er frit valg af gymnasium. Hvis ikke man ændrer på reglerne for, hvordan eleverne fordeles, så er det fuldstændigt umuligt at løse problemet med polarisering. Derfor mener jeg, at Venstre fører valgkamp frem for at være med til at løse problemerne,” siger Jens Joel. 

V: Socialistisk ideologi
Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby afviser blankt, at Venstre ikke vil være med til at løse problemerne. Men Venstre mener ganske enkelt, at det er forkert at fordele elever i fordelingszonerne efter forældrenes indkomst.

“Vi vil rulle aftalen tilbage, fordi den skaber usikkerhed for samtlige elever, når de skal fordeles efter forældrenes indkomst og en algoritme. Vi lægger ikke skjul på, at vi ønsker at gøre op med polariseringen på gymnasierne. Det har vi sagt mange gange. Vi brugte også mange timer i forhandlingslokalet på at forhandle om elevfordeling. Vi kom ikke i mål, men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke vil løse problemerne. Vi mener dog, at tvangsfordeling efter forældreindkomst er ren socialistisk ideologi, som vi ikke kan være med til,” siger Ellen Trane Nørby.

Langkaer satte gang i debatten
De to undervisningsordførere vender vi tilbage til senere i artiklen.

Først skal vi igen tilbage til 2016, hvor fordelingen af gymnasieelever for alvor blev et varmt politisk emne. 

Historien begynder i Aarhus. Det daværende Langkaer Gymnasium fik enorm medieomtale, da rektor fortalte, at han havde samlet de etnisk danske elever i en klasse for at undgå, at eleverne skulle søge væk fra skolen. Andelen af elever med en anden etnisk baggrund end dansk var steget kraftigt på skolen, og i nogle klasser havde alle elever en anden etnisk herkomst end dansk. 

Det var blandt andet i forbindelse med debatten om Langkaer Gymnasium, at Ellen Trane Nørby flere gange gentog, at problemet med den skæve fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk, skulle løses med nye fordelingsregler.

“Jeg håber, at forligskredsen og de politiske partier vil være med til at handle, så vi kan få nye fordelingsregler på gymnasier startende fra næste skoleår,” sagde ministeren i en artikel i Jyllands-Posten i september 2016.

Splid mellem V og LA
Mens Merete Riisager var børne- og undervisningsminister, var hun som sagt ikke villig til at indlede forhandlinger om nye regler om elevfordeling.

Det var tydeligt, at Venstre ikke var enig med regeringspartneren i Liberal Alliance. På mindst to åbne samråd i 2016 og i 2018, hvor både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Merete Riisager var indkaldt af oppositionen, var det tydeligt, at Venstre mente, at der skulle gøres noget ved, at elever med en anden etniske baggrund end dansk i stigende grad gik på de samme få gymnasier. 

“Det skal vi gøre ngoet ved. For mig er det ikke afgørende, præcis hvilken løsningsmodel vi bruger, bare at den virker,” sagde Inger Støjberg på et samråd i Folketinget i 2018.

Læs: Regeringen splittet om fordeling af tosprogede elever

Socialdemokratiet og resten af oppositionen kritiserede gang på gang Merete Riisager for ikke at gøre noget. 

Venstres daværende undervisningsordfører Anni Matthiesen var flere gange ude at kritisere Merete Riisager og dermed sin egen regerings politik på området, hvilket i sig selv ikke er hverdagskost ppå Christiansborg.

I 2018 foreslog Merete Riisager efter pres fra opostitionen, at det enkelte fordelingsudvalg måtte lave sine egne regler for fordeling af elever. Men hun tilføjede, at hvis blot et gymnasium var imod reglerne, kunne den skole blokere for nye regler. Eller med andre ord, forslaget kunne ikke bruges til at løse noget som helst.

Anni Matthiesen kritiserede ministeren.

“Jeg bakker selvfølgelig op om regeringens politik. Men jeg havde gerne set, at Regionsrådet eller undervisningsministeren kunne gå ind og fastsætte lokale regler, hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enig om en ligelig fordeling af gymnasieelever,” sagde hun til gymnasieskolen.dk 

Læs: Hård politisk kritik af ministeren: Hun lader gymnasier i stikken. 

Mette Frederiksen vinder valget
I juni 2019 blev Mette Frederiksen statsminister for en socialdemokratisk etpartiregering. Pernille Rosenkrantz-Theil blev børne- og undervisningsminister, og en af de bundne opgaver på hendes nye skrivebord var at samle partierne om nye elevfordelingsregler. Alle partier i Folketinget undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige var klar til at gøre noget ved polariseringen med det samme.

Efter nogle måneder i ministeriet begyndte Pernille Rosenkrantz-Theil at varme op til de politiske forhandlinger, som på det tidspunkt virkede som en form sag.

I en artikel i Jyllands-Posten i februar 2020 lagde Pernille Rosenkrantz-Theil op til et opgør med det frie valg af gymnasium, og hun ønskede, at der maksimalt var 30 procent tosprogede elever på et gymnasium.

Ellen Trane Nørby, som nu var blevet undervisnignsordfører for Venstre, sagde i artiklen. “Vi afviser ingen initiativer på forhånd, for der er behov for at sikre, at vi får lavet en bedre fordeling, så vi ikke får ghettogymnasier.”

Ekspertgruppen ønsker klynger
Senere på måneden udkom forslag fra en ekspertgruppe om elevfordeling, der var blevet nedsat af den tidligere regering. Ekspertgruppen havde tre forslag og udpegede med det samme en såkaldt klyngemodel som den klart bedste. Modellen gik ud på, at gymnasier samledes i forskellige klynger, og så kunne eleverne søge gymnasium inden for klyngerne. Ekspertgruppen anbefalede, at bruge elevernes karakterer fra folkeskolen som en fordelingsnøgle, hvis elevernes søgemønstre skabte en ujævn fordeling. 

Corona stoppede forhandlinger
Men i marts lukkede coronaen Danmark, og al uddannelsespoltik gik i stå i hele 2020. Håbet om nye regler om elevfordeling fra skoleåret 2021 forduftede i afstandsregler og mundbind. I februar 2021 meddelte regeringen så, at forhandlinger om elevfordeling igen igen blev forsinket, og nye regler ville først kunne træde i kraft i skoleåret 2023/24.
Venstre mente, det var uacceptabelt at udskyde forhandlingerne om elevfordeling igen.
“Det ender med at gymnasier må dreje nøglen om,” sagde Ellen Trane Nørby.

Læs: Elevfordeling udskydes igen: Skoler skal måske vente til 2023 

Aftalen falder på plads
I juni måned sidste år kunne børne- og undervisnignsminister Pernille Rosenkrantz-Theil så præsentere en ny politisk aftale om elevfordelingsregler sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. 

Konservative Folkeparti og Venstre var med i forhandlingerne, men trak sig til sidst. 

Siden da har de Konservative og Venstre kritiseret aftalen og især den del om, at forældrenes indkomst har indflydelse på fordelingen af elever i de såkaldte fordelingszoner.

Dansk Folkeparti trak sig for nylig fra aftalen, og det har for alvor givet oppositionen blod på tanden og har gjort elevfordelingen til et valgkampstema.

“Det giver danskerne et klart valg. Hvis der kommer et blåt flertal efter valget, så kan vi skrotte tvangsfordelingsaftalen og i stedet skabe et system, der er baseret på de unges eget valg,” sagde Venstres Morten Dahlin til sn.dk (Sjællands Nyheder) tidligere på måneden. 

Han er partiets ungeindsatsordfører og har ført ordet for Venstre i elevfordelingsdebatten, 

Klare linjer i valgkampen
Og dermed er vi tilbage til, hvor artiklen begyndte med Jakob Ellemann-Jensen, som er klar til at føre valgkamp mod tvangsfordeling og for det frie uddannelsesvalg, som han kalder det.

Undervisningsordførererne Ellen Trane Nørby og Jens Joel ser meget forskelligt på sagen, når man spørger dem.  

Ellen Trane Nørby, når Venstre taler om at rulle aftalen tilbage og at der skal være frit skolevalg, giver I så ikke vælgerne den opfattelse, at man selv kan bestemme, hvor man vil gå i gymnasiet?
“Nej, jeg tror de fleste i dag godt ved, at der er frit gymnasievalg, men at en lille del ikke får opfyldt deres første prioritet for eksempel på grund af kapaciteten på gymnasierne. Vi har aldrig påstået, at man kommer op på, at 100 procent får deres første prioritet. Hvis vi sagde det, ville vi ønske frit optag og fri kapacitetssætning for gymnasierne, og det har vi aldrig gået ind for Vi vil rulle aftalen tilbage, fordi den skaber usikkerhed for samtlige elever, når de skal fordeles efter forældrenes indkomst og en algoritme.”

Jens Joel mener dog, at Venstre taler sig væk fra at kunne finde en løsning, hvis de vandt et folketignsvalg. Han hæfter sig ved, at Venstre hele tiden bruger udtrykket tvangsfordeling af elever. 

“Venstre har tidligere selv talt for at lave nye fordelingsregler for at løse problemerne. Med mindre at de regler, Venstre har efterlyst i flere år, ikke ændrede på den nuværende fordeling af elever, så ville de jo også føre til det, som Venstre i dag betegner som tvangsfordeling,” siger Jens Joel, som dog ikke mener, der er tale om tvang.

“I dag har vi frit uddannelesvalg, men ikke frit valg af uddannelsesmatrikel. Sådan vil det også være i fremtiden. Du kan heller ikke kalde det tvang, hvis en student søger ind på medicin i København, men ikke bliver optaget, men til gengæld får en plads i Aarhus,” siger Jens Joel.

V: Det er tvangsfordeling
Ellen Trane Nørby afviser kritikken og holder fast i, at Venstre mener, der er tale om tvangsfordeling.

“Vi lægger ikke skjul på, at vi ønsker at gøre op med polariseringen på gymnasierne. Det har vi sagt mange gange. Vi brugte også mange timer i forhandlingslokalet på at forhandle om elevfordeling. Vi kom ikke i mål, men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke vil løse problemerne.” 

Hvorfor nævner Jakob Ellemann-Jensen i debatten ikke, at Venstre også i mange år har efterlyst elevfordelingsregler, som skal give en mere lige fordeling af elever?
“Lige nu er der ikke en diskussion om elevfordeling. Lige nu er der et lovforslag om tvangsfordeling, som et flertal i Folketinget står bag. Derfor er det klart, at vi bliver nødt til at være tydelige om, at vi kommer til at rulle det tilbage, hvis vi får et flertal,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun mener ikke, at der er en model, som kan lægges ned over alle gymnasier. I stedet peger hun på, at der lokalt skal findes løsninger, som virker.
Ellen Trane Nørby peger på Aarhus, hvor man har brugt den såkaldte KUO-model, hvor elever fra udsatte boligområder skal spredes ud på flere skoler i kommunen. Fordeling efter karakterer kan også være et redskab. Derudover vil hun også kæde en taxameterreform sammen med elevfordeling, således at enkelte gymnasier kan få en pose penge til at skabe en særlig indsats. Men ifølge hende skal der ikke kun være en model til at løse den skæve elevfordeling.

Hvis man fordeler elever fra udsatte boligområder, eller man fordeler efter karakterer, er det så ikke også tvangsfordeling?
“Jeg mener KUO-modellen i Aarhus er en målrettet håndtering af et problem i stedet for at kaste alle elever ud i usikkerhed om, hvor de skal gå i gymnasiet. Karakterer er et objektivt kriterium, som eleverne kan gøre noget ved. Eleverne kan ikke gøre noget ved deres forældres indkomst,” siger Ellen Trane Nørby, som understreger, at Venstre ikke ønsker en generel fordeling af elever efter karakterer. 

Jens Joel, det er vel fair nok, at Venstre synes, det er en dårlig idé at fordele elever efter deres forældres indkomst?
“Jo, men det er det kriterium for fordeling, som løser opgaven bedst muligt. Det er ikke nemt at finde løsninger, som gør noget ved polarisering. Analyser viser, at for eksempel karakterer fra grundskolen ikke i lige så høj grad løser problemet.”

Skulle regeringen ikke have strukket sig længere for at få lavet en bred aftale, i stedet for at aftalen nu er usikker?
“Vi har strukket os langt og har forhandlet rigtigt længe. Venstre var med i forhandlingerne helt til det sidste. Jeg tror, de gerne ville være med til at løse problemerne med polarisering, men de sprang fra og valgte at køre valgkamp på det i stedet for,” slutter Jens Joel.