Artikel
DGS: Polariseringen af gymnasier bliver værre uden en aftale
Alma Tynell DGS

DGS: Polariseringen af gymnasier bliver værre uden en aftale

Uden en elevfordelingsaftale vil den skæve fordeling af gymnasieelever blive endnu større, påpeger DGS. GL og Danske Gymnasier peger også på alvorlige konsekvenser, hvis aftalen ikke gennemføres.

I sidste uge krævede Radikale Venstre aftalen genåbnet, og i weekenden har Dansk Folkeparti helt trukket støtten til elevfordelingsaftalen.

Der er derfor i den grad sået politisk tvivl om elevfordelingsaftalen, som blev vedtaget helt tilbage i juni måned sidste år.

Både eleverne, lærerne og rektorerne i form af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier opfordrer til, at aftalen bliver gennemført og advarer om store negative konsekvenser, hvis aftalen skulle falde på gulvet.

Formand for DGS Alma Tynell understreger, at aftalen er helt afgørende for at sætte en stopper for tendensen til, at eleverne bliver meget skævt fordelt på gymnasierne i og omkring de store byer.

“Aftalen skal være en løsning på de massive problemer, vi har set med polarisering af gymnasier i de store byer. Hvis aftalen ikke bliver gennemført, vil de senere års tendenser til polarisering blive værre og vildere,” siger Alma Tynell, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Hun understreger desuden, at aftalen også skal sikre de små gymnasier i landet, som er lukningstruet på grund af elevnedgang.

“Det taler man ikke så meget om i debatten, men det er også meget vigtigt,” siger Alma Tynell.

Forældres indkomst og lodtrækning
Elevfordelingsaftalen betyder, at eleverne især i hovedstadsområdet bliver inddelt i fordelingszoner. Eleverne skal søge fire gymnasier, og hvis der opstår en skæv elevfordeling, bliver eleverne fordelt efter deres forældres indkomst. I sidste ende bliver der trukket lod mellem elever, hvis for mange søger ind på det samme gymnasium.

Det er blandt andet lodtrækningen mellem elever, som Radikale Venstre nu vil have genforhandlet.

Hvis aftalen ikke bliver gennemført, vil de senere års tendenser til polarisering blive værre og vildere.

Alma Tynell, forkvinde
DGS

Alma Tynell kan godt følge Radikale Venstres modstand mod lodtrækning.

“Aftalen er ikke perfekt. Jeg kan godt følge Radikale i, at det i højere grad er afstand til gymnasiet frem for lodtrækning, som skal være afgørende for fordeling. Men det er ærgerligt, at de ikke tog det med til forhandlingerne sidste år,” siger Alma Tynell.

Debat præget af myter
Formanden for DGS mener, at debatten om elevfordelingsaftalen er præget af myter. Hun peger på, at eleverne i dag ikke har frit valg af gymnasium, og især i København er der elever som på forhånd opgiver at søge ind på deres drømmegymnasium, da de ved, de bor for langt væk.

“Når man taler om, at flere ikke vil få deres første prioritet opfyldt med den nye aftale, så glemmer man, at mange elever i dag vælger strategisk, fordi de ved, de bor lidt for langt væk fra det gymnasium, de helst vil gå på. Der er derfor store skyggetal i debatten,” siger Alma Tynell.

I dag bliver elever fordelt efter afstandskriteriet. Det kan eksempelvis betyde, at en afstand på over to kilometer kan være nok til at blive afvist fra visse gymnasier i København.

GL: Kan være en bombe under skoler 
Formand for GL Tomas Kepler er meget frustreret over, at der bliver skabt usikkerhed om aftalen.

Han peger på, at seks skoler ikke får lov at optage nye elever til næste år, og at skolerne allerede nu er i gang med at forberede sig på, hvordan næste skoleår skal forløbe.

“Uden en aftale vil man stille de seks skoler i en fuldstændig umulig situation. De er gået i gang med at implementere aftalen. Derudover er der en række skoler, som regner med, at aftalen vil give dem et bæredygtigt grundlag at drive skole på fremover. Det vil være helt urimeligt over for disse skoler, hvis aftalen smuldrer. For nogle skoler kan det være en bombe under deres eksistens,” siger Tomas Kepler.

Politikerne bag aftalen skulle have brugt flere kræfter på at fortælle om, hvorfor det er nødvendigt at lave aftalen.

Tomas Kepler, formand
GL

Han henviser både til de mindre skoler på landet og på de skoler som i stigende grad er ramt af polarisering i og omkring de store byer.

Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti var de to borgerlige partier, som var med i aftalen. Når Dansk Folkeparti trækker støtten, bliver aftalen mere smal.

“På længere sigt er det et problem med en smal aftale, da det skaber større usikkerhed for skolerne og eleverne ved et regeringsskifte. Jeg synes, politikerne bag aftalen skulle have brugt flere kræfter på at fortælle om, hvorfor det er nødvendigt at lave aftalen, frem for at skabe usikkerhed om den,” siger Tomas Kepler.

Tomas Kepler mener, at debatten om elevaftalen er drevet af myter.

“Det lyder nogle gange i debatten, som om man går fra frit gymnasievalg til, at eleverne bliver tvunget til at gå på gymnasier med 60 minutters transporttid. I dag er der heller ikke frit valg af gymnasium,” siger Tomas Kepler.

Danske Gymnasier ærgrer sig
Formand for Dansk Gymnasier Henrik Nevers mener, at regeringen og de tilbageværende partier bag aftalen skal sørge for at gøre arbejdet færdigt og få lukket aftalen.

“Det er meget vigtigt, at vi fortsat har en aftale. Vi har brug for at gøre op med polarisering mellem gymnasier og at bevare små gymnasier på landet. Derudover vil de seks gymnasier med nuloptag til næste år blive svigtet, hvis aftalen ikke gennemføres,” siger Henrik Nevers.

Danske Gymnasier har heller ikke været tilhænger af den del af aftalen, der handler om lodtrækning, som Radikale Venstre også kritiserer.

“Vi foretrækker, at det erstattes af et princip om nærhed til gymnasiet. Men det er vigtigt, at aftalen snart bliver gennemført,” siger Henrik Nevers.

Taxameter har også betydning 
De politiske partier er i gang med at forhandle et nyt taxametersystem og institutionslovgivning til gymnasier. Udgangspunktet for forhandlingerne er også, at elevfordelingsaftalen er indgået. 

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sagt, at hun ikke mener, at der bør laves de store ændringer af taxametersystemet, da elevfordelingsaftalen blandt andet dæmper konkurrencen mellem gymnasierne.

Alma Tynell fra DGS peger på, at hvis elevfordelingsaftalen bryder sammen, vil det også betyde, at forhandlinger om et nyt taxametersystem bør have et helt nyt udgangspunkt.

Ifølge Berlingske har børne- og undervisningsministeren i sinde at gennemføre aftalen uden Dansk Folkeparti 

På spørgsmålet, om hun vil indkalde til nye forhandlinger, svarer ministeren:

“Det forestiller jeg mig ikke, nej. Vi har gang i en lovproces nu og har i øvrigt stadig flertal bag lovforslaget,” siger hun til Berlingske.

Hun er dog åben for at fjerne lodtrækning som et element i aftalen, som Radikale Venstre kræver.

 

Elevfordeling og kapacitetsstyring

Den nye model for kapacitetsstyring og elevfordeling vil træde i kraft i skoleåret 2023/2024. Indtil da vil der være en overgangsperiode.

Fordeling eller afstand
Børne- og Undervisningsministeriet udpeger zoner som enten afstands- eller fordelingsszone. Der vil være forskellige fordelingsregler afhængig af, hvilken zone institutionen befinder sig i.

Fastsættelse af kapacitet
Det vil også være ministeriet, der fastsætter en overordnet samlet kapacitet for den enkelte region, og den enkelte institutions kapacitet fastsættes herefter af regionerne. 

Fordelingszone (Områder med skæv elevsammensætning)

  • Elevfordeling afhænger af forældreindkomst.
  • Ved for mange ansøgere trækkes der lod om pladserne.

Afstandszone (Områder med balanceret elevsammensætning)

  • Eleverne fordeles først og fremmest efter eget valg.
  • Hvis kapaciteten overskrides, fordeler regionen efter elevernes transporttid.

Overgangsperiode (frem til skoleåret 2023/24)

  • Nuværende model med mulighed for lokale fordelingsregler udvides for et år.
  • Ventelister afskaffes med virkning fra midten af skoleåret 2021/22. 
  • Derudover vil man lukke for elevoptaget i et år på 6-9 gymnasiale afdelinger med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning. Der er afsat 150 millioner kroner til skolerne.

Se hele aftalen her.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater