Vreden skal vendes til tillid

Hvilke forandringer vil medlemmerne mærke, hvis du bliver formand? 
”GL og GL’s ledelse har brug for en ny start, og jeg vil være i stand til at samle GL om den opgave. Med mig som formand vil der rykke en moderne ledelsesstil ind i GL. Det vil sige, at der ikke kun skal være fokus på en enkelt person – formanden – men at det er et team, som arbejder sammen. Herudover tror jeg, at medlemmerne vil opleve, at jeg er klar og tydelig i min tale. Det kan vi se, at vores medlemmer efterspørger.” 
Hvad er den vigtigste opgave for den nye hovedbestyrelse? 
”Det er at samle op efter OK 13. Nu skal vi have sikret så gode arbejdsvilkår som muligt. Vi skal i endnu højere grad støtte lokalt og sørge for, at tillidsrepræsentanterne hele tiden er så kompetente som muligt. Vi skal sørge for, at der er en fælles forståelse for, hvad den nye overenskomst indeholder, og så skal vi hjælpe med at skabe muligheder for at lave lokale aftaler.” 
Hvordan havde lærernes arbejdstidsaftale set ud, hvis du havde været formand? 
”Det er svært at sige. Den var formentlig ikke blevet meget anderledes. Det, som havde været anderledes, er vores selvrespekt. Det betyder meget ude på skolerne, om det er en overenskomst, man har sagt ja til eller kæmpet imod. Det er en svækkelse af GL, at lærerne måske har vendt vreden mod GL frem for mod Moderniseringsstyrelsen og regeringen.” 
Du mener, at GL skulle have taget konflikten om overenskomsten. Hvorfor skulle lærerne igennem en lockout, som ville koste på deres privatøkonomi, hvis aftaleretten var tabt på forhånd? 
”Fordi det var det mandat, vi havde fra medlemmerne. Vi var ude til mange skolemøder og diskutere med medlemmerne, og her var både vi politikere og medlemmerne enige om, at grænsen gik ved aftaleretten.” 
Da forhandlingerne trådte ind i den sidste fase, troede du stadig på, at man kunne redde aftaleretten? 
”Nej, jeg synes, at det forløb, der var op til, viste, at Moderniseringsstyrelsen og ikke mindst Corydon var stålsatte på, at aftaleretten skulle væk. Jo længere vi kom ind i forløbet, des mere kunne vi se, at vi nok ikke blev en del af løsningen.” 
Hvis du bliver formand, vil du så ikke tage beslutninger, som er upopulære blandt medlemmerne, selv om du mener, de er de rigtige? 
”Jo, det er en leders opgave at tage beslutninger. Men vi kan ikke som organisation gøre noget, som der er så stor modstand mod hos medlemmerne, som der har været i dette tilfælde. Man skal under ingen omstændigheder tage beslutninger, man ikke har mandat til.” 
Vil du arbejde på at rulle overenskomsten tilbage, som den var før? 
”Det, tror jeg, er en illusion. Jeg tror ikke, vi får centrale aftaler igen – derfor er svaret lokale aftaler.” 
Der er cirka 10 skoler, som har lokale aftaler, og flere af dem har meldt ud, at aftalerne kun er en overgang til næste år. Er det realistisk at arbejde for at få lokale aftaler på skolerne? 
”Det er jo også GL’s officielle politik at arbejde for lokale aftaler. Jeg tror, der kommer rektorer, som vil erkende, at fokus på timetælleriet måske ikke giver den bedste undervisning. Jeg tror, det bliver op ad bakke at få lokale aftaler. Men jeg tror, at når tidsregistreringen viser, at lærerne arbejder mere, end man regnede med, så vil der komme fornyet fokus på at indgå fornuftige lokale aftaler.” 
Er det gode lokale aftaler, som er blevet indgået efter den nye overenskomst? 
”Jeg ser nogle gode og nogle med en voldsom arbejdsintensivering, så det er ikke entydigt, at lokale aftaler er gode.” 
Hvis lærerne nu går og venter på, at der kommer lokale aftaler, forpasser man så ikke muligheden for at arbejde hårdt på at få det bedst mulige ud af den nye overenskomst? 
”Jeg ser ikke en modsætning. Jeg er ikke imod tidsregistrering. Tidsregistrering er helt nødvendigt som ramme om vores arbejde. Vi skal selvfølgelig sørge for at få ordentlige arbejdsvilkår de steder, hvor der er tidsregistrering.” 
Du snakker om faren ved, at medlemmerne er vrede på GL. Er der ikke risiko for, at lærerne igen bliver skuffede, hvis I ikke kan ”skaffe” lokale aftaler? 
”Vores medlemmer er meget reflekterede over deres situation. De kender godt det politiske system og de muligheder, vi har som fagforening. De ved godt, det er svært. Jeg tror også, vi om to år vil se medlemmer være skuffede over, at arbejdsintensiveringen er steget, og arbejdsforholdene ikke er blevet bedre. Men det er GL’s opgave at dokumentere, at vi gør så meget som muligt for at støtte vores kolleger ude på skolerne.” 
Hvad vil du gøre ved den vrede, som du siger, der er ude på skolerne? 
”Vi skal ud på skolerne og være mere synlige. Hvis spørgsmålet ”hvad skal vi med GL?” får lov til at blafre i vinden for længe, så begynder medlemmerne at melde sig ud. Vi skal genoptage skolebusbesøgene, hvor vi skal diskutere med medlemmerne. Vi skal gøre en forskel. ”