Artikel
Finansministeriet varsler omfattende lockout af statsansatte
Sophie_Loehde_0087

Finansministeriet varsler omfattende lockout af statsansatte

En omfattende lockout kan være på vej i staten. Finansministeriet har nemlig i dag varslet en lockout af cirka 120.000 medarbejdere. Det forventes, at lockouten rammer alle gymnasielærere.

Finansministeriet har i dag udsendt varsel om en omfattende lockout af de statsansatte til de faglige organisationer.

Med lockoutvarslet vil medarbejdere blive sendt hjem fra arbejdspladserne, og store dele af staten vil lukke ned, med mindre lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiversiden forinden har indgået et forlig om en ny overenskomst, skriver Finansministeriet i en opdatering på ministeriets hjemmeside.

Lockouten, der vil omfatte omkring 120.000 ansatte i staten, kan træde i kraft den 10. april. Det er seks dage efter, at de faglige organisationers strejker kan begynde.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) formoder, at gymnasielærerne som statsansatte er lockoutet på alle gymnasier.

Senere i dag mødes KL’s bestyrelse for at drøfte strejkevarslen. Her kan man forestille sig, at også de kommunalt ansatte bliver lockoutet.
Det får betydning for lærerne på Sankt Annæ Gymnasium, som er kommunalt ansatte.

Læs: Sådan rammer konflikten din skole

I opdateringen citeres innovationsminister Sophie Løhde (V): 

“Vi står i en meget alvorlig situation. Lockout er et stort skridt, som jeg helst havde været foruden, men med et så præcist og effektfuldt strejkevarsel fra de faglige organisationer, der målrettet vil ramme centrale dele af staten og skabe store omkostninger i samfundet, bliver Finansministeriet nødt til at svare igen.”

Gymnasieskolen.dk følger udviklingen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater