Artikel
Sådan rammer konflikten din skole
tomme_stole_faerre_elever

Sådan rammer konflikten din skole

Gymnasieskolernes Lærerforening har netop oplyst, hvilke skoler der skal i konflikt. Se her, hvilke skoler der bliver ramt af konflikten og hvordan.

Gymnasielærerne skal sammen med andre ansatte i staten i konflikt. Det har formanden for Akademikerne (AC) netop meldt ud.

Konfliktvarslet kommer efter en dramatisk uge, hvor overenskomstforhandlingerne først brød sammen på det statslige område – sidenhen måtte chefforhandlerne på det kommunale og det regionale område også kaste håndklædet i ringen.
Begrundelsen for sammenbruddet på de tre offentlige områder var den samme: at man ikke kunne blive enige om de offentlige lønstigninger.

Konflikten er ikke et ønske, men en nødvendighed, lyder meldingen fra Gymnasieskolernes Lærerforening.

“Konflikten kommer til at gøre ondt, men vi strejker ikke for at genere eleverne. Vi gør det, fordi det er nødvendigt, og fordi vi ikke har andre muligheder. Undersøgelser viser, at gymnasielærere er de mest engagerede medarbejdere i Danmark, så rigtig mange gymnasielærere er dybt bekymrede for deres elever, fordi det meget snart er eksamenstid. Men vi er nødt til at trække en streg i sandet. Vi har medlemmer, der er så pressede, at grænsen er nået. Den underfinansiering, der er af den offentlige sektor, skal ikke betales med flere forringelser af medlemmernes vilkår,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Hun understreger, at GL’s mål fortsat er en aftale – også selv om der bliver varslet konflikt.

“​Der er meget spin, og arbejdsgiver har en interesse i at få det til at se ud som om lønmodtagerorganisationerne ikke vil forhandle, eller at vi stiller ultimative krav, men det er ikke rigtigt. Vi vil gerne forhandle, men der skal forhandles konkret om de store knaster. Det hjælper ikke at blive ved med at drikke kaffe sammen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ansættelsesforhold midlertidigt suspenderet
Konflikten er en såkaldt partiel konflikt – det vil sige, at gymnasielærere på et udsnit af skolerne strejker. Derfor har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) valgt 19 skoler, der skal strejke. 
Skolerne er spredt ud over Danmarkskortet, og det drejser sig blandt andet om Niels Brock i København, Aalborghus Gymnasium og Odense Katedralskole.
Alle skolerne kan ses i faktaboksen.

Lærerne på de 19 skoler kan derfor nu forberede sig på, at deres skole vil være konfliktramt fra den 4. april 2018. Det betyder, at lærerne på de konfliktramte skoler ikke skal møde på arbejde fra den dato – da deres ansættelsesforhold er midlertidigt suspenderet. Derfor vil lærerne heller ikke modtage løn, men i stedet få en konfliktgodtgørelse, som svarer til deres samlet indtægt plus pension.

Det er en konflikt, der omfatter hele det offentlige område. På det statslige område er det således ikke kun gymnasielærere, der er i konflikt, men også ansatte i ministerier og på professionshøjskoler, læger, dyrlæger, ingeniører, djøf’ere, magistre, it-folk, samt hvem de andre organisationer udenfor Akademikerne (AC) har udtaget til at strejke. Det er altså en større og principiel konflikt, som handler om hele den offentlige sektor. 

Møde hos forligsmanden
Inden lærerne skal i konflikt, er der dog visse ting, der kan ændre på situationen.
For det første kan forligsmanden Mette Christensen indkalde parterne til møder i forsøg på at mægle mellem parterne. Det gjorde hun allerede i sidste weekend, da forhandlingerne brød sammen, og i går mødtes parterne fra de offentlige forhandlingsområder til et orienterende møde. Der er dog ikke kommet noget ud fra møderne, da der er lovkrav om, at parterne ikke må udtale sig om møderne.
Indkalder forligsmanden til yderligere møder, og oplever hun, at der er udsigt til, at parterne kan enes om et kompromis, kan hun vælge at udsætte konflikten i 14 dage. Det er dog ikke noget, der sker automatisk.

“Der skal være en tro på, at parterne kan nå hinanden. Ved lærerkonflikten i 2013 vurderede forligsmanden for eksempel ikke, at der var udsigt til, at parterne kunne blive enige, og derfor blev konflikten ikke udsat,” forklarede juridisk sekretær i Forligsinstitutionen Anders Østergaard til gymnasieskolen.dk forleden.

Læs: Det trækker op til storkonflikt

Konflikten kan derudover udsættes i yderligere 14 dage, men i det tilfælde skal Mette Christensen træffe beslutningen i samråd med sine to andre forligsmændkolleger.

Hvis lærerne bliver lockoutet
Arbejdsgiverne kan også ændre situationen, hvis de vælger at lockoute de statsansatte på samme måde, som folkeskolelærerne blev lockoutet i 2013.

Hvis gymnasielærerne bliver lockoutet, vil man som berørt medlem få et lån, der svarer til det beløb, man normalt får udbetalt efter skat. Lånet vil efterfølgende blive betalt tilbage ved hjælp af en kontigentnedsættelse. Denne model er valgt i fællesskab af alle organisationer i Akademikerne, fordi organisationernes reservefonde på den måde vil strække længere.

Læs mere om konfliktstøtte på GL’s hjemmeside

Hvor længe konflikten vil vare, er svær at spå om. Men den kan stoppes, enten ved at parterne bliver enige om en aftale, eller ved at regeringen laver et lovindgreb som med folkeskolelærerne i 2013.

Gymnasier, der rammes af konflikt

Fyn

  • HF & VUC Fyn, Odense
  • Odense Katedralskole
  • Sct. Knuds Gymnasium

Jylland

  • Aalborghus Gymnasium
  • Aarhus Katedralskole
  • Egå Gymnasium
  • Hasseris Gymnasium
  • Rødkilde Gymnasium

Sjælland

  • Aurehøj Gymnasium
  • Falkonergården Gymnasium og HF
  • Gammel Hellerup Gymnasium
  • Herlufsholm Skole Kostskole
  • Niels Brock
  • Ordrup Gymnasium
  • Roskilde Katedralskole
  • Rungsted Gymnasium
  • Rysensteen Gymnasium
  • Sorø Akademis Skole
  • Øregård Gymnasium

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater