Det trækker op til storkonflikt

Endnu et forhandlingsfællesskab ved de offentlige overenskomstforhandlinger har måttet erkende, at parterne er for langt fra hinanden.
Topforhandlerne for en halv million ansatte i kommunerne meldte sent mandag aften ud, at forhandlingerne var brudt sammen.

Ifølge forhandlingsfællesskabets formand, Anders Bondo Christensen, var det lønnen, der var afgørende for sammenbruddet.

“Vi oplever en utrolig styring fra Finansministeriet, både når det gælder vores arbejdstidsregler og lønudvikling. Hvis vi skal have reelle forhandlinger, så må KL frigøre sig fra den styring. Så længe vi i virkeligheden forhandler med Finansministeriet, der ikke er til stede i lokalet, så er det uendeligt svært,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, i en videohilsen.

Risikoen for storkonflikt
Dermed slutter de kommunalt ansatte sig til ansatte i staten, der i sidste uge meldte ud, at forhandlingerne var brudt sammen. Også her gav chefforhandleren for de statsansatte udtryk for, det var formålsløst at forhandle videre, da arbejdsgiverne ikke havde rykket sig i forhold til de tre store spørgsmål om lønstigninger, frokostpausen og en arbejdstidsaftale til lærerne. 

Læs: Forhandlingerne er brudt sammen

Anders Bondo Christensen er heller ikke optimistisk i forhold til forhandlingerne med ansatte i regionerne, der foregår i dag.

Dermed stiger risikoen for en storkonflikt, der både omfatter de ansatte i kommuner, regioner og staten. Et konfliktvarsel skal afgives mindst fire uger før en konflikt. En konflikt kan tidligst begynde den 1. april.

Læs: Det sker, hvis konflikten kommer

Hemmelige møder
Foreløbig har forligsmanden Mette Christensen indkaldt parterne på de offentlige forhandlingsområder til et orienterende møde torsdag den 1. marts.
Forligsinstitutionen har til formål at forsøge at få parterne til at indgå et kompromis og dermed hindre en konflikt.

Når parterne er indkaldt til møde af forligsmanden, er de forpligtet til at møde op, og de må ikke videregive oplysninger fra mødet.

“Der er et lovkrav om, at parterne ikke må udtale sig om møderne i Forligsinstitutionen. Forhandlingerne foregår bag lukkede døre og er hemmelige,” siger juridisk sekretær Anders Østergaard i Forligsinstitutionen.

Konflikt kan udsættes
Derudover har forligsmanden den beføjelse, at hun kan udsætte en varslet konflikt to gange á 14 dage. Men det er ikke noget, der sker per automatik, forklarer Anders Østergaard.

“Der skal være en tro på, at parterne kan nå hinanden. Ved lærerkonflikten i 2013 vurderede forligsmanden, at der ikke var udsigt til, at parterne kunne blive enige, og derfor blev konflikten ikke udsat,” fortæller Anders Østergaard.

Forligsmanden kan ikke diktere et mæglingsforslag.

“Hvis forligsmanden udformer et mæglingsforslag, vil det ske i overensstemmelse med parterne. Det vil ikke give mening at fremsætte et forslag, som den ene side af bordet ikke kan acceptere. Men der er jo naturligvis tale om et kompromis,” siger Anders Østergaard.

Svært at bevare optimismen
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, er bekymret.

”Det er vores vurdering, at det ikke ser godt ud i forhold til at blive enige om en aftale,” siger hun og uddyber:

”Der har været så lille velvilje fra arbejdsgiversiden til at indgå i reelle forhandlinger om en ny overenskomst. Vi ønsker stadig at lande en aftale, men det er svært at bevare optimismen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Følg udviklingen for overenskomstforhandlingerne her eller på GL’s hjemmeside.