Artikel
Det sker, hvis konflikten kommer
låst dør

Det sker, hvis konflikten kommer

Lige nu er der overhængende fare for en konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Hvordan forløber en konflikt, og hvad betyder den for dig? Få svarene her.

Lukkede skoler og andre offentlige institutioner. Strejker og lockout. Som det ser ud nu, er det bestemt ikke utænkelige scenarier i løbet af foråret.

Overenskomstforhandlingerne er stadig i gang, men det er meget svært at opdrive en positiv melding fra forhandlingslokalerne i disse dage.

Flere ting – som blandt andet det væsentlige spørgsmål om løn – skiller stadig parterne. Og som dagene går, er der derfor større og større risiko for en konflikt.

En konflikt på det offentlige arbejdsmarked vil højst sandsynligt også inkludere nogle eller alle gymnasiale uddannelser i Danmark og dermed også få betydning for det enkelte medlem af Gymnasielærernes Lærerforening (GL).

Det vender vi tilbage til senere i denne artikel.

Tidligere konflikt kan udløse ny konflikt
En konflikt på det offentlige arbejdsmarked kan være en uforudsigelig størrelse. Vi skal helt tilbage til 1969 for at finde en stor konflikt, som involverede akademikere.

Mere aktuelt er lockouten af folkeskolelærere og undervisere i 2013. Dengang endte konflikten med et regeringsindgreb og lov 409 som erstatning for de tidligere arbejdstidsaftaler.

Netop den konflikt kan være med til at udløse en ny konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Forskellen på 2013 og i dag er dog, at en eventuel konflikt i år – med meget stor sandsynlighed – vil omfatte mange flere grupper end folkeskolelærerne.

“De faglige organisationers lære af konflikten i 2013 er, at det er meget svært at få noget ud af at stå alene som organisation mod de offentlige arbejdsgivere. Derfor kan vi komme til at se en konflikt på store dele af det offentlige arbejdsmarked,” siger Mikkel Mailand, som er arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Læs: Tre ting kan udløse en konflikt

Sådan begynder en konflikt
Hvis forhandlingerne fortsat kun fører til, at der bliver drukket litervis af kaffe, kan den ene part på et tidspunkt afgive et såkaldt konfliktvarsel.

Et konfliktvarsel skal afgives mindst fire uger før en konflikt, og en konflikt kan tidligst begynde den første april.

Der er ingen officielle deadlines for overenskomstforhandlingerne, men er der intet forlig, når februar udløber, så begynder det at se kritisk ud.

Når der er afgivet konfliktvarsel, så siger reglerne, at parterne skal indkaldes til et møde i forligsinstitutionen, og der er stadig mulighed for at nå et resultatet, inden en eventuel konflikt begynder.

Hvis resultatet stadig udebliver, kan der blive lockout eller strejker – eller begge dele i hele eller dele af den offentlige sektor.

En konflikt skal kunne mærkes
I følge avisen.dk vil organisationer på det kommunale og regionale område fredag afgøre, hvilke hospitalsafdelinger, daginstitutioner og andre arbejdspladser som skal udtages til en eventuel konflikt. Samme proces er også i gang på det statslige område.

Mikkel Mailand vurderer, at organisationerne i tilfælde af en konflikt vil udtage arbejdspladser og funktioner, som kan mærkes i samfundet.

“Det er klart, at en konflikt skal gøre lidt eller meget ondt, så der lægges et mediemæssigt og politisk pres,” siger Mikkel Mailand.

Hvis de faglige organisationer vælger at gå i konflikt og lave strejker, vil GL også udtage arbejdspladser til at deltage i konflikten. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige hvor mange og hvilke.
Et andet scenarie er, at arbejdsgiverne lockouter medarbejderne, som det skete med lærerne i 2013.

Det betyder konflikten for dig
Hvis din arbejdsplads bliver inddraget i konflikten – enten via en strejke eller en lockout fra arbejdsgivernes side, betyder det, at dit ansættelsesforhold bliver midlertidigt suspenderet.

Ud over, at du ikke må opholde dig på din skole, og du skal aflevere skolens ejendele som for eksempel en computer, betyder det også, at du ikke modtager løn.

Som medlem af GL vil du dog ikke stå og mangle penge til de faste udgifter i tilfælde af en konflikt.

GL’s hovedbestyrelse har vedtaget en konfliktstøttemodel, som både tager højde for en strejke og en lockout.

Hvis GL udtager din skole til en strejke, får du konfliktgodtgørelse, som svarer til din samlet indtægt plus pension. Hvis arbejdsgiverne lockouter, vil du som berørt medlem få et lån, der svarer til det beløb, du normalt får udbetalt efter skat. Lånet vil efterfølgende blive betalt tilbage ved hjælp af en kontigentnedsættelse.   

Denne model er valgt i fællesskab af alle organisationer i Akademikerne (AC) og betyder, at organisationernes reservefonde strækker længere.

Læs mere om konfliktstøtte på GL’s hjemmeside.

GL vil løbende orientere medlemmerne via e-mail om en eventuel konflikt og om konfliktstøtte.

Hvordan ender en konflikt?
Det er helt uforudsigeligt, hvordan en konflikt på det offentlige arbejdsmarked ender, og hvor længe den varer. I 2008 nedlagde FOA og Sundhedskartellet arbejdet og gik i strejke, og konflikten varede i otte uger. Dengang blev parterne til sidst enige om en aftale.

Regeringen har også mulighed for at gribe ind og stoppe konflikten, som det skete i 2013 med lærerlockouten.

Mikkel Mailand peger på, at noget af det specielle ved en konflikt på det offentlige arbejdsmarked er, at der er et overlap mellem arbejdsgiverne og regeringen – ikke mindst på det statslige område, hvor Finansministeriet er arbejdsgiveren.

“Det betyder noget for magtforholdet, at regeringen med Folketingets opbakning kan lave et politisk indgreb i en konflikt,” siger Mikkel Mailand.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater