Du er her
Nyhed
|
07. feb 2018

OK 18: Tre ting kan udløse en konflikt

Der er risiko for en konflikt på det statslige arbejdsmarked til foråret.

Foto: 
Arkiv: Rune Evensen, Scanpix
Løn, frokostpause og en arbejdstidsaftale for lærerne er alle tre emner, som kan udløse en konflikt. Alt står åbent i den afgørende fase af overenskomstforhandlingerne.
Af: Johan Rasmussen

Forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område kan meget vel se frem til et søvnunderskud den kommende tid.

I morgen mødes topforhandlerne for de statsansatte med Moderniseringsstyrelsen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), til det, som kan blive begyndelsen på enden for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.

Men realistisk set går der dage eller måske ligefrem uger før, der bliver landet en aftale for de statsansatte. Og risikoen for konflikt på det statslige arbejdsmarked er bestemt også til stede.

Groft sagt er der tre store emner, som hver for sig kan udløse en konflikt på statens område.

Det er løn, betalt frokostpause og en arbejdstidsaftale for lærerne.

“Alle tre emner har DNA’et til en konflikt,” siger Flemming Vinther, der er formand for CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), som organiserer alle statsansatte - herunder gymnasielærerne.

Han understreger dog, at CFU bestemt går efter resultater ved forhandlingsbordet, for, som han siger, en konflikt er bestemt ikke nogen garanti for et godt resultat for lønmodtagerne.

Spørgsmålet om lønnen
Hvis vi begynder med lønnen, så er fronterne trukket skarpt op. Ved den seneste overenskomst i 2015 blev der i 11. time indført et krav om et såkaldt privatlønsværn fra den daværende finansminister Bjarne Corydon. Groft sagt betyder privatlønsværnet, at hvis lønninger i det offentlige stiger mere end i det private, skal der ske en 100 procent reduktion af forskellen. Men hvis lønninger i det private stiger mere i det offentlige, skal offentligt ansatte kun have en lønforbedring på 80 procent af lønforskellen.

“Hvis vi skylder 100 kroner til arbejdsgiverne, så skal vi aflevere 100 kroner, men hvis de skylder os 100 kroner, så skal de aflevere 80 kroner. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med i længden. Så enkelt er det,” siger Flemming Vinther.

CFU ønsker i stedet at gå tilbage til den såkaldte reguleringsordning, som virkede før 2015, og som kompenserede de offentligt ansatte bedre i forhold til lønstigninger i det private.

Omvendt har Sophie Løhde været ude i medierne at sige, at de offentligt ansatte er steget mere i løn end de private siden 2008, og at løngabet skal lukkes. Det er dog flere gange blevet påvist, at hvis man sammenligner lønstatistikkerne fra før 2008, er det de private, som er lønførende.

Lige nu står parterne dog i hver sin ende og er uenige om, hvilke lønstigninger de offentligt ansatte skal have.

Frokostpausen under angreb
Næste store emne, som har potentialet til at udløse en konflikt, handler om den betalte frokostpause. Moderniseringsstyrelsen var sidste år ude at sige, at den betalte frokostpause ikke er en rettighed og en del af overenskomsterne for de offentligt ansatte. Lønmodtagerne har opfattet det som et bagholdsangreb, som åbner for at fjerne frokostpausen fra arbejdsplads til arbejdsplads uden kompensation. Eller med andre ord gøre arbejdsugen to en halv time længere uden medarbejderne får mere i løn. CFU vil derfor have skrevet ind i aftalen, at betalt frokostpause er en del af overenskomsten.

“I spørgsmålet om frokostpausen står vi meget langt fra hinanden. Vi vil ikke blande os i, om man vil røre ved frokostpausen på den enkelte arbejdsplads, men så skal medarbejderne have betaling for det,” siger Flemming Vinther.

Lærerne vil have en aftale
Lærerne var som bekendt i konflikt i 2013. Efter en lockout og et regeringsindgreb blev lov 409 vedtaget, og den har lærerne arbejdet efter siden.

Nu har lærerne indledt realitetsforhandlinger med Kommunernes Landsforening om en ny arbejdstidsaftale.

En kilde tæt på forhandlingerne siger til gymnasieskolen.dk, at der stadig er god dialog mellem forhandlerne, men reelt set er der ikke “gode takter” i forhold til at nærme sig en aftale.

Der bliver spekuleret i, om lærerne kan ende i en situation, hvor CFU lukker en aftale, og lærerne så står alene tilbage uden muskler til at få en god arbejdstidsaftale forhandlet på plads.

Flemming Vinther afviser dog det scenarie. LC (Lærernes Centralorganisation) er en del af CFU, og derfor mener han, at for at der skal laves et samlet CFU-forlig, så skal der også landes en arbejdstidsaftale for lærerne.

“Min fantasi rækker ikke til lave et forlig uden at få lærerne med. Det er en falliterklæring, at vi har en stor medarbejdergruppe, som ikke har en arbejdstidsaftale,” siger Flemming Vinther.

Han mener derfor heller ikke, at det bliver nemt at lave et forlig, og han mener, det er meget optimistisk at lukke en aftale for de statsansatte i løbet af weekenden.

“Men så fortsætter vi bare med at forhandle i næste uge og måske ugen efter,” siger han.

GL forhandler også
Ved siden af de overordnede forhandlinger for alle statens ansatte så forhandler GL også med Moderniseringsstyrelsen om kravene for gymnasielærerne.

GL har blandt andet et krav om at gøre noget ved den skæve arbejdsbelastning på gymnasierne med ved forhandlingsbordet.

Læs interviewet med formand for GL Annette Nordstrøm Hansen om overenskomstforhandlingerne.

GL fortsætter forhandlingerne i dag onsdag.

Reelle anstrengelser for at nå i mål
Forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Mikkel Mailand peger også på, at løn, betalt frokostpause og en arbejdstidsaftale for lærerne er tre store emner, som er svære at lande ved disse overenskomstforhandlinger.

“Mængden af ting, som kan udløse en konflikt i år, er mange. Omvendt så virker det, som om parterne gør sig reelle anstrengelser for at nå i hus og undgå en konflikt,” siger Mikkel Mailand.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.