Fejl i ministeriets tal: Det står værre til med fremmedsprog i gymnasiet

Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet. I styrelsens tidligere data sås en lille stigning i andelen af elever med en sproglig studieretning, men de opdaterede tal viser, at andelen er faldet med to procentpoint siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2017. Sidste skoleår havde otte procent af stx-eleverne en sproglig studieretning.

Fejlen blev opdaget af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og er sidenhen blevet rettet af ministeriet.

NCFF ser med bekymring på den “nye” udvikling.

“Der er jo stor forskel på, om en periode har været stabil og endda lidt stigende, og så det billede, som vi ser nu, hvor andelen af elever med sproglige studieretninger faktisk har været nedadgående,” siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst.

Hun tilføjer:

“Det er dybt beklageligt, for gymnasiereformen havde jo netop til hensigt at fremme fremmedsprog.”

Tallene viser, at gymnasiereformens intention om, at flere elever skal vælge sprog, har slået gruelig fejl, siger Helene Caprani, der er medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og er GL’s repræsentant i Følgegruppen for den nationale sprogstrategi.

“De første tal, der viste status quo for sproglig studieretninger, var i forvejen bekymrende, og at det nu viser sig, at det står værre til, er med til at understrege, at man er nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal redde fremmedsprogene,” siger Helene Caprani og tilføjer:

“Hvis ikke vi gør noget, ødelægger vi den del af fødekæden fra gymnasiet til universitetet, som i forvejen er presset. Ligesom vi i gymnasiet oplever, at fødekæden fra grundskolen er presset, og at for få elever kommer med andre sprog end tysk og engelsk fra grundskolen.”

Fokus på grammatik
Der er behov for at tage fat på mange niveauer, hvis man skal have flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog, mener Mette Skovgaard Andersen. NCFF har netop lavet en større undersøgelse, blandt andet af hvad der får elever til at fravælge fremmedsprog.

“Vi har i en årrække nok i for høj grad givet de unge instrumentelle forklaringer på, hvorfor de skal læse sprog. For eksempel ved alle elever, at de skal læse tysk, fordi det er vores store handelspartner. Men det tænder de unge ikke på, og det har ikke fået flere til at vælge tysk,” påpeger Mette Skovgaard Andersen og uddyber:

“Jeg tror mere, at vi skal finde en måde, hvor de kan opleve glæde og begejstring ved sproget.”

NCFF’s undersøgelse peger på, at de unge faktisk i udgangspunktet godt kan se, at fremmedsprogskompetencer er en fordel, men de står af på rammerne og strukturerne for sprogundervisningen, fortæller Mette Skovgaard Andersen.

“Eleverne oplever, at der er alt for meget fokus på grammatik og grammatisk viden og alt for lidt fokus på det, de gerne vil med fremmedsprog, nemlig at kunne tale det, helst flydende. Samtidig oplever de, at det er alt for svært at finde ud af, hvordan man bliver bedre – helt præcist, hvad det egentlig er, man skal kunne,” siger Mette Skovgaard Andersen og fortsætter:

“Derudover er der også nogle strukturer, der forhindrer nogle elever i at tilvælge fremmedsprogene, men med den undersøgelse, vi har lavet, er det mit klare indtryk, at fremmedsprogsproblematikken ikke er løst alene ved strukturelle ændringer. Vi er også nødt til at kigge på undervisningens indhold, form, gennemførelse og eksamensbestemmelser.”

Der er i de seneste år sket et fald i andelen af studenter med engelsk og fortsættersprogene på A-niveau. I den forbindelse er det blandt andet relevant at kigge på strukturerne i gymnasiet, mener Mette Skovgaard Andersen.

“Det er åbenlyst i vores undersøgelse, at nogle elever fravælger at hæve sprog fra B- til A-niveau på grund af en større arbejdsbelastning. Derfor kan man med fordel kigge på lignende tiltag, der kan få flere elever til at vælge mere sprog,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Hun mener dog, at de helt konkrete bud skal komme fra gymnasiesektoren.

Nye studieretninger
GL er enig i, at der er strukturer i gymnasiet, der gør det sværere at få sprog. Derfor har foreningens uddannelsesudvalg og hovedbestyrelse i længere tid arbejdet med forslag, der forbedrer rammerne for sprog.

Følgegruppen for den nationale sprogstrategi udgav i august en statusrapport, hvor man anbefalede at se på studieretningsudbuddet, da bindingerne i studieretningerne  ifølge følgegruppen begrænser elevernes mulighed for at vælge sprog – særligt på A-niveau.

Læs: Bekymrende rapport om sprog: Partier vil se på studieretninger og tilskud

GL foreslår derfor fem nye studieretninger med sprog. To samfundsfaglige med stærke sprogprofiler, to studieretninger, hvor man ligestiller alle 2. fremmedsprog og en forsøgsstudieretning, der kombinerer 2. fremmedsprog med et naturvidenskabeligt fag eller musik på A-niveau.

Populær studieretning skal udvides
I mange år har den mest populære studieretning på det almene gymnasium været den med samfundsfag og engelsk på A-niveau.

“Samfundsfag arbejder enormt godt med sprog, på grund af at der i sprogfagene også arbejdes med historie, kultur og samfundsforhold. Vi foreslår derfor at udvide den populære samfundsfaglige studieretning til andre sprogfag,” fortæller Helene Caprani.

Ifølge GL’s forslag skal elever med de to nye samfundsfaglige studieretninger med de stærke sprogprofiler have mulighed for at fravælge endnu et af de ellers obligatoriske naturvidenskabelige fag på C-niveau.

“Vi ved, at elever på de nuværende sproglige studieretninger har ganske få valgmuligheder, derfor vil fravalget af endnu et naturvidenskabeligt fag skabe plads til, at de kan hæve endnu et fremmedsprog til A-niveau,” siger Helene Caprani.

I den seneste gymnasiereform ses lignende muligheder, for eksempel at elever med mindst tre sprogfag kan nøjes med at tage matematik på C-niveau og fritages for krav om to naturvidenskabelige fag. Flere mener, at reglerne har været en af grundene til latins store fremgang efter gymnasiereformen. I 2016 havde 1 procent af stx-eleverne latin på C-niveau, i 2021 var andelen steget til 16 procent.

“Det er helt tydeligt, at sådanne tiltag fra centralt hold, hvor elever slipper for at hæve et naturfag, er adfærdsregulerende. Derfor tror jeg også, at sektoren med fordel kunne udtænke en lignende form for rabat til elever, der vælger mere sprog,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Ligestilling af sprog
GL foreslår desuden at gøre op med det fokus på fortsættersprog i studieretningerne, der er i den seneste gymnasiereform. Man ønsker i stedet en ligestilling af begynder- og fortsættersprog i nogle studieretninger.

“Det er uheldigt med den strukturelle favorisering af fortsættersprogene i studieretningerne, for det betyder, at begyndersprogene begrænses, og at det ikke er en ret stor buffet af sprog, som eleverne kan vælge imellem,” siger Helene Caprani, der minder om, at samfundet både har behov for, at eleverne får flere sprog og mere sprog i dybden.

De studieretninger, hvor fremmedsprogene skal ligestilles, vil både være en fordel for fortsætter- og begyndersprog, vurderer Helene Caprani.

“Det vil helt konkret betyde, at skoler med få spor, som i dag har svært ved at oprette sproglige studieretninger, vil få lettere ved at sammensætte sproglige studieretningsklasser, fordi der er flere, der vælger begyndersprog som spansk og fransk end fortsættersprog tysk og fransk på A-niveau,” siger Helene Caprani.

Forslaget om de to nye sproglige studieretninger bør ifølge hende kombineres med Følgegruppen for den nationale sprogstrategis anbefaling om, at der skal skabes en særlig pulje for gymnasier, der opretter små sproghold.

“Når nu vi ønsker, at flere elever skal vælge sprog, så er det paradoksalt, at vi ved, at der er elever, som ikke får lov til at hæve deres fortsættersprog til A-niveau, fordi det er for dyrt for skolerne at oprette små sproghold,” siger hun.

Justering af reformen
GL’s forslag om at oprette forsøgsstudieretninger, der kombinerer 2. fremmedsprog på A-niveau med et naturvidenskabeligt fag på A-niveau spiller godt sammen med en af NCFF’s anbefalinger.

“Jeg synes, at der er en mærkelig opdeling i studieretningerne, der lægger op til, at man enten er sproginteresseret eller god til matematik. Jeg kunne godt tænke mig et mere nuanceret syn, hvor man tog højde for, at nogle elever både er dygtige til sprog og matematik. For vi skal uddanne flere folk med bredere kompetencer til virkeligheden,” pointerer Mette Skovgaard Andersen.

GL håber, at politikerne i forbindelse med justeringen af gymnasiereformen vil tage godt imod forslagene til flere studieretninger, der kan styrke fremmedsprogene.

“Det betyder meget, at sprog er studieretningsfag, fordi det giver en mulighed for at gå mere i dybden med faget og at kombinere sprog med andre fag i tværfaglige forløb. Der er også en række aktiviteter, der planlægges efter studieretningsfagene som for eksempel studietur,” påpeger Helene Caprani.

Den 17/4-2023 er to citater af Helene Caprani blevet præciseret efter hendes ønske.