Digitale eller analoge bøger?

Efterhånden tilbyder forlagene rigtig mange spændende ibøger og portaler med masser af filmklip, quizzer, link hvor man kan læse mere osv. Udvalget er stort, men hvad skal vi vælge – og er det smart at vælge digitale læremidler fremfor papirbøger?

Som lærere bør vi overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved hhv. de analoge og de digitale læremidler. Forskning viser, at man ikke læser på samme måde og med samme dybde i de to typer læremidler. Digitale læremidler læses som hjemmesider, dvs. at der browses og skimmes, så læsningen er diskontinuert og fragmenteret. Er det en fordel eller en ulempe? Ved faglig læsning i fx kemi er det måske i orden, at eleverne læser for at finde bestemte oplysninger, mens det i dansk er uhensigtsmæssigt blot at skimme en novelle.

Et andet aspekt, man bør overveje, er det taktile. Når vi holder en papirbog eller -tekst i hånden, kan vi mærke, hvordan den føles. Og mange af os har et skriveredskab i hånden, når vi skal læse koncentreret, så vi kan strege og notere samtidig. Det er let at bladre frem og tilbage, når vi skal genfinde ting. Det kan man også på en computer, men det føles anderledes, og forskning viser, at det læste ikke sidder lige så godt fast bagefter, selv hvis man har brugt annoteringsværktøjer under læsningen.

I forskningsprojektet ”Undervisningsorganisering, -former og  -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser” kan man læse, at ”elever har svært ved at navigere i de digitale bøger, og at de kan miste overblikket, når de navigerer via link-strukturer.”  (http://tdm.au.dk/fileadmin/tdm/Publikationer/Hovedrapport_AU_it-projekt.pdf)

Til gengæld tilbyder ibøgerne med deres links, at man kan skabe sine egne ”læseveje”. Digital læsning er ikke lineær, og tekstens grænser er ikke længere tydelige. Der er bedre muligheder for fordybelse og læsning ud af interessante tangenter, og dermed måske også større motivation for eleverne. Og både lærere og elever er enige om fordelen, ved at der ikke skal slæbes på tunge papirbøger, og ved at de digitale bøger altid er tilgængelige.

Der er endnu ikke ret meget forskning på området og heller ikke mange didaktiske retningslinjer for, hvordan man som lærer kan tage stilling til valget af læremidler på en nuanceret måde. Det undrer mig, for valg af digitalt eller analogt undervisningsmateriale har ifølge den sparsomme forskning ret stor betydning for læsehastighed og forståelse. Mine børn går i hhv. 2. og 5. klasse, og de testes digitalt, mens den daglige undervisning er analog. Giver disse nationale tests, der foregår digitalt, egentlig et reelt billede af, hvad eleverne kan? Og hvad med de digitale prøveformer i gymnasiet? Kan eleverne læse teksterne dybt nok på skærmen? Har vi lært dem det?

Vi mangler forskning og debat på dette område.  Jeg føler mig på glatis, når jeg skal vælge, og jeg synes ikke, at det er en god begrundelse at vælge noget, blot fordi det er nyt, smart og lækkert – men jeg har ikke bedre grunde endnu.