Få overblikket over konsekvenserne af gymnasiereformen
Regeringens udspil til en gymnasiereform har skabt stor debat - også om andet end karakterkravet. Gymnasieskolen.dk giver her et overblik.
Regeringens udspil til en gymnasiereform har skabt stor debat - også om andet end karakterkravet. Gymnasieskolen.dk giver her et overblik.
Regeringens udspil til en gymnasiereform vil betyde store og små forandringer i gymnasierne.
Siden udspillet blev offentliggjort den 6. april, er de fleste elementer af reformen blevet endevendt, og debatten har fyldt meget.
Gymnasieskoen.dk giver her et overblik over den foreløbige debat.
Karakterkravet har forudsigeligt nok fyldt rigtig meget – og nok også mest i debatten. Vi gemmer dog denne debat til nederst i artiklen.
I stedet begynder vi med hf, som bliver grundlæggende forandret, hvis det står til regeringen.
Det har blandt andet vakt bekymring blandt lærere, at hf ikke længere skal give adgang til lange videregående uddannelser. Og så er et adgangskrav på 4 i dansk og matematik især et stort problem for netop hf.
Læs Se hvordan regeringen vil ændre hf og GL: Hf bliver hårdt ramt
Historie, religion, oldtidskundskab slås sammen
Mange historie-, religions-, og oldtidskundskabslærere fik kaffen i den gale hals, da undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede udspilet, hvor de tre fag skal lægges sammen i en faggruppe.
Hvis det står til regeringen skal eleverne op til én eksamen i faggruppen.
Læs: Lærere: Regeringen lægger spændetrøje over historie, religion og old
Sproglærere: No, no, no
Sproglærerne mener, at regeringens udspil betyder, at færre elever vil vælge et begyndersprog i gymnasiet. Blandt andet har Spansklærerne været på Christiansborg for at forsøge at påvirke politikerne til at ændre i udspillet om sprog.
Læs Spansklærere: Regeringen nedprioriterer sprog
Naturvidenskabslærere lettede
Naturvidenskabslærerne er til gengæld mere positive over for regeringens udspil. Den forrige regering foreslog i deres udspil direkte færre timer til naturvidenskaben, men nu er der tale om en lille styrkelse af timetallet.
Samtidig er biologi og naturgeografilærerne glade for, at regeringen foreslår, at det bliver obligatorisk at have fire naturvidenskabelige fag på C-niveau.
Naturvidenskabslærere lettede over regeringens udspil
Matematik B til alle
Regeringen ønsker, at næsten alle gymnasieelever skal have matematik B. Desuden skal undervisningen være mere anvendelsesorienteret. Igen, igen fylder matematik meget i debatten om gymnasierne.
Læs Matematiklærere: Matematik B til alle sænker niveauet og
Matematiklærere: Regeringens matematik-plan hænger ikke sammen
Hvad med almendannelsen?
Regeringen har heller ikke mødt stor ros for deres udspil, når det gælder almendannelsen.
Flere gymnasielærere mener, at almendannelsen bliver svækket med regeringens udspil – for eksempel lærerne på Rysensten Gymnasium i København.
Lærere om reformudspil: Hvor er almendannelsen?
Lærere deltager i debatten
I det hele taget har mange lærere deltaget i debatter på de sociale medier, på gymnasieskolen.dk’s kommentarfelter, men også i ude i den virkelige verden. For eksempel til to debatmøder arrangeret af GL i København og Aarhus
Læs: Hård kritik fra gymnasielærere og
Gymnasielærere gav politikerne klar besked
Karakterkravet fylder meget
Regeringen ønsker at indføre et karakterkrav på 4 i afgangseksamen i dansk og matematik for at komme i gymnasiet eller hf. Også på gymnasieskolen.dk har den debat fyldt meget.
En analyse fra GL viser, at karakterkravet især vil ramme hårdt i flere kommuner i udkantsdanmark.
Læs: Ny analyse: Udkantskommuner rammes hårdt af karakterkrav
Politikerne er meget uenige om karakterkravet. Noget tyder på, at karakterkravet kan blive pillet ud af reformen, og dermed blive udskudt til efter næste valg.
Læs: Politikere: Valg kan afgøre strid om karakterkrav
Læs mere om karakterkrav her
Gymnasieskolen.dk har også skrevet om flere andre elementer fra gymnasiereformen – blandt andet det korte grundforløb på tre måneder, som regeringen foreslår, og om målstyring af gymnasiet.
Elever, ledere og eksperter er kommet til orde, og flere politikere har blogget på sitet.
Læs alle artikler om regeringens udspil her.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode