Artikel
Eux spreder sig som ringe i vandet
hillercd_tcmrerudd_06_2

Eux spreder sig som ringe i vandet

Fra 3 skoler i 2010 til over 50 skoler i 2014. Antallet af erhvervsskoler, som udbyder eux-uddannelsen, stiger fra år til år, og nye uddannelser kommer til.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Eleverne kan for eksempel blive økologisk landmand med eux på Kalø Økologiske Landbrugsskole eller Ernæringsassistent på Mercantec i Viborg.

En optælling på portalen Uddannelsesguiden (ug.dk) viser, at mindst 50 skoler i landet udbyder eux, som er en erhvervsuddannelse med studiekompetencer, hvor eleverne for eksempel har engelsk, dansk og matematik på gymnasialt niveau.

Målrettede elever
Uddannelsesleder på Viborg Tekniske Gymnasium Mads Schmidt Haagesen bekræfter den stigende interesse for eux. For få år siden havde vi 10 elever, som var i gang med en eux, nu er her 80.

”Nogle er meget målrettede og vil læse videre, andre vil gerne have en erhvervsuddannelse med et ekstra kort på hånden,” siger han.

Mor og far er glade
Han mener, at nogle forældre også er med til at påvirke de unges uddannelsesvalg, og eux appellerer både til mor og far.

”Mødrene er forelsket i gymnasiet, og fædrene vil gerne, at sønnen bliver faglært. Eux kombinerer begge dele,” siger Mads Schmidt Haagesen.

Det er meget sandsynligt, at endnu flere skoler vil udbyde eux fremover. Erhvervsskolereformen er netop blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og reformen slår fast, at eux skal indføres på alle relevante erhvervsuddannelser.    

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater