Eux: Gylle og gymnasiefag på skoleskemaet

”Nå, kan vi få vejet nogle slagtesvin?” Pia Nordstrøm Knudsen kigger utålmodigt hen mod svinene, der skriger i kor i båsene uden for naboladen. Hun er elev på EUX Landmand på Kold College i Odense og står klar i gummistøvler og arbejdsbukser.

Denne onsdag skal eleverne arbejde i stalden og på friland. I ugens fire andre skoledage skal eleverne koncentrere sig om erhvervsfaglige fag som plantedyrkning og arbejdsmiljø og helt almindelige gymnasiefag som dansk og matematik.

Fårene bræger på den ene side og ornen står stolt i sit eneværelse på den anden. Eleverne går tværs over gårdspladsen efter lugten af gylle ind i den næste lade, hvor svin og kvæg holder til. Eleverne spredes og går straks i gang med dagens arbejde.

En gruppe elever, der interesserer sig for kvæg, er i fuld gang med at trække det halve ton tunge dyr op på vægten.

Slagtesvinene skal vejes
Klassens tekniklærer, Liv Albrechtsen, behøver ikke være efter eleverne eller tvinge opgaver ned over hovedet på dem. De går helt automatisk i gang. Til gengæld har hun fart på for at nå elevernes tempo.

”Det er ikke alle opgaver, der er lige sjove. Men når jeg siger, vi skal have gjort rent eller muget ud ved grisene, så løber de af sted, og jeg kan nærmest ikke stoppe dem. Jeg er meget imponeret over dem,” siger hun.

Nikkie Bøgehøj Rhode lokker et svin ind i en bås, der måler, hvor meget det vejer. Pia Nordstrøm Knudsen ser på vægten, noterer på sin blok og lukker svinet ud fra den anden side.

”130! Den er mere end klar,” konstaterer hun på syngende fynsk og giver svinet et klap på baglåret. Et slagtesvin skal veje 115 kg for at blive sendt på slagteri. Det har pigerne fuldstændig styr på.

Engagerede og målrettede
Landmandklassen fra Kold College i Odense er ikke blot ualmindelig, fordi den består af 10 piger og kun 4 drenge. Det er også skolens første landmandshold med eux, der kombinerer praktik med teoretiske fag på gymnasieniveau.

Liv Albrechsen er vant til at arbejde med landmandselever. Men eux-eleverne er en helt særlig gruppe, mener hun.

”De er meget mere engagerede og målrettede, end jeg er vant til. Nogle dage er jeg kommet rigtigt sent hjem, fordi jeg simpelthen ikke kan stoppe dem igen. Hele deres tilgang til faget er, at man gør tingene færdige.  Sådan er det jo også i landbruget,” siger hun.

Styr på fremtiden
Spørger man eleverne, hvad de vil bruge uddannelsen til, er der ikke meget betænkningstid. 18-årige Maria Bergholdt vil være dyrlæge og har reflekteret over, hvorfor hun har valgt en eux frem for en traditionel landmandsuddannelse.

”Jeg synes, det er en genial kombination af teori og praksis. Den måde, forløbene er fordelt på, gør, at man ikke når at blive skoletræt. Men det er også hårdt. Der er meget skole, så det er bestemt ikke en slapper,” siger hun.

Et par andre piger drømmer også om at blive dyrlæge. Andre vil læse jordbrugsteknologi, agrarøkonomi eller husdyrvidenskab.

Selv om mange af eleverne har ambitioner om at læse videre, er erfaringen vigtig, mener Maria Bergholdt.

”En ting er at have gode karakterer. Men jeg tror, det er vigtigere rent faktisk at vide, hvad et dyr er,” siger hun.

Vejret er ikke en hindring
Flerstemmige dyrelyde bliver akkompagneret af hårde regndråber, der taktfuldt lander på staldens tag. Først i korte intervaller, indtil dråberne ikke kan kendes fra hinanden. En traktor kører hen foran stalden. En elev kigger ud af førerhuset og signalerer til de andre, at de skal hoppe op på ladet.

16-årige Christian Orthmann er vild med maskiner og kører i dag de andre elever på friland ad smalle, ujævne markveje. Regnen har forvandlet sig til bløde dråber, men har efterladt store pytter, som traktoren parkerer i. Både gummistøvler og hvide gummisko lander i mudderpølen.

”Man skal bare have tøj på til det,” konstaterer Maria Bergholdt og ser ned ad sine joggingbukser og gummisko.

”Det har jeg ikke lige fået i dag, fordi solen skinnede, da jeg tog af sted. Men jeg er bare glad for at komme ud og lave noget. Om vinteren er det bare på med flyverdragten og af sted,” siger hun.

Kobler teori og praksis
Christian Orthmann har taget buskklipperen og retter græsset til under hegnene. En flok piger går hen til svinefoldene, og et par drenge reparerer hegnet ved nogle af de bageste folde. Mens strømmen er slukket løber smårise ind og ud af deres indhegning.

Liv Albrechtsen går rundt blandt eleverne og spørger ind til teorien, mens de arbejder.

”De ved, hvorfor de gør tingene. Og de ved, at det er vigtigt, det bliver gjort, fordi de kan finde ud af at koble teorien til det praktiske,” siger hun.

Hen ad eftermiddagen kører traktoren eleverne tilbage til staldene. Dyrene skal aftenfodres og hestene trækkes ind, inden eleverne kan komme hjem. Liv Albrechtsen holder en stram tidsplan, så de ikke bliver ved hele aftenen.