En elev er ikke bare en elev

Politikere fra venstrefløjen har talt om det i flere år. Visse gymnasierektorer har efterlyst det. Til næste år bliver det en realitet: Taxametret på landets ungdomsuddannelser skal indstilles mere socialt retfærdigt. Fremover skal en del af skolernes tilskud beregnes, ud fra hvilke elever som går på skolen. Det er dog stadig uklart, hvilken model et socialt taxameter skal køre efter, så det rammer rigtigt og retfærdigt. Og det er også for tidligt at slå fast, hvor mange penge som vil blive omfordelt mellem skolerne. 
I det nuværende taxametersystem er der ingen forskel på den tosprogede dreng fra Gellerupparken i det vestlige Aarhus og akademikerfamiliens datter fra Gentofte. De to unge mennesker udløser det samme tilskud til deres skole, når de begynder på den samme type ungdomsuddannelse. Men både forskning og virkeligheden ude på skolerne peger på, at der er en forskel på de to unge og på resten af landets unge.
Den forskel har børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) været opmærksom på længe. Også da hun sad i opposition til den borgerlige regering. Nu sidder hun for bordenden af det store ungdomsuddannelsesbord. Her vil hun i 2013 dække op til forhandlinger om en ny fordeling af taxameterkroner baseret på elevernes sociale baggrund. Med andre ord: Et socialt taxameter, der skal gøre op med et system, hvor en elev er en elev og udløser det samme antal kroner. Tanken er, at ungdomsuddannelser, der har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, fremover skal have ekstra økonomisk støtte.
”Eleverne på ungdomsuddannelserne har vidt forskellige baggrunde. Ikke alle kan få hjælp af deres forældre. Mange gymnasier og erhvervsuddannelser er gode til at kompensere for forskellene med lektiecaféer og ekstra vejledning. Men det koster lidt ekstra, og derfor giver det mening med et socialt taxameter,” siger Christine Antorini.
Embedsmænd i Ministeriet for Børn og Undervisning er gået i gang med at udarbejde et forslag til en ny taxameterstruktur. Ifølge Christine Antorini kan de politiske drøftelser begynde til foråret. Det er planen, at de nye taxametermodeller skal være en del af næste års finanslov, og at ændringerne skal træde i kraft i 2014.

Frafald skal ned
Regeringen har – akkurat som den forrige regering – en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det sociale taxameter skal ses i den sammenhæng. Nogle skoler og typer af ungdomsuddannelser har større problemer med frafald end andre. De seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at frafaldet på de gymnasiale uddannelser er på 18 procent. På erhversuddannelserne er det 47 procent. Med ændringen i taxametersystemet vil Christine Antorini hjælpe skoler med mange uddannelsesfremmede elever til at opnå en højere gennemførelsesprocent.
Den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange unge der ifølge prognoserne vil gennemføre en ungdomsuddannelse i løbet af de næste 25 år.
Tanken er også, at et socialt taxameter kan være med til at udligne karakterforskellene. På landets almene gymnasier var der sidste år en forskel på tre procentpoint i karaktergennemsnittet fra bund til top. Fra 5,4 til 8,3.
Ungdomsuddannelserne vil samlet set ikke få tilført flere penge. Tværtimod er der i finansloven fra 2012 skrevet ind, at ungdomsuddannelserne skal skære to procent af udgifterne i 2014, fire procent i 2015 og seks procent i 2016. Pengene skal dog føres tilbage i sektoren, og det kunne være en mulighed, at de penge kom i spil i forbindelse med det sociale taxameter, bekræfter Ministeriet for Børn og Undervisning.
”Der bliver tale om en omfordeling mellem skolerne,” siger Christine Antorini.
Det kan betyde, at der bliver flyttet penge fra et gymnasium til et andet, men også imellem de forskellige typer ungdomsuddannelser – for eksempel fra gymnasier til erhvervsuddannelser.

Enlig forsørger
Christine Antorini vil ikke på nuværende tidspunkt uddybe, hvilke konkrete modeller ministeriet arbejder på. Tidligere har hun selv nævnt elevernes sociale baggrund som et muligt udgangspunkt, når man skal fordele pengene til skolerne.
Epinion lavede sidste år en analyse for LO af, hvorvidt et socialt taxameter virker. Her tager Epinion netop udgangspunkt i fem kriterier, som Danmarks Statistik bruger i forhold til begrebet at være uddannelsesfremmed.
De fem kriterier er:
• Børn af enlige forsørgere
• Børn med anden etnisk herkomst end dansk
• Forældrenes uddannelsesniveau er grundskole
• Forældrene er ledige eller helt uden for arbejdsstyrken
• Familiens indkomstniveau ligger i de nederste 10 procent for kommunen.
I analysen er udgangspunktet, at en elev er i risiko for at være uddannelsesfremmed, hvis eleven opfylder to eller flere af kriterierne.
”Det er oplagt at kigge på den slags kriterier. Om det skal være på præcis den måde, som Danmarks Statistik har gjort det, eller med færre eller flere parametre, er noget af det, vi kigger på,” siger Christine Antorini.
Elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen kan for eksempel også blive inddraget i et socialt taxameter.
Regeringen overvejer samtidig at afskaffe det såkaldte færdiggørelsestaxameter. Det har flere rektorer fra gymnasier med en stor andel af uddannelsesfremmede elever efterlyst. Rektorerne mener, at færdiggørelsestaxameteret favoriserer de gymnasier, som har mange dygtige elever, mens gymnasier med stort frafald går glip af penge.
”Det var rigtigt tænkt, da vi indførte det. Men vi må konstatere, at det i praksis virker socialt skævvridende,” siger Christine Antorini.
En mulighed kan være at lægge midlerne fra færdiggørelsestaxameteret ind i undervisningstaxameteret, men det ønsker ministeren ikke at kommentere på. ”Det har vi ikke taget stilling til endnu,” lyder det korte svar.

Rektorer vil have pulje
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, mener, at nogle gymnasier har større udfordringer med uddannelsesfremmede elever end andre, og de derfor bør få et større økonomisk tilskud. Han mener dog ikke, det er nødvendigt at lave et decideret socialt taxameter.
”Vi mener, at omkring otte-ni gymnasier har en særlig udfordring. Det er voldsomt at lave en ny struktur for at imødekomme dem,” siger Jens Boe Nielsen.
Han går derimod ind for at afskaffe færdiggørelsestaxameteret og oprette en pulje, som gymnasier med særlige udfordringer kan søge penge fra.
”Det vil være mindre bureaukratisk i stedet for at lave en knopskydning på taxametersystemet,” siger han.
Men udgangspunktet er, at det skal bygges ind i den samlede taxameterstruktur, fastslår Christine Antorini.
”Det er måske ikke så overraskende, at rektorerne foreslår en pulje. De ved, at nogle vil få, og andre skal give, og så er det nemmere at nævne en tredje model,” siger hun.
Gymnasieskolernes Lærerforening er positiv over for et socialt taxameter. Som formand Gorm Leschly skriver i GL mener på side 18, skal det sociale taxameter ”tage hensyn til gymnasiers andel af såkaldt gymnasiefremmede elever, således at gymnasier med en høj andel også sikres ressourcer til opgaven og ikke – som i dag – mister ressourcer på grund af et stort frafald og dermed får et reduceret færdiggørelsestaxameter”.