Elevernes paratviden i matematik halter til eksamen

Formand for Handelsskolernes Matematiklærerforening, Jytte Melin, er stor tilhænger af, hvad den teknologiske udvikling har gjort for matematikfaget.

De såkaldte CAS-værktøjer (Computer Algebra System) giver eksempelvis eleverne mulighed for at arbejde med meget store mængder data. Dermed kan de lave opgaver, som er meget virkelighedsnære.

Den teknologiske udvikling rejser dog også nogle dilemmaer, som især bliver tydelige til eksamen.

”Indførelsen af CAS-værktøj har betydet, at elevernes paratviden er reduceret meget gennem de seneste år. Det betyder, at flere af eleverne kan meget få matematiske formler udenad, og prøven uden hjælpemidler er for vanskelig for dem,” siger Jytte Melin.

Med og uden hjælpemidler
Til den skriftlige eksamen på hhx er en time af den skriftlige eksamen uden hjælpemidler, mens eleverne resten af tiden kan støtte sig til formelsamlinger og andre hjælpemidler.

Jytte Melin mener, at det er godt at holde fast i en skriftlig eksamen, hvor eleverne skal løse opgaver uden hjælpemidler.

”En prøve uden hjælpemidler betyder, at vi bliver nødt til at holde fast i, at eleverne skal kunne nogle færdigheder udenad,” siger Jytte Melin.

Jeg ved det
Hun oplever, at mange elever er særdeles dygtige til at søge informationer og lynhurtigt finde svar på, hvordan de løser opgaver. Et spørgsmål fra læreren bliver ofte mødt af en flok hænder fra elever, som kender svaret. Oftest har de dog fundet den rette formel på iPaden inden da.

”Eleverne kan i dag godt stille spørgsmålstegn til, hvorfor de skal kende svarene udenad, når de kan finde det på 10 sekunder på iPaden. Men til eksamen skal de have en basissviden,” siger Jytte Melin, og fortsætter:

”Der er en risiko for, at elevernes basisviden bliver mindre og mindre, og en dag er for lille,” siger Jytte Melin.

Også til den mundtlige
Samme tendens gælder til den mundtlige eksamen. Eleverne får emneopgaver samt et tillægsspørgsmål, som eleverne kender i forvejen. De kan derfor forberede et oplæg på forhånd og til dels selv bestemme sværhedsgraden. I den sidste del af den mundtlige eksamen bliver de dog også testet uden hjælpemidler.

”Her oplever vi nogle gange, at elever, som vi tror, er godt med, ikke kan svare på spørgsmålene, når de ikke har hjælpemidler,” siger Jytte Melin.

De samme elever er ikke nødvendigvis dårlige til matematik, og de kan være gode til at arbejde med CAS-værktøj og løse opgaver. De er med andre ord meget kompetente til at skaffe viden og bruge den viden til noget. Men de er vant til altid at have elektroniske hjælpemidler inden for rækkevidde.

Googler Hitler
Jytte Melin mener dog, at det er nødvendigt at værne om en standard for almen viden eller almen dannelse i matematik. Præcis som i faget historie, hvor det ikke nytter noget, at man skal google Hitler for at kunne tale med om Anden Verdenskrig. 

”Hvis eleverne som borgere skal kunne forholde sig til mediernes og politikernes brug af arbejdsløshedstal, statistik om mennesker med anden etnisk baggrund og meget andet, så skal de have en almen forståelse for tal,” siger hun.

Omvendt erkender hun også, at eksamen, hvor eleven sidder alene og bliver testet, er en kunstig situation, som ikke har meget med hverdagen at gøre.

Kunstig situation
”Til daglig kan eleverne samarbejde og hjælpe hinanden, men både den skriftlige og den mundtlige eksamen er individuel. Tidligere hed det sig, at eksamen skulle afspejle den daglige undervisning, hvilket netop ikke er tilfældet i dag,” siger hun.

Hun mener derfor, at man kunne lave forsøg med at lade eleverne snakke sammen i grupper, inden de skal løse den skriftlige eksamen hver for sig.

”Moderne pædagogik og didaktik står i modsætning til den individuelle eksamen,” siger Jytte Melin.

Hun har dog ikke et klart svar på, hvordan fremtidens eksamen skal se ud.

”Udviklingen af undervisningen blandt andet med teknologiske hjælpemidler rejser flere dilemmaer i forhold til eksamen,” siger hun.