Elever skriver ti bud om motiverende undervisning til lærerne

Det ligger lige til højrebenet at spørge eleverne, hvad der motiverer dem, inden lærere tager hul på en diskussion om emnet.
Derfor bad ledelsen på Virum Gymnasium elevrådet om at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, inden lærerne i november drog af sted til to pædagogiske dage på Sørup Herregård.

Elevenes svar kom ikke bag på lærerne, men det gjorde den måde, de fremlagde dem på. Eleverne havde formuleret ti bud til lærerne med udsagn som Vær engageret, vær konsekvent og variér din undervisning.

”De ti bud gør det overskueligt, hvad der skal til for at motivere os. Alle elever har deltaget i undersøgelsen, og buddene er de svar, flest er enige om. Men jeg blev overvældet over, at alle lærere var glade for at få konstruktiv kritik. De mener over én kam, at det er deres ansvar at gøre undervisningen interessant,” fortæller elevrådsformand David Zinck, der var med til at præsentere buddene på de pædagogiske dage.

Buddene kan bruges konstruktivt
Alle var begejstret for fremlæggelsen, bekræfter uddannelsesleder Pia Gars Jensen, som står for kontakten til elevrådet og fødte ideen til spørgeskemaundersøgelsen.

”Det var de ti bud, der blev talt mest om i de efterfølgende workshopper, og de slog også positivt ud i evalueringen af de pædagogiske dage. Buddene giver os en bedre forståelse af eleverne, og senere på året følger vi op med en ny undersøgelse, hvor vi vil spørge til, om de føler sig mere motiveret,” siger Pia Gars Jensen.

For at få alle elever til at svare tog elevrådsrepræsentanterne en snak om motivation i de enkelte klasser, inden spørgeskemaerne blev delt ud. Buddene er heller ikke bare løs snak. De er meget håndgribelige og kan bruges konstruktivt, vurderer Hanne Christensen, formand for pædagogisk udvalg.

”Jeg har brugt dem til at evaluere min undervisning med eleverne: Er din musiklærer engagereret? Varierer hun sin undervisning og så videre. Jeg har ikke før været så personlig i mine spørgsmål, men jeg ville gerne vide, om jeg lever op til de ti bud,” siger Hanne Christensen, der blev bekræftet i, at det gør hun.

Elever evaluerede ud fra buddene
Biologi- og kemilærer Sidsel Rønnegaard Revsbech har ikke prøvet at bruge de ti bud til evaluering, men det gjorde eleverne selv, da hun ugen efter de pædagogiske dage bad dem evaluere hendes undervisning. Imens gik hun ud af klassen, så de kunne tale frit.

”Jeg bad dem også om at vurdere deres egen indsats. Det pudsige er, at de ikke havde noget godt at sige om sig selv. I stedet pegede de på, at de selv skal sørge for at lukke computeren ned og blive bedre til at høre efter,” fortæller Sidsel Rønnegaard Revsbech.

Eleverne efterlyste, at hun er lidt hård en gang imellem. Et ønske, der passer til buddet om, at en lærer skal være konsekvent.

”Selv om det er nogle gode bud, eleverne er kommet frem til, er det den direkte evaluering af min undervisning, som gør, at jeg nu er hurtigere til at bede dem lukke for computerne. Men det er godt at have buddene i baghovedet og også at tale med kollegerne om, hvordan vi prøver at være som lærere,” siger Sidsel Rønnegaard Revsbech.

Lærer lytter til de små ting
At buddene kommer fra eleverne giver et godt udgangspunkt til at tale med dem om, hvordan lærer og elever skaber et godt læringsmiljø, mener Hanne Christensen og nævner buddet om, at læreren både skal udvise og modtage respekt.

”Mange elever er ikke bange for at svare forkert på grund af læreren. De frygter kammeraternes reaktion, så det er oplagt at bruge det fjerde bud til at tale med eleverne, om de er gode til at give hinanden plads til at begå fejl,” siger hun.

Matematik- og kemilærer Knud Kjær bruger de ti bud til at tænke over sin måde at gå til eleverne på.

”Buddene italesætter de ting, jeg prøver at imødegå i forvejen, men de har givet mig et større fokus på, at jeg skal lytte til de små ting. Hvis der er uro i hjørnet, kan det skyldes, at eleverne keder sig, eller at undervisningen går hen over hovedet på dem. Det prøver jeg at spørge ind til. På den måde viser jeg, at jeg er opmærksom på dem,” siger han.

Ikke en kritik af lærerne
De ti bud skal ses som en reminder til lærerne, mener Hanne Christensen.

”Der kan gå rutine i den, hvis man har undervist i mange år eller har mange hold. Så er det rart at blive mindet om, at man skal variere sin undervisning og involvere eleverne,” siger hun.

David Zinck er enig i, at rådene ikke er banebrydende, men de viser det, eleverne sætter pris på.

”Buddene er ikke en kritik af lærerne, men en konstruktiv kritik om, at de i nogle tilfælde kan gøre det bedre. Derfor er det positivt, at de har taget buddene til sig,” siger elevrådsformanden, som især mærker fremskridt i forhold til det tiende bud om, at lærerne skal være med på både et fagligt og socialt plan.

”De er blevet bedre til at sige hej og give os et smil på gangene. De taler også mere med os om ting, som ikke handler direkte om pensum. Hvis lærerne bare ser os som nogle, de skal undervise, bliver undervisningen let tør, mens det motiverer os til at møde op og lave lektier, når læreren interesserer sig for os socialt,” siger David Zinck.

Læs: Lærere skal tættere på eleverne

Elever lærer ikke ens
Eleverne har selv et ansvar for, at undervisningen bliver god, understreger David Zinck.

”Vi skal lave vores lektier til tiden og deltage aktivt i undervisningen. Derfor er det godt, at alle elever har været med i undersøgelsen og kender de ti bud.”

Den gruppe fra elevrådet, som sad med elevernes svar, fandt hurtigt ud af, at det er forskelligt, hvilken måde den enkelte bedst lærer på. Det blev til buddet om, at lærerne skal variere undervisningen.

”Man kan ikke ramme 1.000 elever med den samme undervisningsform, så vi ser gerne, at lærerne varierer mere mellem tavleundervisning og for eksempel gruppearbejde. Vi forventer ikke, at de reviderer hverken deres undervisning eller personlighed totalt, men vi har givet dem en guideline om, at de skal tilpasse sig os elever, og vi håber, at de fremover vil differentiere lidt mere,” siger David Zinck.

Forskel på fag og køn
Det er vigtigt at lytte til eleverne, mener Knud Kjær. Han gør samtidig opmærksom på, at der er forskel på både fag og køn.

”Matematik er betydeligt sværere i gymnasiet end i folkeskolen, så jeg gør meget ud af at formidle teksterne. Men eleverne kommer ikke gennem faget uden en arbejdssats. Derfor prøve jeg at motivere dem med krav, som både er tydelige og på et niveau, så de nok skal anstrenge sig, men også kan klare det,” siger han.

Kemi er ikke helt så vanskeligt, fordi eleverne synes, det er spændende at lave eksperimenter.

”Især pigerne kan lide at lave øvelser. De er omhyggelige og lykkes tit med eksperimenterne, mens det ofte går galt for drengene. Omvendt er drengene glade for computere, så regnetekniske programmer giver dem en anden indgang til at forstå matematik, hvor pigerne ikke har helt samme lyst til leg som drengene,” siger Knud Kjær.

Buddene indgår i MUS-samtaler
De ti bud står på en stentavle på gymnasiets hjemmeside, og der hænger plakater med dem rundt om på skolen. Buddene er en slags kontrakt mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes om i fællesskab at få skabt det bedste læringsmiljø, mener vicerektor Birgit Riedel Langvad. Samtidig sender de et budskab til ledelsen.

”Vi skal understøtte buddene, så det ikke hænger på den enkelte lærer at opfylde dem. Derfor indgår de i vores medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og i gruppesamtalerne med faglærerne, hvor vi netop har fokus på elevernes læring. De bliver også taget op, når lærerne ser hinanden undervise, og når vi tager ud i klasserne i forbindelse med MUS, såfremt læreren ønsker det. Buddene danner en fælles referenceramme, fordi alle har fået dem præsenteret, men vi skal blive ved med at tale om dem, så de bliver brugt i det daglige af både lærere og elever.”

I bund og grund beder eleverne om klasseledelse, og da alle er blevet spurgt, giver det lærerne mandat til for eksempel at sige til eleverne, at de skal lægge deres computere fra sig og kigge på tavlen.

”Det er rart for lærerne at kunne referere til buddene, for det er noget, eleverne selv er nået frem til i fællesskab, og processen har også skærpet forståelsen for deres egen en rolle i, at læringsmiljøet bliver godt,” siger Birgit Riedel Langvad.