Ekspertgruppe anbefaler øget fokus på snyd ved næste års eksamen

Frem mod næste års prøver skal skoler genbesøge deres praksis for sikker prøveafvikling og tilsyn.

Sådan lyder en af de foreløbige anbefalinger fra Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.

Formålet er at sikre mod snyd. Det kan skolerne for eksempel gøre ved lokalt at implementere monitoreringsværktøjer til de skriftlige prøver, lyder anbefalingen.

Børne- og undervisningsministeren nedsatte i efteråret i år ekspertgruppen, der skal udarbejde anbefalinger om, hvordan skoler og institutioner kan tilrettelægge deres prøver, så de undgår, at elever snyder ved brug af ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.

Ekspertgruppen skal først komme med de endelige anbefalinger til marts 2024, men allerede i dag kommer de med nogle foreløbige anbefalinger, der især omhandler den nære fremtid.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet undersøger, om der kan stilles vejledende systemkrav til lokalt benyttede it-monitoreringsværktøjer.

Ministeriet bør desuden undersøge, om det er muligt at afvikle prøver i beskyttede digitale miljøer, hvor kunstig intelligens og digitale hjælpemidler ikke kan benyttes.

Derudover anbefales det, at skoler sætter fokus på lærernes og elevernes viden om digital teknologi.

Rækker ikke
Umiddelbart virker de foreløbige anbefalinger ikke til at resultere i gennemgribende ændringer på skolerne, og formanden for ekspertgruppen erkender også, at den enkelte lærer nok vil opleve, at det ikke er nok.

“Vi ved godt, at anbefalingerne kun rækker på kort sigt, og at de ikke helt rækker i forhold til det, som gymnasielærerne bøvler med. Det er frygteligt utilfredsstillende, for vi anerkender, at den digitale udvikling betyder et stort paradigmeskifte i hele undervisningsverdenen, som kræver en mere gennemgribende ændring af måden, vi underviser og udprøver på. Men det kan man ikke ændre med et snuptag,” pointerer Birgitte Vedersø, der er selvstændig konsulent og tidligere har været rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier.

Hun peger på, at det hverken er rimeligt overfor lærerne eller eleverne at ændre på sommereksamen med så kort varsel, eftersom lærerne har undervist eleverne med en forventning om, hvilken type prøve eleverne skulle til. Derfor må man leve med at have en periode med utidssvarende regler, mener Birgitte Vedersø.

Netop derfor anbefaler ekspertgruppen at sætte gang i et arbejde på skolerne, hvor lærerne ser på, hvordan man kan arbejde anderledes med undervisningen.

“Sæt gang i et arbejde i faggrupperne om, hvordan man kan lave meningsfulde arbejdsformer, så lærerne ikke hele tiden skal skændes med eleverne om snyd, men i stedet inddrager kunstig intelligens, når det giver mening. Lærerne skal tage kritisk stilling til AI på samme måde, som de altid gør med andre værktøjer. De skal sætte AI i spil på en god måde sammen med eleverne,” siger Birgitte Vedersø.

Hun håber, at arbejdet kan modvirke, at det digitale bliver et kæmpe irritationsmoment i hverdagen, hvor tilliden mellem lærer og elev er udfordret.

“Personligt er jeg mest bekymret for relationen mellem lærer og elev, fordi vi ved, at relationen er mest afgørende for, om eleverne lærer noget. Jeg synes, det er en kæmpe trussel, hvis lærer per default overvejer, om det er eleven, der selv har skrevet opgaven,” siger Birgitte Vedersø og indskyder, at hun godt kan forstå, at læreren tænker sådan. Men at det er en ond dynamik, man er nødt til at gøre op med.

Ministeriet skal hjælpe med systemkrav
Hvordan skal lærerne få tid til at udvikle nye arbejdsformer i en presset hverdag?
“Vi opfordrer til, at skoler og institutioner prioriterer, at lærerne kan arbejde med det for eksempel i forbindelse med pædagogiske dage eller efteruddannelse. Det foregår jo allerede nu, og skolerne bør sørge for, at det bliver sat på dagsordenen i faggrupperne,” svarer Birgitte Vedersø.

Det har vist sig, at der er stor forskel på, om skoler har digital overvågning til eksamen eller ej, derfor er der et behov for mere ensartethed, så man sikrer en national standard, siger Birgitte Vedersø.

“Vi anbefaler derfor, at ministeriet undersøger, om der kan være nogle vejledende systemkrav til monitoreringsværktøjerne. Jeg er ikke i tvivl om, at langt de flest skoler kan se behovet for monitoreringsværktøjerne, men hvis man har prøver uden monitoreringsværktøjer, så er man nødt til at bede skolerne om at være meget skarpe på, hvordan man fører tilsyn med prøverne,” siger hun.

Ekspertgruppen vil ikke tage stilling til konkrete redskaber til monitorering, men hun nævner som eksempel Examcookie, som gymnasiesektoren ifølge hende har været relativt glade for.

På længere sigt bør man især kigge på, hvilken betydning kunstig intelligens og digitale hjælpemidler har for skriftligheden, påpeger Birgitte Vedersø. Det betyder, at der skal kigges på arbejds- og eksamensformerne. Ekspertgruppen sidder i øjeblikket og forsøger at udtænke et katalog af nye eksamensformer, derfor vil formanden ikke afsløre detaljer fra arbejdet endnu.

“Men jeg tror, at det er helt afgørende, at vi får flyttet fokus fra snyd til læring og fra produktet til processen. Vi har allerede i dag eksamen med fokus på processen for eksempel i fysik, hvor lærer og censor går rundt mellem eleverne, der laver forsøg inden den individuelle prøve,” siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Jeg oplever også, at der er en generel tilfredshed med den mundtlige prøve i forbindelse med SRP og SOP. Den slags prøve, tror jeg også, at der kan komme flere af.”

Formanden formoder, at ekspertgruppen både vil anbefale prøver, hvor man inddrager kunstig intelligens, men også prøver uden brug af hjælpemidler.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye skriver i en pressemeddelelse:

”Min ambition er både, at eleverne lærer om den nye teknologi i skolen. Samtidig med at vi skal afvikle troværdige prøver uden snyd. Jeg er derfor meget glad for ekspertgruppens foreløbige anbefalinger og ser frem til deres endelige forslag. Vi skal ikke frygte kloge maskiner. Vi skal frygte dumme mennesker,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.