Tekst_
Dorthe Kirkgaard Nielsen
Foto_
Shutterstock (Arkiv)
Fokus: Seniorarbejdsliv
Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men mange gymnasielærere er pressede og tvivler på, om de kan blive ved med at holde til jobbet. Hvad skal der til for at få gymnasielærere til at fortsætte, og hvilken styrke ligger der i ældre medarbejdere? Det sætter vi fokus på i en række artikler.
Nedsat tid, flere seniordage og mindre psykisk belastende arbejde kan få gymnasielærere til at blive længere i jobbet – i stedet for at gå pension.
”Jeg ved ikke, om jeg kan fortsætte som gymnasielærer resten af mit arbejdsliv. Tempoet er urealistisk.”
”Jeg frygter at blive gammel i mit arbejde og ikke længere kunne følge med.”
”Jeg har svært ved at se, hvordan jeg i længden skal holde, til jeg går på pension.”
Sådan fortæller flere gymnasielærere i den nye rapport Gymnasielærernes arbejdsliv under lup: Arbejdsliv, frustrationer og tanker om fremtiden fra Københavns Professionshøjskole. De frygter, at de ikke kan holde til jobbet i hele deres arbejdsliv.
Læs: Forskere bekymrede over gymnasielæreres stigende arbejdspres
Din pensionsalder
Lige nu er den gældende pensionsalder 67 år.
- Er du født før den 1. juli 1955, er den lavere – svingende fra 65-66,5 år.
- Er du født efter den 1. januar 1963, er den 68 år.
- Er du født efter den 1. januar 1967, er den 69 år.
Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet i takt med, at danskerne lever længere. Hvert femte år beslutter Folketingets partier, om pensionsalderen skal stige. Det sker næste gang i 2025, hvor politikerne skal stemme om, pensionsalderen skal hæves til 70 år med virkning fra 2040.
Kilde: Akademikerpension og Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
Lærernes bekymringer står i skærende kontrast til den stigende pensionsalder. Lige nu er pensionsalderen 67 år, men den stiger løbende, og næste år skal Folketinget diskutere, om pensionsalderen fra 2040 skal stige til 70 år.
Samtidig med en generel faldende arbejdsstyrke er der næppe megen tvivl om, at alle skal arbejde længere. Også gymnasielærere. Så spørgsmålet er, hvad der skal til for, at flere gymnasielærere vil blive længere i jobbet? Og kan man få dem til at blive længere end deres respektive pensionsalder?
Netop det spørgsmål kan Lars L. Andersen, professor i sundt arbejdsliv på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), svare på.
Lars L. Andersen
Professor i sundt arbejdsliv
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
I forskningsprojektet Seniorarbejdsliv har han undersøgt en masse faggrupper over 50 år – herunder gymnasielærere.
”I vores undersøgelse forventer gymnasielærerne i gennemsnit at forlade arbejdsmarkedet helt, når de er 66,8 år. 24 procent af dem har lagt sig fast på at stoppe, det kan ingenting rykke på. Men for 76 procent af gymnasielærerne kan en eller flere faktorer faktisk få dem til at blive længere i jobbet,” fortæller Lars L. Andersen.
Anerkendelse af faglighed
Forskellige former for fleksibilitet vægter højst, hvis gymnasielærerne skal arbejde længere end det tidspunkt, de oprindeligt havde tænkt, at de ville forlade arbejdsmarkedet.
Top 3: Hvis gymnasielærere skal blive længere
- Mulighed for flere seniordage/seniorfridage (46%)
- Mulighed for at gå på nedsat tid/deltid (44%)
- Et mindre psykisk anstrengende arbejde (33%)
Kilde: Forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
”27 procent nævner både en større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og en større anerkendelse af ens arbejde. Begge dele handler om anerkendelse af ens faglighed. Fra masser af undersøgelser ved vi, at det viser sig i bedre trivsel og færre sygedage,” fortæller Lars L. Andersen.
21 procent ville blive længere, hvis deres ledelse ønskede, at de blev længere.
”Så hvis ledelsen tydeligt viser, at de sætter pris på medarbejderen, kan det i sig selv få hver fjerde til at blive længere,” siger Lars L. Andersen.
Mona Larsen
Leder
Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
Individuelle løsninger
Hos Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, der holder til på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, kan leder Mona Larsen ikke sige noget specifikt om gymnasielærerne.
Til gengæld kan hun fortælle, hvad der generelt får seniorer til at blive længere i jobbet.
”Helt basic handler det om, at vi skal kunne, ville og have mulighed for at blive på arbejde. Altså har vi helbred og arbejdsevne, har vi lyst og motivation, er det økonomisk attraktivt og vil arbejdsgiverne overhovedet beholde os,” forklarer Mona Larsen.
Samtidig viser analyser, at seniorer bliver længere i jobbet, hvis de kan få lov til at bruge deres kvalifikationer og erfaring, og hvis de har indflydelse på deres arbejdssituation. Det sociale i forhold til kollegaer trækker også, det samme gør en god relation til ens leder og ikke mindst, at der er mulighed for tilpasning.
”Det vil sige, at man kan få justeret sin arbejdssituation med mulighed for at gå ned i tid eller få et mindre krævende job. For nogle kan det også være at gå op i tid eller få større udfordringer,” fortæller hun.
Du kan arbejde – uden modregning i pension
Ligegyldigt hvor meget du arbejder og tjener efter din pensionsalder, sker der ingen modregning i hverken folkepension eller din pension hos Akademikerpension. Det samme gælder for lønindtægt hos din ægtefælle eller samleverske.
Sådan har reglerne været siden den 1. januar 2023.
Du skal dog være opmærksom på topskat, så det er altid en god idé at tale med dit pensionsselskab.
Kilde: Akademikerpension
Skattefrie seniorpræmier
Hvis du fortsætter med at arbejde efter din pensionsalder og er født efter den 1. januar 1954, har du mulighed for at få skattefrie seniorpræmier.
Hvis du arbejder minimum 1.560 timer det første år, efter du har nået pensionsalderen, kan du få et engangsbeløb på 46.868 kroner.
Hvis du arbejder minimum 1.560 timer det andet år, efter du har nået pensionsalderen, kan du få et engangsbeløb på 27.898 kroner.
Begge beløb er skattefrie, og du må gerne modtage folkepension samtidig med, at du optjener løntimer til seniorpræmier.
Kilde: Akademikerpension og borger.dk
Skal gymnasierne lykkes med at beholde gymnasielærerne i mange år – måske også efter pensionsalderen – kræver det en tæt og løbende dialog mellem medarbejder og ledelse. Så der om nødvendigt kan laves individuelle løsninger, der passer til den enkelte medarbejders behov.
”Vi kan ikke sige 100 procent, hvad der virker for alle, når de når en bestemt alder. Så det er vigtigt at skabe en kultur på den enkelte arbejdsplads, hvor det er legitimt at lave særlige ordninger ved særlige behov. For jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi,” pointerer Mona Larsen.
GL: Vi overvejer OK-krav om seniorrettigheder
”Vores tidligere aldersreduktion på 175 timer er i gang med at blive udfaset, så er man som gymnasielærer født efter den 1. august 1963, har man nærmest ingen rettigheder på seniorområdet. Så vi kan blandt andet overveje overenskomstkrav om centralt fastsatte rammer med ret til nedsat tid for seniorer eller andre former for seniorrettigheder.”
”Vi har masser af gymnasielærere på nedsat tid, men mange oplever, at de bliver pålagt opgaver, så de fortsat skal stå til rådighed fuld tid. Så vi mangler nogle centralt fastsatte værnsregler, så man ikke kun oplever nedgang i løn ved nedsat tid, men også en reelt større frihed.”
”Samtidig er der brug for en tæt dialog mellem lærer og leder, så lederen kender til den enkelte lærers arbejdsbelastning, ønsker og udfordringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses efter den enkelte.”
Formand Tomas Kepler, Gymnasieskolernes Lærerforening
Deltid er en mulighed
Rigtig mange gymnasielærere arbejder på deltid, men deltid er ikke en rettighed, som gymnasielærere bare har. Deltid kræver, at ledelsen på ens arbejdsplads siger ja.
Delpension
Med en pension hos Akademikerpension har du mulighed for at lave en gradvis nedtrapning fra dit job som gymnasielærer ved at gå på delpension og begynde at bruge af din pensionsopsparing.
Hvis du f.eks. går 20 procent ned i tid og løn, kan du få udbetalt de 20 procent i pension i stedet. Aftale om nedsat tid kræver en aftale med din rektor.
Du kan maksimalt få udbetalt 66 procent i delpension.
Hvornår du har mulighed for at gå på delpension, afhænger af oprettelsesdatoen for din pensionsordning.
Er den oprettet før 1. maj 2007, kan du gå på delpension, når du fylder 60 år.
Er den oprettet mellem 1. maj 2007 og 1. januar 2018, kan du starte på delpension fem år før din folkepensionsalder. For nyere pensioner er det tre år før folkepensionsalderen.
Kilde: Akademikerpension
Netop deltid nævnes som én ud af fire muligheder i Cirkulære om aftale om seniorordninger fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Et cirkulære skrevet i december 2021, efter at Skatteministeriet og centralorganisationerne ved OK 21 blev enige om et styrket fokus på seniorområdet.
Formålet er at understøtte et godt seniorarbejdsliv for ældre medarbejdere, så de har lyst til at fortsætte i beskæftigelse, men de forskellige tiltag er muligheder. Ikke rettigheder.
Helt grundlæggende har gymnasielærere enkelte seniorrettigheder. For de lærere, der er født før den 1. august 1963, har der i mange år været den såkaldte aldersreduktion, hvor man har haft ret til at få nedsat sin arbejdstid med 175 timer årligt. Ved OK 13 blev ordningen afskaffet, og den er derfor under udfasning, men den kan stadig bruges af gymnasielærere på 61 år eller ældre.
Stigende tilbagetrækningsalder
Hvor længe gymnasielærerne rent faktisk fortsætter med at arbejde, er ikke så nemt at få svar på. En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på tal fra 2022 viser, at 48 procent af akademikerne arbejdede et år efter pensionsalderen.
Hos Akademikerpension fortæller de, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for pensionsselskabets 170.000 medlemmer lige nu er 68,3 år. Ingen af de to tal siger dog noget specifikt om gymnasielærere.
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening har man heller ikke et tal for den gennemsnitlige pensionsalder. Dog kan man se en ændring i tilbagetrækningsmønstret, hvor flere arbejder i en højere alder. I perioden 2015-2024 er andelen af de 65-67-årige i arbejde steget markant, og der ses også en stigning blandt de 68-69-årige.
DG: Vi ser ikke et behov for særordninger
”Det er en kæmpe gevinst for den enkelte skole at have ældre, erfarne medarbejdere, og mange gymnasielærere bliver gerne længere i jobbet, viser statistikker og vores egne erfaringer. Skal det blive ved, skal vi rektorer fortsat sørge for at tilbyde et attraktivt arbejdsmiljø, hvor lærerne har lyst til at fortsætte og kan holde til det.”
”Det gør vi i dag ved at tage individuelle hensyn for eksempel ved, at ældre kolleger ikke mod deres ønske deltager i studieture, at ældre idrætslærere har færre idrætshold, og at der generelt er gode muligheder for at gå ned i tid og dermed have færre undervisningshold.”
”Vi oplever ikke en personalegruppe, der kræver særordninger som seniorer, så vi ser ikke behovet for, at der bliver taget midler fra andre grupper for at give særlige rettigheder til seniorer ved de centrale overenskomstaftaler.”
Næstformand Jeppe Kragelund, Danske Gymnasier
Hvad har du krav på?
-
Lærere, der er født mellem 1. august 1955 – 31. juli 1963, har ret til at få nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt med tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsindbetaling.
Deltidsansatte kan få nedsat deres arbejdstid med den brøkdel af de 175 timer, som svarer til deres beskæftigelsesgrad.
Lærere, der er født senest 31. juli 1955, har ret til at få indlagt 175 timer, som de selv disponerer over. Trods mindre arbejdstid bevarer de deres fuldtidsansættelse, fuldtidsløn og pension.
Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening
-
Pr 1. april 2025 stiger det samlede pensionsbidrag for gymnasielærere til 18,07 procent. Fra samme dato kan den enkelte gymnasielærer vælge, om den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent, helt eller delvis skal indbetales som pension, udbetales som løn eller til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen, som medarbejderen kan hæve på et tidspunkt.
Ordningen er ikke en seniorordning, da den gælder for alle, men seniorlivet som lærer kan også indtænkes.
Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening
-
Med OK 21 kom en aftale om ret til enten seniorbonus eller seniordage. Gymnasielærere har fra og med det kalenderår, hvor de fylder 62 år, ret til en seniorbonus på 0,8 procent af deres månedsløn.
Seniorbonussen bliver udbetalt automatisk hver måned sammen med den faste løn.
Fylder du 62 år før den 30. juni, har du ret til at afholde to seniordage i det kalenderår, du fylder 62 år.
Fylder du senere på året, har du ret til at afholde én seniordag det første år. I årene efter har alle ret til to seniordage.
Afholdelse af seniordagene sker med lønfradrag.Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode