Ekspert: Tvivlsomt om reformen styrker almendannelsen

På papiret er almendannelsen styrket med den nye gymnasiereform, men om det kommer til at ske i realiteten er usikkert. Det mener lektor, ph.d. Dion Rüsselbæk Hansen, der forsker i de gymnasiale uddannelser på Syddansk Universitet (SDU).

”På det diskursive niveau er almendannelsen styrket. Derfor kan man godt tale om, at almendannelsen har fået en slags genkomst i gymnasiet. Nu skal den igen være ledestjerne. På praksisniveauet kan jeg derimod godt være lidt bekymret,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Problemet er, at politikerne stadig er meget interesserede i at detailstyre og måle ’outputtet’, påpeger han.

”Der er stadig et meget kraftigt fokus på målstyring i gymnasiet. Der er konstant instrumentelle læringsmål dikteret fra centralt hold, der skal nås. Hvis ikke der bliver skruet ned for den styringslogik, får almendannelsen det svært i praksis,” siger Dion Rüsselbæk Hansen og uddyber:

”Der er stor risiko for, at det bliver det svært målbare som for eksempel almendannelse og kreativitet, der bliver forsømt.”

Nedtonet med 2005-reform
Ifølge uddannelsesforskeren har almendannelsen i en årrække været kørt ud på et sidespor i gymnasiet.

”Almendannelsen blev nedtonet med 2005-reformen. Begrebet stod stadig i bekendtgørelser og love, men andre dagsordener var stærkere. Det handlede primært om kompetencer, læringsmål og tværfaglighed,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

I den nye gymnasiereform er ”dannelsessproget” vendt tilbage, mener han.

”I den nye reform bliver der hele tiden – også i læreplanerne – refereret til dannelsesbegrebet. Det blev der ikke i samme omfang tidligere.”

At almendannelsen atter har fået politisk fokus, kan der ifølge Dion Rüsselbæk Hansen være flere årsager til.

”Jeg tror blandt andet, det handler om, at vi er truede på vores samværs- og omgangsformer. Danmark har aldrig været så pluralistisk som nu, men samtidig er der kræfter, der ønsker, at vi skal lukke os om os selv. Det er almendannelse et værn imod,” siger han og fortsætter:

”Almendannelse handler om at overskride sig selv i noget. Det kan være i forhold til idealer som demokrati, nationalitet og det europæiske fællesskab, men også i det mere lokale og konkrete, hvor man indgår i fællesskaber med andre, der ikke nødvendigvis ligner én selv.”

Hård kritik af udspil
I mere end 150 år har gymnasiet haft tradition for en almendannelse, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge.

Da V-regeringen kom med sit første udspil til den nye gymnasiereform, var det netop den tradition, som både gymnasielærere, rektorer, forskere og politikere fra begge fløje frygtede var ved at blive udhulet, og deres kritik var hård.

I udkastet stod der, at ”den traditionelle dannelsestænkning er udfordret af samfundsudviklingen” og derfor måtte suppleres af fire mere målbare og konkrete ”kompetencemål”. Med andre ord: Gymnasiets tilgang til almendannelse var forældet og skulle moderniseres.

Dion Rüsselbæk Hansen var en af kritikerne. Ifølge ham blev almendannelsen reduceret til et spørgsmål om at skabe velkvalificeret arbejdskraft.

”Selvfølgelig skal man kunne begå sig på arbejdsmarkedet, men almendannelse er meget mere end kompetenceudvikling. Det handler også om at blive klædt på til selve livet. Om at man som individ kan navigere i det samfund, man er en del af samt være med til at forme og udvikle det,” siger han.

Daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forklarede efterfølgende, at de fire nye kompetencer – de innovative, de digitale, de globale og de karrieremæssige kompetencer – udelukkende skulle ses som et supplement til den traditionelle almendannelse og ikke som en erstatning.

Men Dion Rüsselbæk mener stadig, at det var en anden dagsorden, der var på spil. 

”Udspillet var præget af en neoliberal, markedsorienteret logik,” siger han.

Ja tak til livsduelighed
Reformen endte ifølge Dion Rüsselbæk Hansen ”heldigvis” et godt stykke fra udspillet. Der blev mere plads til ”dannelse til livet”, som han siger.

Uddannelsesforskeren har nærlæst den endelige aftaletekst, lov om de gymnasiale uddannelser og en række af læreplanerne, og han glæder sig over flere af formuleringerne.

”Man bruger for eksempel et vigtigt begreb som livsduelighed og taler om, at almendannelse handler om kundskaber, som rækker videre end arbejdsmarkedets behov her og nu,” påpeger Dion Rüsselbæk.

Han roser også, at almendannelse og demokrati er tænkt tæt sammen. I aftaleteksten står der blandt andet, at almendannelse både er knyttet til ”faglige kundskaber såvel som til generel indsigt i, hvilke normer der gælder i et moderne demokratisk samfund”, og at eleverne via indsigt i historiske og aktuelle forudsætninger for vores kultur, normer og folkestyre skal opnå ”mulighed for aktiv medvirken i demokratiet”.

”Det er helt afgørende, at man tænker dannelse og demokrati sammen. Gymnasiet skal uddanne borgere, der kan finde ud af at leve i en verden som vores med de demokratiske rettigheder og udfordringer, der er. Almendannelse handler i bund og grund om at uddanne gode og kritiske samfundsborgere, der ikke tager tingene for givet,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Men trods de gode formuleringer er han alligevel skeptisk over for, om reformen lykkes med at styrke almendannelsen.

Udover målstyringen af undervisningen kan også karakterræset i gymnasiet og lærernes iver efter hele tiden at lave afvekslende undervisning true almendannelsen, mener han.

”I nogle læreres undervisningsplaner er faget næsten forsvundet i didaktik og varierende undervisningsformer. De er bange for ikke at motivere alle elever hele tiden. Det går ud over faget, elevernes selvstændighed og dermed også almendannelsen. Didaktikken skal understøtte faget og sagen – den er ikke et mål i sig selv,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Læs tema om almendannelse i det nye nummer af Gymnasieskolen