Biologilærer: Viden om hormonforstyrrende stoffer er også almendannelse

Jesper Ruggaard Mebus optræder som en scenevant dirigent i biologilokalet.

Han viser, hvordan gærcellerne i petriskålene skal håndteres med en podenål, og hvordan elever skal dyppe et reagensglas i lidt sprit og brænde det af for at sterilisere glasset til forsøget.

Samtidig svarer han på en lind strøm af spørgsmål fra eleverne, der følger ham som bier om en blomst på en sommerdag.

3.g-klassen på Sct. Knuds Gymnasium i Odense har bioteknologi, og i denne time har de forsøg.

Eleverne har taget deres shampooflasker med hjemmefra, og nu står de koncentreret og fylder en smule af shampooen ned i gærcellerne i midten af en petriskål. I løbet af et par dage vil forsøget vise, om der er stoffer i shampooen, som potentielt kan forårsage mutationer i celler.

”Forsøg er en god måde at lære på. Når eleverne rører ved ting, så har de nemmere ved at huske,” siger Jesper Ruggaard Mebus, da han kort forinden foretager de sidste forberedelser til forsøget.

Han fortæller, at det er sket, at piger er holdt op med at bruge makeup efter forsøg i biologilokalet om hormonforstyrrende stoffer.

Vi kan måle en sandhedsværdi
Jesper Ruggaard Mebus har sagt ja til at fortælle om sit eget syn på almendannelse, og hvordan almendannelsen er en del af hans undervisning i biologi, bioteknologi og naturgeografi.

Forståelsen for, at der kan være hormonforstyrrende stoffer i makeup, er ifølge ham også almendannelse. Men han bruger ikke undervisningen til at missionere mod farlig kemi.

For ham er det vigtigt, at eleverne bliver i stand til at forstå og tage stilling til store og små ting i livet ud fra et naturvidenskabeligt ståsted.

”Det er almendannelse, at eleverne forstår, at der er en sandhedsværdi, som vi kan måle. Det, at eleverne lærer at designe et forsøg, som kan vise noget om verden, er en vigtig del af målet med faget,” siger Jesper Ruggaard Mebus.

Og det er ikke kun vigtigt, fordi eleverne kan blive hørt i det til eksamen, men også for at de kan skelne mellem fup og fakta og som samfundsborgere kan tage stilling til alt fra gensplejsning til klimaforandringer.

”For mig som gymnasielærer ligger det på rygraden, at jeg også er med til at gøre eleverne til dannede mennesker, som kan tage stilling og deltage i den demokratiske debat på et oplyst grundlag,” siger Jesper Ruggaard Mebus.

Han nævner fake news og samfundsdebatter, som måske i dag i højere grad bliver domineret af mennesker, som vælger at tro frem for at forholde sig til viden.

”For eksempel når det hævdes, at man kan spise sig fra ADHD. Eller når folk er meget bange for gensplejsning eller omvendt, når det hævdes, at gensplejsning kan redde hele verden. Unge hopper ofte over i den ene eller den anden grøft i deres holdninger, og dem vil jeg gerne udfordre,” siger Jesper Ruggaard Mebus.  

Eleverne går op i karakterer
Når han taler om, at almendannelse ligger på rygraden, er det også en måde at forklare, at han ikke hver morgen står op og tænker, at han skal skabe demokratiske, dannede samfundsborgere.

Lige nu handler det eksempelvis om, at alle eleverne får udført deres forsøg i biologilokalet, inden timen er slut. En elev har ikke placeret shampooen korrekt i den stivnede suppe af gærceller, og Jesper Ruggaard

Mebus snakker med eleven om, at det kan være en fejlkilde i forsøget.

Tre elever, som er færdige med deres forsøg, fortæller, at de gerne vil læse medicin efter gymnasiet. Studieretningen bioteknologi A, matematik A og fysik B er adgangsgivende til studiet – men det kræver høje karakterer.

Jesper Ruggaard Mebus er bevidst om, at jagten på karakterer ikke altid er bedste ven med almendannelsen.

Han har valgt ikke at give karakterer for skriftlige opgaver. På den måde mener han, at eleverne lærer noget af hans feedback i stedet for blot at se på karakteren.

”Eleverne vil gerne have karakterer for deres opgaver. Og der var da også en elev, som sagde, at jeg var dum, fordi jeg ikke ville give en karakter. Men det er jeg ligeglad med,” smiler Jesper Ruggaard Mebus.

På den anden side afviser han, at der nødvendigvis er en modsætning mellem almendannelse og den undervisning, som i sidste ende skal gøre eleverne i stand til at klare sig godt til eksamen.

”Eksamensspørgsmålene tager udgangspunkt i problemstillinger og cases fra virkeligheden, for eksempel i forhold til genetik. Og eleverne skal til eksamen kunne tage stilling til viden og spørgsmål og kunne udføre et eksperiment, og det er også almendannelse,” siger Jesper Ruggaard Mebus.