Dramatisk stigning i psykologhenvisninger efter OK 13

60 procent flere gymnasielærere end sidste år har søgt psykologhjælp i årets fire første måneder. Det viser dugfriske tal fra Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS).

Og den udvikling frustrerer Annette Nordstrøm Hansen, der er formand  for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Det er dybt bekymrende. Det er yderst hårdt for de lærere, der går ned med stress, men skolerne skal også huske, at det er en meget stor omkostning for skolen at have en langtidssygemeldt lærer,” siger hun.

OK 13 er årsagen
Spørger man Annette Nordstrøm Hansen, så skyldes den dramatiske stigning den nye overenskomst, der trådte i kraft 1. august sidste år.

”Der er ingen tvivl om, at der har været store problemer mange steder med at implementere OK 13. Vi har set en række eksempler på, at lærere har fået meget store opgaveporteføljer, som de ikke har haft en kinamands chance for at løfte,” siger hun og fortsætter:

”Samtidig oplever mange lærere, at der ikke har været klarhed om, hvad der forventes af dem. Den enkelte lærer påtager sig ansvaret for kvaliteten og undervisningen, for det er dem, der står over for eleverne. Jeg håber, at man på skolerne har lært af det første år, så det bliver bedre næste år.”

Hos Undervisningsministeriet er afdelingschef Lars Mortensen fra Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser enig i, at forandringerne efter OK 13 kan stresse lærerne.

“Det er måske ikke så overraskende, fordi vi med den nye arbejdstidsaftale lægger an til en kulturforandring. For en række lærere er det en udfordring at skulle arbejde på en anden måde, og det gør nogle utrygge, men det er den vej, vi skal, og det må ledelserne være opmærksomme på,” siger Lars Mortensen.

Flere arbejdsopgaver
En rundspørge blandt tillidsrepræsentanterne på gymnasierne, som GL har lavet, viser, at to ud af tre lærere har fået flere opgaver i opgaveporteføljen i år.

”Da langt hovedparten af lærerne i forvejen har haft rigeligt at se til, er det ikke en overraskelse for mig, at ballonen revner. Samtidig oplever mange lærere, at der ikke er respekt om den tid, de har registreret, og det skaber stor usikkerhed og frustration,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener ikke, at det er i orden, at lærerne presses så hårdt.

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at folk skal gå til psykolog for at klare deres arbejde. Det skal være muligt at levere en god undervisning uden at blive belastet over evne,” siger hun.

Til det siger Lars Mortensen:

“Jeg kan godt forstå, at nogle oplever, at de får flere opgaver, men sådan vil det være i en overgangsperiode, hvor man skal vænne sig til den nye situation. Det er en udfordrende tid, men der er perspektiver i det.”

Dialog er løsningen
De to parter er enige om, at løsningen på problemet er bedre samarbejde mellem ledelse og lærere.

”Vi skal have dialog, dialog, dialog. Der er brug for en bedre dialog på alle niveauer på skolen. Vi har set en kraftig individualisering i dette skoleår. Hvis vi skal stoppe den negative udvikling, skal vi have samarbejde, tillid og retfærdighed i fokus,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun får opbakning fra Lars Mortensen:

“Det er noget, den enkelte ledelse skal have fokus på. Dialog på skolen er vejen frem. Vi forsøger at klæde ledelserne på, så de er i stand til at magte den dialog, som også er en udfordring for dem.”