Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Tina Rasmussen
Grundforløbet er en ommer, mener tre lærere fra Gammel Hellerup Gymnasium. Nu forsøger de at samle landets lærere i et fælles opråb.
Grundforløbet er en elendig konstruktion. Det skader elevernes læring og trivsel, og jo før det bliver afskaffet, jo bedre.
Sådan lyder den klare melding fra tre erfarne lærere på Gammel Hellerup Gymnasium.
De har taget sagen i egen hånd og prøver nu at mobilisere så mange af landets gymnasielærere som muligt i en fælles kamp for at få afskaffet det tre måneder lange grundforløb, som udgør starten af gymnasiet for alle 1.g’ere.
Det viser forskningen
- Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll har lavet følgeforskning af reformen. Ifølge den seneste rapport fra 2022 er grundforløbet det reformelement, som både lærere og ledere har de laveste forventninger til kan styrke kvaliteten af gymnasiet.
- Det er især de sociale og trivselsmæssige problemer ved, at eleverne skal forholde sig til to nye klasser inden for kort tid samt det kompakte undervisningsforløb, der bliver kritiseret. Men forskningen viser også, at grundforløbet får eleverne til at føle sig mere afklarede i forhold til valg af studieretning.
- I 2021 valgte 38 procent af eleverne en anden studieretning, end den de havde i tankerne, da de begyndte i gymnasiet. I skoleåret 2016-2017 skiftede kun 16 procent holdning.
”Grundforløbet fungerer ikke. Det har store negative konsekvenser for eleverne både fagligt og trivselsmæssigt,” siger Margrit Skou Jørgensen, der underviser i engelsk og dansk.
Sammen med sine to kolleger, Maria Schmidt og Christina Lynggaard Blond, har hun taget initiativ til et netværk af lærere, der skal råbe politikere og meningsdannere i uddannelsesverdenen op, så grundforløbet kan blive fortid.
”Vi lærere har loyalt forsøgt at løse opgaven. Nu er det på tide, at vi råber op. Vi skal af med grundforløbet, hvis vi skal skabe en meningsfuld gymnasiestart for de kommende årgange,” siger Maria Schmidt, der underviser i samfundsfag, filosofi og tysk.
Christina Lynggaard Blond, der er lærer i dansk, drama og filosofi, nikker:
”Vi vil rigtig gerne arbejde seriøst med at skabe gode relationer og trygge rammer for læring. Men det forhindrer grundforløbet os i.”
De tre lærere står ikke alene med deres modstand. Grundforløbet har fået meget kritik, lige siden politikerne i 2016 vedtog den nye gymnasiereform.
Læs: Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper
Motivationen daler
Gymnasieskolen.dk møder de tre lærere på lærerværelset på Gammel Hellerup Gymnasium. På skolen nord for København har 13 1.g-klasser for få uger siden taget hul på grundforløbet.
Det største problem ved grundforløbet er ifølge de tre lærere, at eleverne skal begynde i en ny klasse to gange inden for kort tid.
Vi lærere har loyalt forsøgt at løse opgaven. Nu er det på tide, at vi råber op.
Hvert år har de set det samme ske: Når 1.g’erne begynder i august, er de spændte og glæder sig til at engagere sig i deres nye klasse og møde deres lærere. Skolen arrangerer introdage og masser af sociale aktiviteter, der skal ryste eleverne sammen. Men et stykke inde i september opstår problemerne.
Det mener GL
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil have grundforløbet afskaffet. Formand Tomas Kepler mener, at de faglige og trivselsmæssige ulemper er større end gevinsterne, og at tiden kan bruges langt bedre. GL ønsker, at eleverne begynder i deres studieretningsklasse med det samme.
De fleste elever er faldet godt til og har fået gode kammerater, men det går også op for dem, at de er på et midlertidigt ophold. I stedet for at engagere sig i fagene opfatter eleverne grundforløbet som en ligegyldig parentes, fortæller de tre lærere.
”De har fokus på NV og AP, fordi der er eksamen. Resten af fagene er de stort set ligeglade med. De venter bare på, at de kan komme i deres rigtige klasse og i gang med deres studieretning,” siger Maria Schmidt.
Elevernes dalende motivation og den midlertidige lærer-elev-relation gør, at en stor del af grundforløbet også for lærerne føles meningsløst og som spild af kostbar tid.
”Tiden kan bruges meget bedre fagligt og i forhold til relationsarbejdet,” siger Christina Lynggaard Blond.
Stort set hele lærerkollegiet på Gammel Hellerup Gymnasium vil af med grundforløbet, vurderer de.
Uro og mistrivsel
At starte forfra to gange inden for få måneder er svært for en del elever. Det skaber uro og mistrivsel, som fjerner fokus fra det faglige, fortæller lærerne.
For en del elever er valget af studieretning ikke fagligt funderet.
”For de stærke elever er det ikke et problem. De kan tværtimod synes, at det er fedt at lære flere at kende. Men for de elever, der er er lidt længere tid om at danne sociale relationer, og for de sårbare elever, er det benhårdt,” siger Christina Lynggaard Blond.
Margrit Skou Jørgensen supplerer:
”De savner deres gamle relationer i grundforløbsklassen, og når man ikke trives socialt, er det svært at have fokus på det faglige.”
Og for lærerne går der igen tid fra det faglige, fordi de for anden gang på få måneder skal ryste nye klasser sammen.
”Vi har lige spillet rundbold og leget navnelege, og nu skal vi gøre det hele igen. Og vi tripper egentlig bare for at komme i gang med vores fag,” siger Maria Schmidt.
Det mener Danske Gymnasier
Danske Gymnasier vil bevare grundforløbet, men vil gerne have, at eleverne kommer med en forhåndstilkendegivelse af deres studieretningsønske. Formand Henrik Nevers mener, at grundforløbet har en vigtig funktion i forhold til at præsentere studieretningerne for eleverne – ikke mindst de sproglige og naturvidenskabelige. Men grundforløbet er noget, der deler landets rektorer, og en del ser det gerne afskaffet, påpeger han.
Flere elever oplever så store problemer med at finde sig til rette, at de i langt højere grad end tidligere ønsker at skifte studieretningsklasse. Og klasseskiftene fortsætter langt op i 2.g, hvilket hele tiden forrykker de sociale balancer i klasserne, fortæller hun.
”For en stor del handler det om, at de vil over på en studieretning, hvor nogle af deres kammerater fra grundforløbet er,” siger Maria Schmidt.
Skolen er nu begyndt at sige nej til studieretningsskift med mindre, der er en decideret faglig grund.
Lærerne kan også se, hvordan frygten for at havne i en ny klasse, hvor man ikke kender nogen, simpelthen bliver afgørende for nogle elevers valg af studieretning.
”For en del elever er valget af studieretning ikke fagligt funderet. Det er det sociale, der fylder,” siger Christina Lynggard Blond.
Fra politisk hold var intentionen med grundforløbet, at det skulle kvalificere elevernes valg af studieretning. De tre lærere erkender, at grundforløbet åbner nogle elevers øjne for studieretninger, de ikke havde tænkt på inden. Men samlet set er ulemperne ved grundforløbet langt større end gevinsterne, mener de.
Kaffe hos ministeren
I foråret samlede de tre lærere omkring 25 kolleger fra hele landet til en ”kampagneaften mod grundforløbet”. Det foregik hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i København, som havde sørget for, at de fremmødte lærere fik et kort kursus af Deltager Danmark i, hvordan de kan kommunikere skarpe historier ud om ulemperne med grundforløbet til medier og politikere.
Deltager Danmark hjælper blandt andet organisationer med at få involveret deres medlemmer.
Der er nogle meget stærke og karikerede fortællinger om studieretningerne blandt eleverne.
Det arbejde er netværket af lærere nu parat til at kaste sig over, og de tre initiativtagere håber, at mange flere lærere vil melde sig på banen.
”Jo flere vi er, jo bedre. Det har en anden vægt, når vi er mange. Man må også gerne være med i netværket uden at være klar til at sende et debatindlæg afsted,” siger Maria Schmidt.
De håber også, at de kan få elever, forældre og uddannelsesforskere til at blande sig i debatten.
Målet er at få børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at ændre holdning. Han har i modsætning til sin forgænger på posten ingen aktuelle planer om at lave grundforløbet om.
Læs: S ændrer kurs: Minister har ingen planer om at ændre grundforløbet
”Vi har tænkt at invitere os selv på kaffe hos ham,” siger Maria Schmidt.
Står det til de tre lærere, skal eleverne begynde i deres studieretningsklasse fra start af. De mener sagtens, at man med øget vejledning i grundskolen og brobygning kan få guidet eleverne hen på den rette studieretning.
”Vi har jo også informationsaftener og besøgsdage, og vores studievejledere står klar med vejledning. Man kunne også overveje, om gymnasierne kunne lave nogle særlige studieretningsdage for de elever i grundskolen, der er i tvivl om deres valg,” siger Christina Lynggaard Blond.
Der er flere fordele ved at lade eleverne vælge studieretning, inden de begynder, mener lærerne.
”Der er nogle meget stærke og karikerede fortællinger om studieretningerne blandt eleverne: ’Her går nørderne, og der går party-typerne’. Jeg tror, vi kan få dæmmet lidt op for de fortællinger og få en bredere sammensætning i klasserne, hvis eleverne vælger, inden de starter,” siger Margrit Skou Jørgensen.
Hvis du er gymnasielærer og har lyst til at være med i det nye netværk, så skriv til Maria Schmidt på mas@ghg.dk
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode