Censorer mangler værktøjer til at afsløre snyd med ChatGPT

Er eleven dygtig eller har vedkommende brugt ChatGPT? Censorer har ringe muligheder for at vurdere, om elever har snydt ved de skriftlige prøver, og ministeriets vejledning er ingen hjælp, mener de.

Hvis en prøvebesvarelse er uden grammatiske fejl og slåfejl, kan det pege på brugen af chatbotten. Sådan lyder en af de anvisninger om risikoen for snyd med kunstig intelligens ved sommerens skriftlige prøver, som Børne- og Undervisningsministeriet i begyndelsen af måneden sendte ud til skolerne og underviserne.

Flere censorer ryster dog på hovedet eller trækker lidt på smilebåndet over den vejledning.

“Skal vi så til at være særligt opmærksomme på de dygtige elever, som ikke laver slåfejl og grammatiske fejl? Det er jo en forfejlet logik og virker helt tosset,” siger forpersonen for Foreningen af lærere i Samfundsfag, Rasmus Tranegaard Andersen, som selv skal være skriftlig censor i år.

Han siger, at man som censor normalt sidder og ser efter de gode besvarelser, bedømmer elevernes forståelse af bilag og så videre – eller omvendt sidder og noterer fejl og mangler.

“Det vil være den omvendte verden, hvis vi nu skal sidde og være mistænksomme ved den gode besvarelse,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, som selv har tænkt sig at rette opgaver med nogenlunde samme øjne, som han gjorde sidste år.

“I forhold til elevernes retssikkerhed er det problematisk at rette mistanke mod elever, som har lavet en fremragende besvarelse,” siger han.

Han vil dog alligevel have ChatGPT i baghovedet, når han retter prøver i år. Han siger, at han selv har afprøvet chatbotten, og at det sker, at den kunstige intelligens laver nogle meget store faktuelle fejl.

“Hvis der i en prøve for eksempel er nogle store historiske faktuelle fejltrin, så vil jeg nok studse over det og overveje, om jeg skal oprette en sag med mistanke om snyd,” siger han.

Omvendt har han også set eksempler på, at ChatGPT har løst konkrete eksamensopgaver i samfundsfag fremragende i et godt sprog og med korrekt brug af begreber.

“Som censor, der ikke kender eleverne, er det i bund og grund meget svært at dokumentere snyd med ChatGPT,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Henning Nyegaard Holm er forperson for Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud og er igen i år skriftlig censor.

Han kommer heller ikke til at mistænke elever for snyd, hvis en opgave er skrevet uden grammatiske fejl og slåfejl.

“Hvordan skal jeg oprette en sag med en løs mistanke på grund af korrekt sprog? Det er useriøst, og det er også usandsynligt, at det ville kunne bevises, hvis det var snyd,” siger han.

Han har set eksempler på tekster skrevet af chatbotten.

“Den skriver som en dygtig, men lidt kedelig elev, og dem er der mange af. Hvis det var mine egne elever, tror jeg godt, jeg ville kunne se, hvis deres prøve var skrevet af chatbotten, men det er næsten umuligt med elever, som jeg ikke kender, og derfor er det ikke rimeligt retssikkerhedsmæssigt at mistænke elever for snyd uden at have en meget stærk dokumentation. Før kunne vi tjekke for plagiat, men med ChatGPT er det meget svært at bevise noget,” siger Henning Nyegaard Holm.

Delprøve uden hjælpemidler forebygger snyd
Forkvinden for Spansklærerforeningen Tina Lynge mener, at ChatGPT blot skærper de udfordringer, der hele tiden har været med de skriftlige prøver i sprogfagene. Mange elever har hidtil brugt googletranslate, så prøverne har længe været udfordrede. Men det kan være svært for dem at skjule, at de rent faktisk har brugt ChatGPT til prøven. I skriftlig spansk skal eleverne nemlig lave en delprøve uden hjælpemidler og en delprøve med hjælpemidler.

“Som censor vil man altid sammenligne resultatet i delprøve et med resultatet i delprøve to. Der vil være tilfælde, hvor det er ret usandsynligt, at du fagligt kan præstere meget højt i delprøve to, hvis niveauet i delprøve et er lavt,” siger forkvinde Tina Lynge.

Samme argumentation bruger forpersonen for Matematiklærerforeningen for Mikkel Rønne.

“Når der er en prøve uden hjælpemidler med papir og blyant og derefter en prøve med hjælpemidler, så er det sværere at snyde med ChatGPT. Desuden er der mange eksempler på, at ChatGPT regner forkert,” siger Mikkel Reinholdt Rønne.

Mikkel Rønne har som et lile eksperiment “fodret” chatbotten med tidligere eksamensopgaver. I den ene opgave kunne chatbotten løse noget af opgaven, men den kom ikke frem til det rigtige resultat. I den anden opgave, løste den to ud af tre opgaver korrekt.

Med andre ord, hvis eleverne i delprøven med hjælpemidler snyder ved at bruge ChatGPT, så kan de altså opnå at få et vist antal point. Deres besvarelse skal dog sammenstilles med delprøven uden hjælpemidler, og chatbotten har lige nu et let genkendeligt fingeraftryk, som gør det muligt at opdage brug af den.

Mikkel Rønne er dog ikke i tvivl om, at man er nødt til at forholde sig til eksamen og undervisningen set i lyset den hastige udvikling, kunstig intelligens har.

“I Matematiklærerforeningen anbefaler vi, at delprøven uden hjælpemidler fylder mere til prøverne, og at det digitale fylder mindre i undervisningen, og kun bliver anvendt dér, hvor det er en fordel didaktisk og emnemæssigt,” siger Mikkel Rønne.

Selv om Tina Lynge ikke er bekymret for, at eleverne vil snyde med ChatGPT til dette års prøver, så mener hun, at kunstig intelligens er en brændende platform under sprogundervisningen.

“Kunstig intelligens er et paradigmeskifte for alle fag. Vi ved, at mange elever bruger ChatGPT, og det kræver alt for mange ressourcer at afsløre det. Snart bliver kunstig intelligens også indarbejdet i Word og i mailprogrammer, så det er meget svært at undgå, at det bliver brugt, når eleverne skal skrive tekster,” siger Tina Lynge, der foreslår, at der bliver mere fokus på det talte sprog frem for det skriftlige i sprogundervisningen, og at de skriftlige prøver gentænkes, så de kan afspejle om eleverne kan bruge hjælpemidlerne hensigtsmæssigt.

Forskel på skolernes kontrol af snyd
Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, har skolerne forskellige strategier for at undgå snyd ved de skriftlige prøver. Flere skoler er begyndt at bruge software, som monitorerer og gemmer aktiviteten på elevernes skærme under prøverne. De fleste skoler “nøjes” dog med fysiske eksamensvagter.

Det er op til skolerne selv, hvordan de arbejder for at undgå snyd til prøverne. Det kan være problematisk, at der er forskellige standarder fra skole til skole for kontrol med prøverne, mener forpersonen for Dansklærerforening Henning Nyegaard Holm.

“Hvis nogle skoler har overvågning af elevernes skærme, og andre ikke har, kan det være et problem for den nationale standard af eksamen,” siger han.

Børne- og Undervisningsministeriet stod for få år siden  i spidsen for at udvikle et overvågningsværktøj, som alle skoler kunne bruge. Programmet “Den digitale prøvevagt” blev dog droppet blandt andet efter kritik fra Datatilsynet. Andre eksamensmonitoreringsprogrammer som eksempelvis Examcookie blev også sat i bero på grund af Datatilsynets kritik vedrørende databehandling.

Men i dag har skoler igen fået grønt lys til at bruge et værktøj som Examcookie, der overvåger elevernes skærme. Det er dog den enkelte skole, som selv er ansvarlig for at få alt det juridiske på plads i forhold til databehandleraftale, GDPR og så videre.

Formanden for Foreningen af lærere i Samfundsfag Rasmus Tranegaard Andersen mener, det er problematisk, at det er op til skolerne selv, hvordan snyd skal bekæmpes.

“Jeg synes, at problemet bliver skubbet væk fra ministeriet og ud på skolerne. Der er en risiko for, at små skoler med dårlig økonomi ikke har ressourcerne og personalekræfterne til at sætte det samme system op, som andre skoler har,” siger han.

Læs brevet fra Børne- og Undervisningsministeriet til underviserne om snyd med digitale hjælpemidler