Borgerlige vil skærpe adgangskrav til gymnasiet

Kun hvis regeringen indfører markant højere adgangskrav til landets gymnasier, bliver der et forlig om en reform af erhvervsuddannelserne.

Sådan lyder den klare besked fra både Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, skriver Ugebrevet A4.

Dermed har en samlet borgerlig opposition sat undervisningsminister Christine Antorini (S) stolen for døren i forhandlingerne om fremtidens ungdomsuddannelser.

K: Regeringen skal give os noget
Ifølge de Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen, skal regeringen meget hurtigt bevæge sig i de borgerlige partiers retning, hvis ambitionen fortsat er, at en reform af erhvervsuddannelserne skal vedtages inden sommerferien.

”Der kommer slet ikke nogen aftale, hvis ikke regeringen giver os noget på gymnasieområdet. Der skal være et karakterkrav på minimum 4 eller 7 eller noget derimellem for at få adgang til gymnasiet. Når man vil indføre adgangskrav til erhvervsskolerne på 2 i dansk og matematik, må man også hæve kravet til gymnasiet,” siger Lene Espersen til Ugebrevet A4.

Et 7-tal eller en prøve
Også Dansk Folkeparti vil have højere adgangskrav til gymnasiet. Men så længe forhandlingerne er i gang, vil partiet ikke offentligt melde ud, om man vil kræve, at folkeskoleeleverne fremover skal have et 4-tal eller et 7-tal for at få adgang til gymnasiet.

Det vil Liberal Alliance til gengæld gerne.

”Der skal selvfølgelig være et højere bogligt krav til at komme ind på et gymnasium, og vi mener, at det skal ligge oppe omkring et 7-tal. Enten har man 7, eller også skal man op til en prøve, der kan vise, at man har det niveau,” siger Merete Riisager, Liberal Alliances undervisningsordfører.

Rod i virkeligheden
Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, er også en varm tilhænger af væsentligt højere adgangskrav til gymnasierne, men i modsætning til de andre borgerlige partier har Venstre ikke låst sig fast på et bestemt tal.

”Vi skal se, hvad sammenhængen er mellem det karaktergennemsnit, som unge forlader grundskolen med, og chancen for at bestå en studentereksamen. Det skal være evidensbaseret. Vi leger ikke ’tænk på et tal’, men vil gerne have, at det tal, vi forlanger, at unge skal præstere for at begynde i gymnasiet, har rod i virkeligheden,” siger han til Ugebrevet A4.