AP-eksamen: Stor forskel på hvordan elever bedømmes

Det er meget forskelligt, hvordan skolerne kommer frem til elevers karakter i almen sprogforståelse (AP).

Det viser en undersøgelse, som cand. mag. Søren Nørrelund-Madsen har lavet.

Han har lavet undersøgelsen som en del af sin masteruddannelse i fremmedsprogspædagogik, og han har især haft fokus på brugen af digitale selvrettende test til eksamen i AP på stx.

Cirka 23 procent af de 87 stx-gymnasier, som han har været i kontakt med, bruger en skriftlig digital selvrettende test købt hos én af de eksterne leverandører, når 1. g’erne skal eksamineres i AP.
Der findes tre udbydere af digitale selvrettende test til AP-eksamen, og Søren Nørrelund-Madsen har især haft fokus på den ene leverandørs test.

Skolerne skal selv konstruere en omregningstabel fra procent til karakter, da testene viser elevernes resultat som et procenttal, og da der ikke følger omregningstabeller med.

Det kan være problematisk, fordi det er meget forskelligt, hvordan omregningstabellerne og dermed karaktererne ender med at se ud, påpeger Søren Nørrelund-Madsen, der har arbejdet som gymnasielærer.

“Skolernes forskellige omregningstabeller medfører, at identiske præstationer i identiske test under identiske forhold bedømmes forskelligt,” fortæller han.

Det dokumenterer han blandt andet ved at køre et datasæt fra en 1.g-klasse gennem otte forskellige skolers omregningstabeller, som skolerne havde udarbejdet til det samme forlags test.
Se de forskellige omregningstabeller herunder. 

Klassens karaktergennemsnit i AP var på 6,2, men ifølge de forskellige omregningstabeller springer klassens karaktergennemsnit fra 5,5 til 8,1.

“Et spring på 2,6 karakterpoint mellem det højeste og det laveste gennemsnit må siges at være en meget stor forskel. Og ikke helt fair over for eleverne,” siger Søren Nørrelund- Madsen.

Ovenstående eksempel er med parallelle og helt sammenlignelige test fra samme forlag, men Søren Nørrelund-Madsen dokumenterer i opgaven også, hvordan to skoler bruger den samme identiske test under identiske forhold, og her ville 30-40 procent af eleverne på de to skoler have fået en anden karakter, hvis de blot havde aflagt deres identiske resultat på den anden skole.

Tester ikke det, man ønsker
Det har også overrasket Søren Nørrelund-Madsen, at nogle gymnasier bruger en omregningstabel, der er udtænkt til en test i matematik. De tilsyneladende eneste fællesnævnere mellem matematikprøven og den digitale AP-prøve, han analyserer, er, at resultatet skal omregnes fra procent til karakter, samt at den maksimale pointscore er 250. Derudover er der ingen ligheder, fortæller Søren Nørrelund-Madsen.

“En omregningstabel kan ikke bruges generisk, for de forskellige tærskelværdier i omregningen skal sammenholdes med læreplanens målformuleringer og testens sværhedsgrad,” understreger han.

Søren Nørrelund-Madsen har desuden undersøgt indholdsvaliditeten af den digitale test, han analyserer – det vil sige, om testen tester det, som man ønsker, og som læreplanen foreskriver.

“Det er min samlede vurdering, at den digitale test, jeg har analyseret, har en svag validitet, da der dels er en række punkter i læreplanen, den ikke dækker, og da den dels har et forholdsvis ensidigt fokus på morfologi og syntaks og består af en høj grad af afkontekstualiserede sætninger og spørgsmål, der ikke matcher læreplanens grundlæggende princip om et funktionelt sprogsyn,” vurderer han.

Den kritik er lærer Mette Brusgaard enig i. Hun har sammen med kollegaen Allan Uhre Hansen på Svendborg Gymnasium taget initiativ til at lave deres egen eksamen.

“Hvis man bruger de færdige test, så synes jeg let, at man kommer til at arbejde løsrevet fra læreplanen og ikke efter den store intention med AP. Læreplanen beskriver ellers klart, at grammatikken ikke må ses løsrevet, og at grammatikken skal være på et introducerende niveau koblet til tekstanalysen,” siger Mette Brusgaard og tilføjer:

“Det er ærgerligt, og jeg kan blive bekymret for, at man derved igen reducerer AP til kun at være ‘noget med grammatik’, men AP skal jo meget mere ifølge læreplanen.”

Mette Brusgaard understreger dog, at hun godt kan forstå, at skoler i en presset hverdag kan blive fristet af den lette løsning i at købe de færdige test. 

“Jeg synes bare ikke, at udbyttet er godt nok,” siger hun.

Mette Brusgaard og Allan Uhre Hansen har holdt mange oplæg om deres AP-eksamen – den såkaldte Svendborg-model.
Læs i morgen et interview her på gymnasieskolen.dk, hvor hun fortæller om modellen og tankerne bag.  

Relativ karaktergivning
Søren Nørrelund-Madsen har også erfaret, at der er stor forskel på, hvad skolerne lægger vægt på ved AP-karakteren. Nogle af de gymnasier, som han har været i kontakt med, laver enten først omregningstabellen, når de har set elevernes resultater, eller korrigerer tabellen efter elevernes resultater. Karaktergivningen kan derved hævdes at være relativ – men  karaktergivning i Danmark skal være absolut og ikke relativ.
Ifølge Søren Nørrelund-Madsen har flere skoler forklaret det med, de ikke ønsker at lande på et for højt eller lavt gennemsnit.

“Men metoden holder ikke rigtigt, fordi man kommer til kun at bedømme elevens placering i forhold til elevgruppen – ikke i forhold til læreplanens mål og krav,” siger Søren Nørrelund-Madsen.

Et andet problem omkring karaktergivningen er, at nogle gymnasier giver en AP-karakter, der består af en kombination af elevens eksamensresultat og elevens indsats i undervisningen.

“Det er også problematisk, fordi man bevæger sig væk fra en karakter givet på baggrund af en eksamen, som læreplanen foreskriver, og hen imod en form for årskarakter,” fortæller Søren Nørrelund-Madsen.

Den problematiske karaktergivning kommer dog ikke af ond vilje, understreger Søren Nørrelund-Madsen, der mener, at det blandt andet kan skyldes en formulering fra læreplanen. I læreplanen står: “Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering”.

“Men når der står, at der skal foretages en helhedsvurdering, så er det en helhedsvurdering af elevens præstation til den interne prøve – ikke en helhedsvurdering med inddragelse af prøveeksterne forhold som elevens generelle indsats i timerne,” forklarer Søren Nørrelund-Madsen, der har været i kontakt med flere repræsentanter fra gymnasierne, der beretter, at de også har inddraget prøveeksterne forhold i karaktergivningen, selv om eleven til eksamen kun er blevet testet via en digital selvrettende test, der giver et objektivt resultat.

Forholdene omkring karaktergivningen til AP-eksamen overrasker Søren Nørrelund-Madsen,

“De dokumenterede problemer vil potentielt kunne være med til at undergrave tilliden til karaktergivningen ved AP-eksamenerne,” siger han.

Problematisk i forhold til elevernes retssikkerhed
Søren Nørrelund-Madsen har i forbindelse med undersøgelsen været i kontakt med mange ledere og lærere, der efterlyser en ensretning af AP-eksamenen fra centralt hold, der beskriver tydelige krav til eksamen, ligesom alle andre eksamener har.

“Jeg kender ikke andre fag i ungdomsuddannelsessammenhæng, hvor den enkelte institution har så stor valgfrihed i eksamensudformningen som AP,” siger Søren Nørrelund-Madsen, der fremhæver naturvidenskabeligt grundforløbs (NV) eksamen som den mest oplagte at sammenligne AP med. Men ligheden mellem NV og AP rækker kun til, at begge forløb afvikles i grundforløbet i 1.g, samt at de også afsluttes med en karakter, der vægter 0,25, påpeger han.

“I læreplanen for NV er beskrevet en forholdsvis detaljeret eksamensform, der består af en mundtlig eksamen af 20 minutters varighed uden forberedelse med udgangspunkt i elevportfolio og med en indledende elevfremlæggelse på maksimalt fem minutter,” refererer han.

Det ville gavne AP at få beskrevet eksamensformen med samme deltaljeringsgrad, vurderer han.

”Centralt fastsatte og ensrettede eksamener signalerer vigtighed,” siger Søren Nørrelund-Madsen.

Det er rektor for Ringkøbing Gymnasium Tonny Hansen enig i.

“Jeg forstår slet ikke, at man ikke får en centralt fastsat prøve tilsendt i stedet for, at det er noget, som lærere og ledelse skal bøvle med på hver enkelt skole,” siger Tonny Hansen og tilføjer:

“Det er problematisk i forhold til elevernes retssikkerhed, at AP-eksamenen ikke er landsdækkende med samme spørgsmål og ramme. Det betyder jo, at man ikke kan sammenligne elevernes karakterer, som vi ellers kan i andre fag.” 

Gymnasieskolen følger op på den politiske vinkel, når der er fundet en ny undervisningsminister.