Ambitiøse og urolige elever indtager gymnasiet

Kravene til at undervise en gymnasieklasse har måske aldrig været større. Niveauforskellen er stor, eleverne ønsker større variation i undervisningen, og mig-generationen er knap så god til at vente på sin tur. Til gengæld er mange unge meget ambitiøse. En ny undersøgelse sætter tal på nutidens gymnasieelever.

Når de solbrændte 1.g’ere begynder i gymnasiet efter sommerferien, er den pædagogiske og didaktiske udfordring for lærerne måske større end nogensinde.
Gymnasierne er blevet så populære, at noget, der ligner 75 procent af alle unge, satser på at få en studentereksamen og en hue på hovedet. Med andre ord møder lærerne et ret pænt udsnit af den danske ungdom.
En elevtrivselsundersøgelse, hvor 56.000 elever har svaret på spørgsmål, giver et godt billede af, hvad de unge mener om og forventer af lærerne og gymnasiet.
Generelt set er eleverne glade for at gå i gymnasiet – 93 procent føler sig trygge i deres klasse, det sociale miljø er i top, og på en skala fra 1 til 10 giver eleverne 7,8 til lærernes faglige dygtighed. Samtidig viser undersøgelsen, at et stort flertal af eleverne vil anbefale deres skole til andre. Og det gør de tilsyneladende – aldrig har så mange elever søgt om at komme i gymnasiet som i år.
Det betyder dog også, at udfordringen for lærerne vokser.
”Med 75 procent af en ungdomsårgang i gymnasiet bliver den faglige niveauforskel også større. Behovet for differentiering og variation i undervisningen stiger, og læreren skal bruge en række pædagogiske og didaktiske virkemidler for at ramme alle i klassen. Udfordringen har nok aldrig været større,” siger formand for GL’s uddannelsesudvalg Lis Vivi Fonnesbæk, som underviser på Viby Gymnasium og HF.
Hvis afstanden mellem de dygtigste og de fagligt svageste elever i klassen er stor, er risikoen, at de dygtigste keder sig, eller omvendt at undervisningen går hen over hovedet på andre elever.
”Det kræver god forberedelse at skabe undervisning, som både rammer top og bund,” siger Lis Vivi Fonnesbæk.  

Mere variation, tak
Variation i undervisningsformer er netop et af de områder, som eleverne ikke giver de bedste karakterer i undersøgelsen.
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Mai Sloth Villadsen er enig i, at lærerne står med en stor udfordring på dette område.
”Elevsegmentet er blevet bredere, og det er en udfordring at få alle med. Undervisningen kan stadigvæk godt være lidt for abstrakt for elever, som ikke har haft forældre, som gik i gymnasiet. Lærerne er enormt dygtige i deres faglighed, men formidlingen er ikke altid god nok til at få alle elever med. Vi synes stadigvæk, der er for meget tavleundervisning,” siger Mai Sloth Villadsen.
Hun og DGS ønsker en større variation i undervisningsformer, for eksempel ved i højere grad at inddrage andre medier i undervisningen. Mai Sloth Villadsen foreslår også, at undervisningen i endnu højere grad tager afsæt i virkeligheden, og at undervisningen oftere flyttes uden for klasselokalet.
Eleverne i elevtrivselsundersøgelsen svarer også, at de i endnu højere grad ønsker at få indflydelse på undervisningen.
”Vi savner at være mere med til at tilrettelægge og vælge emner til undervisningen. Medindflydelse vil give større engagement og motivation,” siger Mai Sloth Villadsen, der peger på et undervisningsforløb, hun selv havde i samfundsfag, hvor eleverne var med til at planlægge et besøg i et fængsel.

Ro i undervisningen
Mange elever i undersøgelsen savner, at der er mere arbejdsro i undervisningen. Kun 59 procent er enige eller delvist enige i, at der er arbejdsro i timerne.
Samtidig erkender mange elever, at deres egen indsats i timerne godt kunne være bedre. Mens eleverne giver lærernes engagement i undervisningen 7,7 point på en skala fra 1 til 10, giver eleverne kun sig selv 6,8 point for deres egen indsats i undervisningen. Det ser ud, som om lærerne har en udfordring med at motivere eleverne. Kun 69 procent af eleverne mener, at lærerne motiverer dem. Til sammenligning siger 96 procent af eleverne, at lærerne er godt forberedte.
Lis Vivi Fonnesbæk mener, tallene bekræfter, at gymnasielærere i dag skal være dygtige pædagoger.
”Det er en kæmpestor udfordring at undervise elever i dag, de er hudløst ærlige og siger, hvis undervisningen ikke fungerer og ikke motiverer dem. Det kommer bag på mange nye lærere, hvor stor en udfordring det er at undervise en 1.g-klasse,” siger hun.
Hun mener, at 1.g i højere grad end tidligere er blevet et ”opdragelsesår”. Mange elever har ganske enkelt lidt sværere ved at tie stille, mens deres kammerater har ordet. De vil gerne være på, og det er en udfordring, når der sidder 28 eller flere elever i en klasse.
”Det ligger i kulturen i dag, hvor de unge får at vide, at de skal være på og være forrest i køen. Nogle har lidt svært ved at forstå, at de ikke er verdens centrum, når de begynder i 1.g, og de kan nemt miste motivationen, hvis der går for længe, før de bliver hørt i timerne,” siger Lis Vivi Fonnesbæk, som til gengæld roser eleverne for at være selvstændige og for eksempel være gode til projektarbejde.

Ambitiøse elever
Når eleverne gerne vil høres og være på, hænger det også sammen med, at de er ambitiøse. De vil have gode karakter, som de kan bruge til at få en uddannelse, mener Lis Vivi Fonnesbæk.
Mai Sloth Villadsen fra DGS er enig. Når eleverne ikke vurderer deres egen indsats i undervisningen specielt godt, hænger det ifølge hende blandt andet også sammen med, at mange elever stiler meget højt.
”Især pigerne har meget høje forventninger til sig selv, og de sammenligner sig meget med hinanden og føler måske ikke, de gør det godt nok. Der er en meget ambitiøs kultur blandt eleverne på skolerne – de vil gerne klare sig godt og give sig selv gode fremtidsmuligheder,” siger Mai Sloth Villadsen.  

56.000 elever har deltaget i elevtrivselsundersøgelsen, som bliver foretaget på landets gymnasier. Aspekt R&D A/S har udført særkørsler på tallene for GL.