Alle har brug for indsigt i samfundet

Fokus: Studieretninger

Sprog, naturvidenskab, økonomi, kunst eller samfundsvidenskab? Elevernes valg af studieretning er en vigtig del af gymnasiet. Men hvad er det, de forskellige fagområder giver af viden og kundskaber?

Fem faglige fyrtårne fortæller, hvorfor netop deres område er vigtigt.

Gør det noget, at hver tredje stx-student vælger ’slacker-linjen’ med samfundsfag og engelsk? Nej, siger økonomiprofessor Michael Svarer, der kalder samfundsfag for gymnasiets bredeste fag.

Michael Svarer forstår godt de unge. Hvis han gik i gymnasiet i dag, havde han valgt en studieretning med samfundsfag – præcis som en stor andel af nutidens gymnasieelever gør.

”Jeg havde helt klart taget samfundsfag og matematik,” siger han.

Vi sidder i hans kontor i de gulbrune murstensbygninger, hvor Institut for Økonomi på Aarhus Universitet holder til. To gamle stigereoler bugner med fagbøger og mapper, og fra vinduerne ved skrivebordet er der udsigt til efterårssol og nabobørnehavens legeplads, hvor en pige gynger i en stribet hængekøje.

Som professor i økonomi og tidligere overvismand har Michael Svarer en stemme, der bliver lyttet til. Skiftende regeringer har flere gange udpeget ham til at sidde i forskellige ekspertgrupper, blandt andet Arbejdsmarkedskommissionen og diverse coronarelaterede udvalg, og senest har han været formand for ekspertgruppen for en grøn skattereform, der i foråret præsenterede tre modeller for udformningen af en CO₂-afgift, som regeringen nu skal tage stilling til.

I hans øjne er samfundsfag et utrolig vigtigt fag i gymnasiet.

”Gymnasiets styrke er, at det giver brede, generelle kompetencer, som man både kan bruge til at læse videre og på arbejdsmarkedet. Og helt centralt i det ligger samfundsfag,” siger Michael Svarer, der kalder det for gymnasiets ”bredeste fag”.

”I samfundsfag får man en forståelse af, hvordan samfundet hænger sammen. Hvordan fungerer det politiske system? Hvad består det økonomiske system af? Hvad siger de sociologiske teorier om, hvorfor folk agerer, som de gør? Man får også en viden om de roller, som for eksempel den offentlige sektor og erhvervslivet spiller.”

Desuden kan en større viden om samfundet give et større incitament til at engagere sig i samfundet, hvilket gavner alle, påpeger økonomiprofessoren.

’Slacker-linjen’
Samfundsfag har i flere år været et hit i gymnasiet. De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at hele 44 procent af landets stx-studenter, der blev færdige i 2022, havde en studieretning med samfundsfag – hovedparten den, hvor faget er i kombination med engelsk.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at for mange har en studieretning med samfundsfag, og i det nye udspil til en reform af ungdomsuddannelserne lægger regeringen op til ændringer af netop stx-studieretningen med samfundsfag og engelsk.

Om Michael Svarer

Job_ Professor i økonomi, Aarhus Universitet.

Uddannelse_ Cand.oecon. og ph.d. i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet.

Michael Svarer synes, det er en svær diskussion. Men umiddelbart mener han ikke, at studieretningens popularitet er et problem.

”Der er ikke noget argument for, at man vælger forkert, hvis man vælger samfundsfag. Det er et superspændende fag, der appellerer bredt, og det kan aldrig være et problem, at de unge vælger et fag, der interesserer dem.”

Han har godt hørt, at studieretningen med engelsk og samfundsfag har fået tilnavnet ’slacker-linjen’, fordi det er den studieretning, en del vælger, når de ikke ved, hvad de ellers skal tage, og at det mere er et fravalg af andre fag end et tilvalg.

”Men gør det noget? Hvis det er den fagkombination, der betyder, at nogle kommer igennem gymnasiet, er det så skidt? Hvis alternativet er, at de ikke får en ungdomsuddannelse, er det jo tværtimod rigtig godt,” siger Michael Svarer.

”Var det en dårlig studieretning, der ikke kan bruges til noget, ville man kunne aflæse det i uddannelsesstatistikkerne. Og det kan man ikke.”

Ønsker politikerne på Christiansborg, at flere gymnasieelever skal vælge sprog og naturvidenskab, må man gøre de studieretninger mere attraktive, mener han.

Vi er alle samfundsborgere
I år underviser Michael Svarer i faget ’økonomiske principper’ på økonomistudiets første semester og møder derfor de studerende, når de er helt grønne. Mange af dem kommer med en studieretning med samfundsfag og matematik fra gymnasiet.

”Jeg synes generelt, at eleverne er superdygtige og meget vidende. De har en stor interesse for samfundsøkonomiske problemer. Det er så vores opgave at lære dem at bruge matematikken til at beskrive nogle af de fænomener, de allerede har mødt i samfundsfag.”

Deres matematiske kundskaber kunne dog godt være bedre, siger han.

”Vores indtryk er, at man har lempet niveauet i matematik i gymnasiet. Gabet mellem det niveau, de kommer ud med fra gymnasiet, og det, vi forventer af dem her, er blevet større og større, og vi bruger mange ressourcer på at lukke det gab.”

Han ser naturligvis gerne, at mødet med samfundsfag i gymnasiet motiverer endnu flere til at læse økonomi eller en af de andre videregående uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område. Men den viden, som faget giver, er en styrke, uanset hvilken uddannelse man tager, og hvilket job man får, understreger han.

”Vi er alle sammen borgere i et samfund. Har man en indsigt i samfundet, er man bedre i stand til at træffe beslutninger, blande sig i den offentlige debat og tage stilling til, hvem man vil stemme på til folketingsvalget.”

Lærerigt samarbejde
Selv blev Michael Svarer matematisk-fysisk student fra Aarhus Katedralskole i 1990, hvor samfundsfag kun var et lille hjørne af historiefaget. Allerede i folkeskolen var hans yndlingsfag matematik, og det blev kun forstærket i gymnasiet, hvor han havde en ”fantastisk matematiklærer, der både var fagligt dygtig og pædagogisk stærk”. Da han til eksamen i historie trak ’udviklingen i betalingsbalancen’ og forbedrede sin årskarakter, føltes det oplagt at kombinere matematik med samfundsfag, og økonomistudiet var derfor et naturligt valg.

I dag er han i øvrigt formand for bestyrelsen på sit gamle gymnasium.

Personligt har økonomistudiet givet ham de redskaber, han har brugt i sit arbejdsliv til at beskrive nogle af de udfordringer, der er i samfundet – og komme med løsninger på dem. Blandt andet da han var vismand og siden overvismand i De Økonomiske Råd i 2014-2020, hvor man er en slags finanspolitisk vagthund for regeringen.

Han har været utrolig glad for de mange eksterne opgaver, han har haft.

”Det har været lærerigt og supersjovt at arbejde sammen med andre faggrupper og bringe min viden i spil, så den blev relevant i et større billede.”

Og selv for en skarp talnørd er en bred samfundsfaglig indsigt vigtig.

”Når man for eksempel skal lave bud på en grøn skattepolitik, er det som økonom let at komme med en model, der er optimal ud fra en økonomisk teori. Men vil man lave noget, der er ’inden for den politiske skive’, er man nødt til at forstå og forholde sig til, hvad der vil være acceptabelt i befolkningen, og hvordan de politiske partier vil reagere,” forklarer Michael Svarer.