Artikel
Akademikernes formand: Bolden ligger hos Sophie Løhde
Lars Qvistgaard

Akademikernes formand: Bolden ligger hos Sophie Løhde

Det er stadig muligt at lave en aftale om den betalte spisepause og undgå en storkonflikt, mener Akademikernes formand Lars Qvistgaard. Men det er nu op til Finansministeriet, siger han.

Lars Qvistgaard gik ‘allerede’ hjem lidt før midnat fra Forligsinstitutionen i går, og han er først mødt op her til eftermiddag til nye forhandlinger.

“Jeg er veludhvilet og frisk til de forhandlinger, som nok varer ved ud på natten. Hvis vi skal tage hele weekenden i brug, så gør vi også det,” siger formanden for Akademikerne, da han møder op foran Forligsinstitutionen cirka en time før, forhandlingerne igen begynder.

Lars Qvistgaard, som også er gymnasielærernes topforhandler, bliver mødt af tv-hold fra DR og TV2, inden han taler med gymnasieskolen.dk

Lars Qvistgaard beskriver selv den sidste del af overenskomstforhandlingerne som at passere en “grav af uafklarede forhindringer”, men han mener stadig godt, det kan lade sig gøre at lave en aftale, hvor både spørgsmålet om den betalte spisepause og lærernes arbejdstid bliver løst.

Lars Qvistgaard er især involveret i forhandlingerne omkring en sikring af den betalte frokostpause, og ifølge ham har innovationsminister Sophie Løhde (V) nøglen til det stridspunkt.

“En løsning ligger hos Sophie Løhde og Finansministeriet. Vi er kommet med bud på løsninger, men jeg synes, at Finansministeriet forputter sig i det her forløb.”

Skal lande en balanceret aftale
Lars Qvistgaard må og vil ikke referere fra forhandlingerne i Forligsinstitutionen. Han vil derfor heller ikke komme ind på detaljer om, hvordan parterne skal komme ud af dødvandet omkring spisepausen. Men han mener, at løsningerne er mulige at finde.

Hvis Akademikerne ikke vil betale for at få skrevet frokostpausen ind i overenskomsten, og Sophie Løhde kræver betaling for at få det, så er der vel ikke andet end en konflikt tilbage?
“Jeg har hele tiden haft den tilgang til det, at man ikke skal betale for noget, man har, men omvendt når man forhandler overenskomster, så handler det om at lave et afbalanceret resultat, hvor både lønmodtagere og arbejdsgivere er tilfredse,” siger Lars Qvistgaard og hentyder til, at en overenskomst består af en række aftaler og detaljer, som skal tælles med i det samlede resultat.

Som det nok er de fleste bekendt, så skrev LO-forbundet med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen natten til onsdag under på en ny overenskomst med regionerne. Her bliver frokostpausen ikke skrevet ind i overenskomsten, og parterne kalder det i stedet en betryggelse af overenskomsten.

Læs: Chefforhandler efter sprække i musketered: Frokostpausen skal sikres 

Lars Qvistgaard er ked af den aftale, som han mener er en blåstempling af arbejdsgivernes argument om, at spisepausen er en kutyme og ikke en rettighed. Samtidig betyder aftalen, som giver en lønramme på 8,1 procent over tre år, at arbejdsgiverne har erklæret, at de har lukket forhandlingerne om lønnen.

“Nu er rammen låst fast, og det er ærgerligt, da det er bedre at have flere bolde at spille med i en forhandling,” siger Lars Qvistgaard.

Optimisme om lærerne
Hvis det skal lykkes at forhandle en aftale på plads for de statsansatte, så kræver det, at lærerne får en ny arbejdstidsaftale. Muskertereden er stadig helt intakt for Akademikerne og de statsansatte forsikrer Lars Qvistgaard.

Derfor glæder det også formanden, at både kommunernes cheforhandler Michael Ziegler og Forhandlingsfællesskabets formand Anders Bondo Christensen efter gårsdagens forhandlinger var optimistiske omkring en arbejdstidsaftale ifølge flere medier.

“Perspektivet i forhandlingerne i dag er hos undervisergrupperne. Overenskomstforhandlinger kører parallelt, og hvis der er energi og bevægelse i et område, så kommer der måske også energi i et andet område,” siger Lars Qvistgaard.

Eller med andre ord hvis der kan skabes enighed om en arbejdstidsaftale for underviserne, så kan det måske skubbe på en løsning for spisepausen.

Deadline for forhandlingerne i Forligsinstitutionen er på tirsdag. Hvis det ikke lykkes at lave et mæglingsforslag, kommer der strejker 6. maj og lockout den 12. maj. Forligsmanden kan dog også vælge at erklære sammenbrud i forhandlingerne inden, og så begynder både strejker og lockout fem dage senere.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater