Almen Sprogforståelse: En ny stopprøve?

Ifølge udkastet til ny læreplan for Almen Sprogforståelse (AP) skal eleverne have en karakter, der tæller med på eksamensbeviset. Det er der flere problemer i.

For det første skal AP-forløbet gennemføres i det nye korte grundforløb. Således skal eleverne allerede 3 måneder inde i gymnasiet op til deres første karaktergivende eksamen. Det øger ikke blot det generelle karakterpres, som i høj grad påvirker elevernes trivsel, men fjerner også fokus fra formålet med AP, nemlig at styrke sprogforståelsen og opnå færdigheder, som skal bruges senere, særligt i fremmedsprogsundervisningen. Det vigtige bliver i stedet at gennemføre prøven med et godt resultat, hvilket samtidig kan påvirke læreren til at fokusere uforholdsmæssigt meget på det, der skal testes.

For det andet lægger den tidlige eksamen ekstra pres på de elever, der har klaret sig dårligt i sprog i folkeskolen. I stedet for at give dem et frirum, hvor de kan lege med sprogene, risikerer vi at slå dem i hovedet med en art stopprøve, hvis resultat til en vis grad afspejler deres niveau fra før AP-forløbet. Det kan selvsagt først og fremmest ramme gymnasiefremmede.

For det tredje er AP’s faglige mål og indhold skruet noget op og akademiseret, ikke mindst i latindelen, der nu skal udgøre mindst 20 timer af det samlede forløb. Der er ikke noget galt i at være ambitiøs, men det understreger pointen om, at AP kan komme til at fungere som en karakterbom for de elever, der ikke kommer fra hjem med studenterhuer.

For det fjerde er AP-eksamen stadig en intern prøve, som kan være vidt forskellig fra skole til skole. Dét er et stort problem for retssikkerheden. Selvom kravene til indholdet i prøven er pindet ud i det nye udkast, kan de stadig tolkes vældigt frit: Hvad omfatter eksempelvis ’bestemmelse af ordklasser’ – hvilke ordklasser; dem alle eller måske blot de primære? Hvad med ’syntaktisk analyse af enkle hoved- og ledsætninger i teksteksempler fra latin, dansk og andre sprog, eleverne møder i gymnasiet’ – hvilke andre sprog skal det så være, hvis nogle elever har haft tysk i folkeskolen og andre ikke? Er det svensk og norsk, som nu også er blevet en del af de faglige mål? Og hvor ligger niveauet? Hér er ganske enkelt for meget plads til forskellighed, når karakteren tæller med i det gennemsnit, som eleverne bliver vurderet på, når de skal videre i uddannelsessystemet. At prøven kan afvikles både skriftligt og mundtligt åbner for yderligere diskrepans mellem de enkelte skolers valg, der kan forfordele de elever, der har deres styrke enten i det mundtlige eller det skriftlige. At nogle skoler vælger at vente med 2. fremmedsprog til efter grundforløbet kan også skabe forskelle.

For det femte er der en fare for, at der går inflation i karaktererne. Skolerne er i indbyrdes konkurrence om eleverne, og vi bedømmes på den såkaldte løfteevne. Mon ikke det kan få en betydning, når skolerne skal fastlægge karakternøglerne for de kommende AP-eksamener? Måske skal der ikke så meget til for at få en god karakter, når den påvirker skolens mulighed for både at tiltrække og fastholde elever og dermed sikre sig taxametertilskuddet?

Hvis der overhovedet skal gennemføres AP-eksamen med medtællende karakter, må vi have en national standard i både stof og fremgangsmåde. Men det bedste var nok, om eleverne kunne få luft til at smage på gymnasielivet og den måde, vi arbejder på, i lidt længere tid end et enkelt kvartal uden at skulle testes og dømmes.