AI = rådden hjerne. Kasserollebøjning = frisk hjerne

Skal AI påvirke undervisning, eksaminer og årskarakterer? Nej, ikke fundamentalt. Vi skal blot huske på opgaven, som er at hjælpe mennesker med at blive klogere.

Forskere på MIT (Massachusetts) har netop påvist, at vi bliver dummere, hvis vi bruger AI til at løse opgaver med. For en jordbunden jyde virker det som spild af penge at påvise det indlysende, men ikke desto mindre synes undervisningsverdenen rundtosset af fremkomsten af AI. (ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study

MITs undersøgelse viser, at elever, som løser opgaver med hjælp af AI, klarer opgaverne bedre, men de lærer meget lidt. Tværtimod viser deres generelle hjerneaktivitet sig at falde. Brug AI, og din hjerne rådner.

Undersøgelsen bekræftes af en anden undersøgelse refereret i Weekendavisen, hvor tyrkiske forskere fandt, at AI-hjælp ikke gjorde eleverne mere selvkørende. (WA, 16/5 2025, Ideer)

Tilsvarende har et afrikansk universitet netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at løfteapparater i træningscentre godt nok hjælper atleterne til at løfte mere, men hvis de ikke må bruge løfteapparaterne, kan de løfte mindre end dem, som har trænet uden hjælp af løfteapparaterne. Amerikanske forskere, måske finansieret af apparatproducenter, advarer nu om, at dette ikke betyder, at man ikke kan bruge løfteapparater til at løse arbejdsopgaver med…. Suk. Behøver jeg at skrive, at dette afsnit er en fiktion?

Hvad skal skolen? Uddanne til livet, sagde Grundtvig. Men hvad betyder det? En fortolkning er nytteorienteret. Det, som eleverne lærer, skal de umiddelbart kunne anvende ‘ude i samfundet’. En anden fortolkning er mere filosofisk: livet er mere end arbejde og dagligdag.

Jeg kan uden undtagelse sige, at alle de praksisorienterede fag, jeg har haft, var forældede inden sidste time på uddannelsen. Hvis meningen var, at vi skulle kunne noget konkret, var det skønne spildte timer. Det mest praksisorienterede, jeg har lært, var et moderne programmeringssprog i 1983. Det hed Cobol, og der findes måske stadig en datamat i kongeriget, som har kode med det sprog. Allerede i 1984 var der ikke nye kodeopgaver i det sprog.

Når fag som spansk, dansk, historie, latin, matematik, fysik, kemi, musik og idræt er fremragende til at uddanne unge mennesker med, skyldes det, at vi strengt taget lærer dem om en kultur med 2500 års rødder. Dette er noget, vi faktisk ved noget ret sikkert om. Det er svært at forstå vores samtid og umuligt at forudsige fremtiden, men fortiden kan vi tale klogt og forpligtende om. Samtidig viser al historie, at fremtiden fortsætter tendenser fra fortiden. Vi ved ikke, hvilke tendenser der kommer til at dominere, men ved at undersøge verden på forskellige måder (fagene), skaber vi en bred forståelse for, hvad det vil sige at være menneske. Denne forståelse er mere nyttig end kendskab til den nyeste skruemaskine eller chatbot.

Har Google Translate gjort det overflødigt at kunne spansk? Hvor mange af mine 800 spanskelever bruger spansk ugentligt? De kan vel tælles på to hænder. Men formålet har aldrig været at uddanne dem til at varetage et job på spansk. Formålet er at udvikle deres hjerne. Viden om et andet sprog og andre kulturer udvider deres bevidsthed om den verden, de lever i. Det samme gælder mine 800 danskelever.  Hvis 20 af dem lever af at skrive eller læse fiktion eller medieprodukter, vil jeg blive overrasket. Dette gør ikke min undervisning irrelevant eller ligegyldig. Som en af mine elever sagde: vi lærer alt for meget. Netop. De lærer alt for meget og kan bruge noget af det konkret. Resten ligger i reserve, som et kreativt overskudslager, hvorfra de en dag hiver en god idé op.

En tysklærer sagde forleden i radioprogrammet Prompt Prompt Prompt (dr.dk, 26/6), at vi skal gøre sprogundervisningen mere avanceret. Væk med kasserollebøjningen og højtlæsning (for vi har jo maskiner til den slags). Ind med vilde projekter, hvor vi bruger oversættermaskiner til at lave en sand bevidsthedsudvidende kulturudveksling. Stop der!

Netop kasserollebøjning, udenadslære, oplæsning (træning af at læse og udtalefærdigheder, mundmuskulatur, lytteevne), tekstresumé (at reducere til det centrale), tekstperspektivering (at folde ud fra det centrale), spørgsmål og svar er i ordets egentlige betydning bevidsthedsudvidende aktiviteter. Sproglærere sukker over, at elever sukker over, at de skal lære sig noget udenad. Imidlertid betyder det at lære også, at man lærer noget udenad. Udenadslære, og særligt viden om, hvordan du konkret lærer dig noget udenad, gør dig klar til at leve et liv. Kasserollebøjningen gør ikke, men udenadslæren gør.

Nogle filosoffer mener, at vi kan nøjes med at fortælle om, hvordan vi lærer noget, for derigennem at spare en del tid og kræfter. Her kan jeg komme med en anekdote. Da jeg engang trænede min datters fodboldhold – de var 10-12 år – forsøgte jeg at springe alt det praktiske over, for i stedet at fortælle, hvordan de skulle spille. Når du skyder, bruger du det ene ben som støtte, mens du bevæger … Nå ja, nogle ting skal prøves. Vi kan godt tale om auditiv og motorisk læring, men det skal mærkes. Bagefter kan vi måske sammen bygge forståelsen på, men først og fremmest lærer vi konkret. Vi kan ikke lære om sprog i abstrakt forstand – ikke i ret lang tid. Måske derfor har mange knækket nakken på den der kasserollebøjning. Jeg fik i hvert fald præsenteret den ret tidligt, kan jeg huske, og da ingen forstod, hvad huskereglen faktisk angik, stod min klasse helt af. Kasserollebøjningen skal naturligvis først præsenteres, når den løser et konkret problem: at huske artiklernes bøjning.

En rektor i Roskilde mener, at det skriftlige arbejde og vores vurdering heraf skal fjernes, fordi vi ikke kan stole på, at eleverne selv har lavet det. Men vi har aldrig kunnet stole på, at eleverne selv laver deres afleveringer.  Derfor har vi forskellige prøver på skolen, sikkert også i Roskilde, hvor eleverne endda skal spørge om lov til at gå ud og tisse. Som altid vejer disse kontrollerede opgaver tungt, hvis vi kan se, at sprog og tankeevne afviger meget fra almindelige afleveringer. Hver elev har sine særlige måder at præsentere tanker på, og indtil videre kan AI ikke kopiere dette. Før var det virkelig svært at se, om eleven var blevet inspireret af sin fætter, sin mor eller Studieportalen. Med AI har de alle den samme sprogtone, med mindre de gider at prompte, og det gider de færreste, for de bruger AI, fordi de ikke orker at blive klogere.

AI har kun gjort det mere nødvendigt, at vi bliver tydelige i at formulere, hvad skolen er.

I skolen er opgaven ikke at lave opgaven, men at blive klogere.

Vi skal uddanne i noget, som vi ved noget om – altså fortidens viden, ikke fremtidens.

Viden om viden indebærer konkrete kropslige aktiviteter såsom at se, høre, tale, skrive og bevæge sig – og ikke mindst: at huske, for hukommelsen ligger ikke i en sjæl, den ligger i kroppen.

Som Brandes sagde: vi skal forstå det store i det små, ligesom vi skal forstå det små i det store. Vi giver eleverne en abstrakt generel viden gennem konkrete specifikke kundskaber.