Afsløring af HTX’s bedst bevarede hemmelighed
Kan fremtidens studenter læse og skrive multimedietekster? Gymnasiet skal reformeres, og der er planer om at indføre en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial eksamen, EPX. Samtidig står det almene gymnasium STX og det tekniske gymnasium HTX muligvis over for en fusion, som efter sigende skal redde det faldende elevtal på HTX.
Fremtiden har brug for ingeniører, læger, dataloger, biokemikere osv. Det er der ingen tvivl om. Men HTX er meget mere end det. HTX er også teknisk humaniora, digital literacy, en almendannelse i at læse og skrive grafiske og multimodale tekster til digitale og online medier.
Informatik er et obligatorisk fag på HHX og i pulje med kommunikation og it på HTX. I disse fag lærer eleverne at læse og “skrive” multimodale tekster henvendt til brugere og læsere. På samme måde som de lærer at læse og skrive med bogstaver i fx dansk og engelsk. Fagene spænder over alt fra udvikling og programmering af it-systemer over produktion af kampagnefilm til animerede opslag på sociale medier.
I debatten om HTX og i diverse reklamer bliver der fokuseret på HTX som en “naturvidenskabelig og teknisk” gymnasial retning, og det er det så sandelig også, men sandheden er, at HTX i høj grad også er teknisk humaniora. Fag som teknologi, design, programmering og teknikfag er mindst lige så humanistiske og samfundsvidenskabelige, som de er naturvidenskabelige. Det giver slet ikke mening at udvikle produkter af nogen art til mennesker uden det humanistiske bidrag.
Derfor fylder humaniora i dag også meget på HTX, og uddannelsens sammensætning af naturvidenskab, humaniora og teknik er da også i manges øjne netop den sammensætning, der klæder de unge mennesker allerbedst på til at søge ind på flest mulige videregående uddannelser.
Hvis HTX skal integreres med STX, er der måske håb for, at disse samfundskritiske færdigheder, som lever en for mig at se lidt skjult tilværelse på HTX, kan få mere plads i fremtidens gymnasium.
Når HTX-elever har haft kommunikation og it, informatik, teknologi eller digital design og udvikling, er de klædt på til at analysere og forstå podcasts, hjemmesider, apps, betalingssystemer, spørgeskemaer, deep-fake-videoer, AI-generede billeder, film, plakater, nyheder, fake news, animerede infografikker, fotografier, tegninger og endda traditionelle debatindlæg som dette. Men ikke nok med det, de har også lært at producere alle disse former for tekster ved at kode, modellere i 2D og 3D, skabe, interviewe, skitsere, tegne, programmere, skrive, spille skuespil, tegne storyboard og skrive manuskripter.
Hvis HTX skal integreres med STX, er der måske håb for, at disse samfundskritiske færdigheder, som lever en for mig at se lidt skjult tilværelse på HTX, kan få mere plads i fremtidens gymnasium, uanset om der står HHX, STX, EPX eller måske endda HTX på døren.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jeg har flere gange overvejet hvad det er som gør HTX unikt. Vi tiltrækker nemlig også de elever som er nysgerrige og derfor dybdelærende. De ønsker ikke bare at forstå, men vil også gerne kunne anvende.
Vi stimulerer dem med et hav af projekter hvor de hele tiden selv skal ud og lære på egen hånd.
De elever som ikke er indstillet på at tage hjernen med i skole ryger faktisk ret hurtigt ud og over på andre uddannelser.
Jeg som underviser står helst i vejleder rollen og jeg er faktisk helt oprigtigt vildt interesseret hvor projekterne mon fører hen.
Jeg er simpelthen dybt imponeret over over mine elever når vi starter på eksamensprojekterne. De går bare igang med at læse oplæg, danne grupper, søge infomation, identificerer problemer og skrive projekt beskrivelser. De er super selvkørende. Det tror jeg dybest set er det der gør at de på ingen måder er nervøse for at starte på en videregående uddannelse når de kommer dertil. Det gælder faktisk uanset det karakter gennemsnit de kommer ud med.
Det er ret unikt ved HTX.
Hvis vi skal reducere det antal studenter vi sender ud til ufaglærte fremtid, så bliver vi nødt at slippe ideen om at uddannelse drejer sig om fjollede hatte og karakterer i bogen.
Der hvor vi for alvor fejler er når vi sender studenter ud, som ikke tør forfølge deres drømme fordi de er nervøse for om de kan klare den videre uddannelse p.g.a. nogle lidt lave tal på et stykke papir.