Afskaf tåbelige eksamensformer

Hvordan det er lykkedes at underminere en velfungerende folkeskole og det faglige niveau i det almene gymnasium i løbet af kun 40 år, kalder på nogle forklaringer. En af de væsentligste af slagsen er, at et spæklag af skrivebordsteoretikere og konkurrencestatsentusiaster har fået lov til at påvirke politikerne til at tage tåbelige beslutninger. Blandt andet om eksamensformer.

At stadig flere eksaminer skal foregå digitalt, er således opskriften på, at et stigende antal elever ikke mere tilegner sig dybtgående viden. Også 24-timerseksamen har fanden skabt – til den kreative klasses/middelklasses børn, som kan gå lige hjem og få mor og onkel til at lave oplægget/besvarelsen. I modsætning til arbejderklasse-Britta, der er solgt til stanglakrids og lektiecafé.  

Og her kommer så et af de seneste skud på idiotistammen. Eksamensformen på hf enkeltfag Dansk C. Dansk C er i sit afsæt fint nok tænkt: En forberedelse til at tage Dansk A. Men eksamensformen er helt langt ude i hampen. Læser du med, Ellen Trane Nørby?

”Den skriftlige del af prøven

Der er tale om en decentral skriftlig prøve, hvor opgaven udformes af kursistens underviser. Opgaven udleveres til eksaminanden senest to uger før den mundtlige prøve. Eksaminanden har 24 timer til at udfærdige en skriftlig besvarelse af et omfang svarende til tre til fire normalsider (…) Før den mundtlige del af prøven sender institutionen eksaminandens skriftlige besvarelse til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.

Den mundtlige del af prøven

Eksaminationstiden er cirka 20 minutter per eksaminand (…)

Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på cirka 10 minutter om produktet ved den skriftlige del af prøven (…)”

Regn lidt på eksaminators og censors tidsforbrug. Eksaminator: Finde og sammensætte tekstmateriale/prøvespørgsmål og fremsende til censor. Begge: Rette kursisternes opgaver. Begge: Drøfte, hvilke problemstillinger den enkelte kursist skal uddybe – og SÅ: Selve eksamensbordet. Tidsforbrug per kursist ud over selve eksamen for censor: 60-75 minutter. Mere for eksaminator. Med 24 kursister bliver det mere end tre hele arbejdsdage gange to. Man tager sig til hovedet.

For det første burde prøven være intern. For det andet burde den finde sted med ulæst tekst, der kunne gå igen. Alternativt: En skriftlig prøve på skolen, der forhindrer snyd.  

Må jeg høfligst anmode om at bruge uddannelsessystemets ressourcer lidt mere hensigtsmæssigt?

Lone Nørgaard
VUC Roskilde