Nye fusionsudspil vækker bekymring for fjern ledelse

Fra Frederikshavn i nord til Sønderborg i syd har skoler den seneste tid lagt fusionsudspil frem.

Gymnasieskolens optælling viser, at 11 skoler og skoleafdelinger indgår i fem fusionsudspil den seneste måned.

Men mens skolerne tegner det nye uddannelseslandskab, advarer Gymnasielærerne – GL og Danske Gymnasier mod, at lokale skoler bliver afdelinger i store institutioner med langt til dem, der bestemmer.

Begge organisationer anerkender, at fusioner kan være nødvendige, men vil bevare lærernes og elevernes indflydelse, understreger GL’s forperson, Anders Frikke.

”Vi kan godt se, at demografien nogle steder gør fusioner nødvendige. Ellers vil der være lokalområder, hvor skolerne lukker, og de unge ikke har noget tilbud. For os er det vigtigt, at uddannelserne samles i en selvstændig byskole med egen bestyrelse og ledelse.”

Den indflydelse kan også findes på større institutioner, mener Allan Kortnum, forperson for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

”Jeg kan ikke umiddelbart komme på en afdeling af en større skole, hvor der ikke er en lokal ledelse med et stort beslutningsmandat,” siger han.

Behandlingen af fusioner blev sat på pause i efteråret 2025. Partierne bag epx-aftalen ville have samlede løsninger for ungdoms- og voksenuddannelse, før enkelte institutioner fik lov at gå sammen.

Derfor støttede GL pausen. Anders Frikke frygtede, at skoler kunne fusionere sig til en bedre position i kampen om epx. Nu er han mere tryg ved den fælles proces.

”Men det ændrer ikke på, at vi skal passe på, at det ikke ender forkert det her,” siger han.

En skole i byen
For Anders Frikke er organiseringen afgørende. Han ser fordele ved at samle uddannelserne i en selvstændig byskole, når elevgrundlaget bliver mindre:

”Hvis der ikke er elevgrundlag til to skoler i byen, så lægger vi os sammen til en stor, stærk skole i lokalområdet. Det har vi egentlig haft det fint med. Der er dog ingen tvivl om, at fusioner og spaltninger kræver ledelsesmæssig bevågenhed og medarbejderinddragelse for at få skabt en fælles skole og arbejdsplads.”

Han fremhæver Frederikssund, hvor planen efter opmandens anbefaling er at udskille handelsuddannelserne fra U/NORD og samle dem med gymnasiet.

En byskole er dog ikke nødvendigvis selvstændig. Ministeriets plan giver mulighed for, at en økonomisk sårbar byskole bliver afdeling under en større, nærtliggende institution. Eleverne kan dermed gå i skole i byen, mens den øverste ledelse og bestyrelsen er fælles med skoler andre steder.

Nærhed og beslutningskraft
Netop afstanden til den øverste ledelse optager Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen. På Frederiksberg Gymnasium, hvor hun er rektor, kan elevrådet eksempelvis tage ønsker om grundforløbet direkte op med hende.

”Der er meget kort vej for elevrådet til at komme ind til mig. Jeg sidder lige inde ved siden af. Det ville være anderledes, hvis lederen sad i en helt anden by,” siger hun.

Men den nærhed kan, ifølge Allan Kortnum, også findes på større institutioners afdelinger, hvis den lokale leder har mandatet.

”Den lokale ledelse skal have et klart og stort beslutningsmandat og kunne træffe beslutninger tæt på elever og personale,” siger han.

For Anders Frikke er spørgsmålet imidlertid, hvor langt mandatet rækker. Den lokale rektor kan være afdelingsleder under en fælles direktør, mens bestyrelsen godkender institutionens budget.

Derfor ønsker GL som udgangspunkt selvstændige byskoler.

”Men i de tilfælde hvor den lokale byskole ikke vil være bæredygtig, er det afgørende, at ledelsen der kan træffe væsentlige beslutninger om økonomi og prioriteringer. Det er desværre ikke altid den situation, vi kender fra flere af megainstitutionerne,” siger han.

”Vi ønsker skoler med reel lokal beslutningskompetence, hvor både medarbejdere og elever har reel mulighed for at få indflydelse på deres egen skole og hverdag.”

Erfaring fra klasselokalet
Også lederens baggrund optager Maja Bødtcher-Hansen. På store institutioner har den øverste leder ikke altid været eksempelvis gymnasielærer, men hun ønsker, at undervisningserfaring præger skolens prioriteringer.

”Jeg har selv stået og undervist for fuld skrue i ti år. Når vi diskuterer vores prioriteringer, har jeg en forståelse for, hvad der er på spil i klasselokalet.”

Men den pædagogiske indsigt findes også på større institutioner, mener Allan Kortnum.

”Den lokale afdelingsleder eller rektor er jo næsten altid pædagogisk uddannet,” siger han.

Flere kolleger at trække på
Allan Kortnum fremhæver også flere fagkolleger i små fag, flere valgfag til eleverne og større tryghed i ansættelsen.

”Hvis én afdeling går ned, kan det være, at naboafdelingen går op. På den måde kan man bevare sin jobsikkerhed som underviser eller leder.”

Hos Allan Kortnum vokser utålmodigheden. Herningsholm, som han leder, ønsker fortsat at fusionere med Herning HF & VUC, men blev bremset af pausen.

Arbejdet med fælles voksenuddannelsesmiljøer er ifølge ham stort set gået i stå.

”Jeg tror ikke, vi ville have fået en dårligere løsning af at halvere den tid, vi har brugt indtil nu,” siger Allan Kortnum.

Han frygter, at usikkerheden får medarbejdere og ledere til at søge væk. Samtidig oplever han, at organiseringen optager for meget af skolernes opmærksomhed.

”Der bliver brugt alt for meget krudt på at snakke om, hvordan institutionslandskabet skal falde ud,” mener han.

Behovet for afklaring genkender Maja Bødtcher-Hansen. Hun støtter processen, men oplever frustration blandt medarbejdere, ledere og bestyrelser, der vil i gang med at udvikle de kommende uddannelser.

”Vi er mange, der glæder os til, at landskabet bliver meldt ud, så vi kan gå i gang med at lave noget rigtig godt indhold til de unge,” siger hun.