Tekst_
Serge Savin og Tina Rasmussen
Illustration_
Clara Selina Bach
En klage kan ramme hårdt, fordi læreren bruger sig selv i arbejdet. Eksperter oplever, at der er blevet kortere fra utilfredshed til klage.
Læreren er for skrap, kræver for meget eller får ikke skabt ro i klassen.
Klager kan komme i mange former.
Fokus: Klager
Kritik og klager er et vilkår for mange gymnasielærere. Men hvordan bliver det håndteret ude på skolerne?
Og når de kommer, rammer de ofte noget sårbart hos læreren, forklarer psykolog og ph.d. Malene Friis Andersen. Hun har i 20 år forsket i arbejdsmiljø og arbejdet med rådgivning, herunder med gymnasier og det offentlige arbejdsmarked.
“Fordi læreren tager så meget af sin person med på arbejde, indeholder en klage ikke kun en kritik af lærerens faglighed. Ikke sjældent indeholder den også en kritik af lærerens personlighed og personlige kvaliteter – og det gør ondt,” siger Malene Friis Andersen.
Hun fortæller, at det er et vilkår for gymnasielærere, at de også anvender dele af de kvaliteter, vi normalt tilskriver personligheden, i deres opgaveløsning, og man kan derfor tale om en sammenfoldning mellem arbejde og identitet. Læreren bruger sin situationsfornemmelse, sit engagement, sin kommunikationsevne og sin evne til at skabe kontakt for at få undervisningen til at fungere.
”Det er ikke et valg for gymnasielærerne, om de vil bruge sig selv i arbejdet. Det er et krav. Det er en forudsætning for, at de overhovedet kan løse deres arbejdsopgaver,” siger hun.
Kortere vej til en klage
I de offentlige organisationer, som Malene Friis Andersen møder i sit arbejde, fylder klager mere end tidligere, oplever hun. Hun forbinder det med borgernes ændrede forventninger kombineret med AI’s evne til at producere lange klager på et splitsekund.
”Jeg oplever, at klagekulturen har ændret sig. Vi møder i højere grad det offentlige med en forventning om, at vi har ret til en bestemt ydelse. Hvis vi ikke får det, vi mener, at vi har ret til, er vi hurtigere til at sende en klage.”
Den selvsamme udvikling beskriver Hans Mogensen i bogen Markante borgere. Han har arbejdet i det offentlige i over 20 år og er kommunikationschef i Silkeborg Kommune. Bogen er udkommet i tredje oplag, og når han i den forbindelse holder oplæg rundtomkring i den offentlige sektor, genkender tilhørerne mødet med mere markante borgere. Borgerne har ændret syn på velfærdssamfundet og ser sig i højere grad som kunder, der kan stille krav og vælge mellem forskellige offentlige ydelser.
”Vi finder os i mindre, og vi reagerer hurtigere, når vi ikke får det, vi føler os berettiget til. Vejen fra misforståelser og små uenigheder til klagen er kort,” siger Hans Mogensen.
Den faglige autoritet er mindre selvfølgelig, oplever han. På gymnasiet kan det få betydning for, hvornår uenighed med læreren bliver til en klage.
Nogle elever mener, at læreren kun må spørge dem, når de har hånden oppe.
”En faglig vurdering eller et krav fra læreren bliver lettere opfattet som noget, vi skal klage over. Læreren skal argumentere meget mere for sine beslutninger, fordi autoriteten ikke bliver accepteret på samme måde som tidligere,” mener han.
Retten til at stille krav
På gymnasierne mærker Birgitte Vedersø forandringen i elevernes forventninger til læreren. Hun har 23 års erfaring som rektor, senest på Gefion Gymnasium frem til 2023, og har været formand for Danske Gymnasier. I dag rådgiver hun gymnasier som selvstændig konsulent.
Eleverne forventer i højere grad at blive hørt og mødt individuelt, oplever hun. Utilfredshed bliver hurtigere løftet videre til rektor frem for at blive taget med læreren.
”Det, der bekymrer mig mest i dag, er, at nogle elever ikke anerkender lærerens legitimitet i forhold til at stille krav,” siger Birgitte Vedersø.
Da hun for nylig interviewede en række elever, mødte hun blandt andet en, der mente, at læreren ikke kunne tillade sig at give lektier for. Det tog for meget af elevernes tid. Også selve deltagelsen i timerne kan blive et stridspunkt, fortæller hun.
”Nogle elever mener, at læreren kun må spørge dem, når de har hånden oppe. Hvis den slags holdninger breder sig, tror jeg, det kan føre til flere klager.”
På Gefion Gymnasium oplevede Birgitte Vedersø et stigende antal henvendelser og klager fra utilfredse forældre og et større og større behov for at tydeliggøre, hvad skolen forventer af elever og forældre.
”Både elever og forældre er præget af en tidsånd med stort fokus på individets ønsker og behov. Men skolens logik er kollektivets. Det skal vi stå fast på, og det skal vi have elever og forældre til at forstå,” siger hun.
Læreren står i første række
Spændingen mellem den enkeltes ønsker og de fælles rammer går igen i det offentlige, forklarer Hans Mogensen. Nogle elever har brug for særlige hensyn, understreger han. Men forventningerne kan også gå ud over fællesskabet og overstige det, skolen har mulighed for at levere.
”Det handler om mig, mit barn, mine interesser, min sag og mine rettigheder. Kløften mellem vores ønsker, krav og forventninger til det offentlige og det, det offentlige har rammer, ressourcer og mulighed for at levere, vokser,” siger han.
Frustrationerne kan ende hos den lærer, som eleverne møder i hverdagen, selvom vedkommende ikke bestemmer skolens ressourcer og rammer, påpeger Hans Mogensen.
”Lærerne står i første række og bliver ansigtet på alle de ulykker, der er i det offentlige. Også dem, som den enkelte lærer ikke har indflydelse på.”
En opgave til skolen
En klage kan samtidig pege på noget, der faktisk er gået galt i undervisningen. Det skal skolen være nysgerrig på, understreger Malene Friis Andersen. Ledelsen skal tage elevens eller forældrenes oplevelse alvorligt og samtidig have et omsorgsfuldt blik for den lærer, som klagen handler om.
”At have lærerens ryg betyder ikke, at man på forhånd har besluttet, at eleven tager fejl. Det betyder, at læreren ikke skal stå alene med bekymringen eller med at få undersøgt, hvad der er sket, og finde ud af, hvad der skal ske herfra.”
Også en berettiget klage kan give skolen, og ikke bare den pågældende lærer, en opgave, påpeger hun. For har læreren fået den nødvendige kompetenceudvikling? Hun nævner som eksempel et kursus i feedback eller tildeling af en erfaren lærer som mentor.
”Der kan godt være noget, læreren skal gøre anderledes. Men det fritager ikke skolen for at spørge, hvad den skal gøre anderledes og understøtte af læring, så læreren ikke ender i den samme situation igen.”
Udviklingen i klager kan også give anledning til at undersøge vilkårene for undervisningen, mener Malene Friis Andersen.
Den konstante bekymring kan i sidste ende bidrage til mistrivsel.
”Hvis der reelt kommer væsentligt flere klager, som der faktisk også er medhold i, kunne det også sige noget om de arbejdsbetingelser og arbejdsforhold, som gymnasielærerne har til at løse deres arbejdsopgaver inden for.”
Bekymring flytter med ind i timen
Men presset kan opstå, før nogen har klaget. Malene Friis Andersen har i sin forskning blandt sundhedspersonale undersøgt bekymringen for klager. Hun mener, at mekanismen også er relevant for gymnasielærere.
”Presset opstår ikke kun den dag, hvor den konkrete klage foreligger. Hele bekymringen omkring risikoen for klager fylder også alle de andre dage, hvor der ikke kommer en klage,” siger hun.
Malene Friis Andersen kalder det, at den øgede risiko for klager installerer en selvovervågning hos medarbejderne. Ved siden af vurderingen af, hvad der er godt for undervisningen, opstår en anden overvejelse: Hvad kan andre finde at kritisere?
”Man kan få et dobbeltblik på sig selv: Er det her fagligt korrekt? Er det hensigtsmæssigt i forhold til klasseledelsen og det samlede fællesskab? Er den her karakter rimelig? Og samtidig: Kunne det her føre til en klage? Hvem kunne blive sure over dette?” siger hun.
Det dobbelte blik kan gøre det sværere at stole på sin egen vurdering, forklarer hun. En beslutning kan opleves som risikabel at fastholde, selvom læreren har gode faglige grunde til den.
”Det risikerer at installere den her konstante tvivl på sig selv og usikkerhed på sig selv. Den konstante bekymring kan i sidste ende bidrage til mistrivsel,” siger Malene Friis Andersen.
For læreren kan det få betydning for de krav, der bliver stillet til eleverne, og de grænser, der bliver fastholdt. Dermed kan bekymringen ændre for eksempel undervisningen eller karaktergivningen, uden at nogen har sendt en klage.
”Man kan komme til at træffe beslutninger efter at nedbringe risikoen for klager frem for at tage afsæt i det, man som fagprofessionel og erfaren gymnasielærer vurderer er det rigtige at gøre.”
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode