Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Creative ZOO (Modelfoto)
AI trækker meningen ud af jobbet. Det rammer så hårdt, at en markant andel af lærerne overvejer et andet arbejdsliv, viser nye tal.
Frustrationerne over kunstig intelligens (AI) er så store ude på landets gymnasier, at mere end hver fjerde lærer overvejer at forlade jobbet. Det viser en ny undersøgelse blandt 647 gymnasielærere, som Gymnasieskolen har gennemført.
Helt præcist svarer 28 procent af lærerne i undersøgelsen, at de overvejer at droppe lærergerningen på grund af AI.
Tallet er bekymrende og skal tages dybt alvorligt, mener Birgitte Vedersø, der har 23 års erfaring som rektor og er tidligere formand for Danske Gymnasier. I dag er hun selvstændig konsulent og rådgiver gymnasier om ledelse, strategi og organisation.
Hun ser ikke kun tallet som udtryk for frustration i en turbulent periode, men at der er en reel risiko for, at gymnasierne mister lærere.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
”I de mange år, jeg har været i gymnasieverdenen, har jeg aldrig oplevet en så stor følelse af meningstab som nu,” siger Birgitte Vedersø.
Ifølge hende rammer AI en helt afgørende del af lærerjobbet: relationen til eleverne og oplevelsen af, at undervisningen gør en forskel.
”Hvorfor skal vi overhovedet undervise, når eleverne alligevel er uinteresserede i at lære noget og får chatten til at lave arbejdet? Det er grundlæggende den frustration, lærerne står med.”
Det er kernen af lærergerningen, der bliver ramt.
Én ting går igen
I undersøgelsen svarer et meget stort flertal af lærerne, at elevernes brug af AI svækker deres selvstændige tænkning, faglige fordybelse og læring.
Læs: 4 ud af 5 gymnasielærere advarer: AI svækker elevernes læring
Samtidig oplever mange lærere, at AI får meningen i lærergerningen til at forsvinde, at AI har skadet deres relation til eleverne, og at AI har gjort dele af arbejdet vanskeligere.
Når landets gymnasieelever får ChatGPT til at lave analysen i dansk eller svare på spørgsmålene i samfundsfag, går det altså ikke kun ud over elevernes læring. Det rammer også deres lærere.
Læs: ”Mit arbejde føles meningsløst, som det foregår nu”
De 28 procent, der overvejer at droppe lærerjobbet, er et ”vildt tal”, mener Nana Vaaben, der er docent og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole.
Selvom lærerne ikke har planer om at sige op, men ’kun’ overvejer det, er det et reelt alarmsignal, mener hun.
Nana Vaaben stod for nogle år siden bag rapporten Gymnasielærernes arbejdsliv under lup. Her var der én ting, der igen og igen blev nævnt, når lærerne skulle beskrive, hvad der gav dem arbejdsglæde.
Snyd i gymnasiet
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere på året kortlagt gymnasieelevers brug af kunstig intelligens. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti elever bruger AI.
To ud af tre angiver, at de mindst én gang har snydt med AI i forbindelse med skriftlige opgaver.
Endnu flere – ni ud af ti – svarer, at de har snydt i forbindelse med gruppearbejde.
Og fire ud af ti af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det gør dem dovne.
”Det, der driver lærerne, er at rykke eleverne fagligt. Se dem knække koden, få aha-oplevelser, lære og udvikle sig. Omvendt frustrerer det lærerne, når de mislykkes.”
Derfor er det ikke underligt, at AI rammer lærerne hårdt, fastslår hun.
”Når eleverne springer hurtigt frem til et svar ved hjælp af ChatGPT og misser den proces, der skaber læring, er det kernen af lærergerningen, der bliver ramt,” siger Nana Vaaben.
Kan ikke vente på politikerne
Birgitte Vedersø genkender billedet fra den række af landets gymnasier, hun kommer på:
”En gymnasielærers drug er, når lyset bliver tændt i elevernes øjne. Men det tænder ingen lys, når eleverne kappes om at komme først med det svar, chatten giver.”
Jeg har aldrig oplevet en så stor følelse af meningstab i gymnasieverdenen som nu.
Strakspakke
Ministerens såkaldte strakspakke indeholder tre initiativer, der skal dæmme op for snyd med AI på gymnasierne:
To af dem er opfordringer til skolerne: Lad i højere grad eleverne lave skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn, og overvåg elevernes skærme, når de er til eksamen. Begge dele gør mange skoler allerede i forvejen.
Det sidste punkt handler om, at hf’erne fremover skal til et mundtligt forsvar af deres store skriftlige opgave, SSO.
Birgitte Vedersø var formand for den ekspertgruppe, der i 2024 fremlagde anbefalinger til nye prøveformer i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, så de passer bedre til en virkelighed, hvor alle elever har AI ved hånden.
Siden har man i sektoren igen og igen efterlyst konkrete retningslinjer fra ministeriet for brugen af AI i den daglige undervisning, ligesom man har efterspurgt ændringer af eksamensformerne.
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S), offentliggjorde i begyndelsen af august en strakspakke med tre tiltag, der skal dæmme op for snyd med AI på gymnasierne. Regeringen vil også udarbejde en samlet national strategi for brugen af kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren.
Men strakspakken er slet ikke nok, for problemet er dybere, og en national strategi kan have lange udsigter, siger Birgitte Vedersø. Hun mener ikke, at skolerne kan vente på politikerne. De skal allerede nu i gang med at udvikle undervisning, opgaver og bedømmelsesformer, der giver mening i en virkelighed med AI.
Jeg bliver både ked af det og dybt bekymret.
Ifølge Birgitte Vedersø er der brug for overordnede nationale regler for, hvordan eleverne må bruge AI i undervisningen. Men løsningen er ikke først og fremmest flere forbud. Der skal både være undervisning og eksamener med og uden AI, understreger hun.
”Vi løser først for alvor det her, når vi lærer at undervise på en anden måde. Det kræver et kæmpestort didaktisk udviklingsarbejde ude på skolerne, hvor lærerne arbejder tæt sammen, og ledelsen går forrest,” siger hun.
Et fastholdelsesproblem
Anders Frikke, forperson for Gymnasielærerne, er chokeret over, at så stor en andel overvejer at forlade lærergerningen på grund af AI.
”Jeg kan jo godt se, at det er en logisk konsekvens af, at mange oplever et meningstab. Men jeg fik alligevel et chok. Det rammer mig virkelig. Jeg bliver både ked af det og dybt bekymret,” siger Anders Frikke.
Han forstår fuldt ud, at elevernes tilgang til læring og brug af AI tømmer lærerrollen for mening, og at en faglig sorg i stigende grad fylder ude på lærerværelserne.
”Når eleverne udliciterer deres tænkning til en computer, så smuldrer ens fag og noget af ens identitet.”
Anders Frikke er reelt bange for, at gymnasierne kommer til at miste lærere på grund af AI.
”AI er et problem i forhold til elevernes læring, men det risikerer også at blive et fastholdelsesproblem. Det er politikerne nødt til at reagere på,” siger han.
Han efterlyser, at politikerne vedtager ændringer af både undervisning og eksamensformer. Men indtil det sker, er der brug for akut handling ude på skolerne. For at undgå at lærere stopper.
”Vi skal finde nye måder at undervise på, som giver mening for både lærere og elever,” siger Anders Frikke.
Heunicke: “Dybt alvorligt”
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder undersøgelsens tal for en ”meget markant advarsel om, at vi er på et fuldstændigt galt spor”.
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.
647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.
At AI får hver fjerde lærer til at overveje at stoppe, bekymrer ham.
“Det tal tager jeg dybt alvorligt,” siger Magnus Heunicke.
Han understreger, at der vil komme flere tiltag mod AI-problemerne end strakspakken.
”Man bliver gymnasielærer, fordi man vil arbejde med elever, der fordyber sig, erkender ting og bliver dygtige. Lige nu aner lærerne ikke, om det reelt sker. Jeg forstår udmærket, at meningen i jobbet forsvinder – også derfor er det vigtigt, at vi sætter ind,” siger Magnus Heunicke.
Læs temaet AI forandrer gymnasiet i næste nummer af det trykte magasin, der udkommer mandag den 14. september.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode