Epx: Elsker? Elsker ikke?

Gymnasiet er en kæmpe succes! De unge stemmer med fødderne og vælger den uddannelse, der giver de bedste fremtidsmuligheder, har et højt fagligt niveau, et inspirerende studiemiljø og ikke mindst lavt frafald – over 80% gennemfører.

I årevis har vi været vidne til en usmagelig smædekampagne fra magtfulde grupper i samfundet mod gymnasiet, som mest af alt bare har været udstillet som en slags varmestue for dovne unge mennesker. Det er meget langt fra sandheden. Gang på gang har vi i GL faktatjekket tallene for fx studievalg og overgangsfrekvens for vores afgangselever, og ikke sjældent har vi været vidne til stærkt ”spin-udsatte” tolkninger, når man har skullet finde begrundelser for, at gymnasierne ikke leverer varen. Faktum er, at vi på gymnasierne uddanner fremtidens unge!

Nu lancerer regeringen så en omkalfatring af ungdomsuddannelserne, og opskriften er ret så tydelig og også logisk. Nu skal ALLE UNGDOMSUDDANNELSER være gymnasiet – vi takker for tilliden!

Og så alligevel ikke. For det kan vække bekymring, at der nu tilsyneladende indføres et bogligt gymnasium, hvor man kun kommer til at møde dem med høje karakterer fra grundskolen (især piger fra gode sociale miljøer). Og så kommer der et praktisk gymnasium for især drenge og minoritetselever med dårlige karakterer.

I fremtiden vil et karakterresultat på 5,5 eller 6,0 blive afgørende for, om en 15-årig kan komme på det stx- eller hhx-gymnasium, som han eller hun drømmer om – og hvad mon det kommer det til at betyde for karaktererne og karakterræset i folkeskolen? De unge vil i hvert fald meget hurtigt gennemskue, at det boglige niveau i de ”gamle” treårige ungdomsuddannelser bliver markant højere. De treårige uddannelser vil miste bredde og vil forventeligt blive det eksklusive og attraktive valg. De unge mennesker taler allerede i dag om, at man ikke må ”spilde sit snit”, og derfor er det vigtigt for dem, at man vælger den videregående uddannelse med det højest mulige snit, man kan få adgang til; man vælger i mindre grad af interesse. Det er et kæmpe problem, når vi også har brug for, at en væsentlig procentdel af vores dygtigste unge bliver eksempelvis tømrere, sygeplejersker, elektrikere og folkeskolelærere.

Det vil med andre ord blive en monumental udfordring at skabe en faglig stærk og attråværdig epx-uddannelse, når den reelt er for alle de elever, som i fremtiden formenes adgang til de ”gamle” 3-årige gymnasieuddannelser.

Dermed langtfra sagt, at der ikke er mange gode tanker bag epx-uddannelsen. Vi har i den grad brug for, at der kommer et attraktivt praktisk og erhvervsrettet alternativ til det gymnasium, vi kender. Det findes nemlig ikke i dag, og følgerne er tydelige og bekymrende. Det har de unge brug for, og det har samfundet brug for, men det må ikke blive det næstbedste valg, når man ikke kan få det, man i virkeligheden gerne vil. Det skal være en attraktiv mulighed at vælge det mere praktiske uddannelsesvalg til!

I et GL-perspektiv havde den oplagte løsning været at reformere hf. Denne storstilede reform kan let komme til at virke som at skyde spurve med kanoner, men hvis epx kan komme til at virke, rummer uddannelsen bestemt interessante perspektiver, og heldigvis lyder det til, at regeringen er villig til at afsætte midler til at etablere gode epx-miljøer over hele landet. Det er en god start.

Hvis epx skal blive en succes, bliver det i mine øjne afgørende, at:

• Man formår at skabe en reel og attraktiv epx-uddannelse med en faglighed, der ret faktisk er på gymnasialt niveau. Det er ikke nok med en masse C-niveauer og under. Det må ikke blive en ”skraldespand” for de unge, som ikke kan, og hvis man så smadrer den forholdsvist høje hf-faglighed i samme manøvre, er enormt meget tabt på gulvet! En epx skal i et treårigt forløb direkte kunne sammenlignes med nutidens hf og gerne på et højere niveau i kernefag som matematik, dansk, historie og engelsk.’
• Uddannelsen i praksis kan udbydes bredt i hele landet sammen med ”det gamle” treårige gymnasiale tilbud – og det studieliv, gymnasierne tilbyder. Ellers frygter jeg en meget kraftig segregering mellem samfundsgrupper.
• Man sikrer, at der også i fremtiden findes et VUC-uddannelses-tilbud (selvom det selvfølgelig godt kan hedde noget andet end VUC). Der skal være en tilbagefaldsmulighed for alle dem, der ikke lige altid ”passer ind i kasserne” af den ene eller anden grund, og de stærkt specialiserede miljøer, der i dag findes på VUC, skal sikres.
• Man får bevaret htx på tilfredsstillende vis. Uddannelsen er ved at forsvinde, da den fravælges af de unge, men den er afgørende vigtig for landet. Derfor må man ikke ødelægge stærke og levedygtige htx-miljøer, og det skal heller ikke bare gøres til en art studieretning, men hvis uddannelsen skal sikres bredt i hele landet, er det en god ide at udbyde uddannelsen fx i en almengymnasial sammenhæng.

Det vil kræve et kæmpe arbejde i den kommende tid, hvis regeringens reform af ungdomsuddannelserne skal blive en succes.

I GL har vi fulgt processen tæt – gymnasielærerne ved, hvad de har med at gøre, og hvis vi ikke bliver inddraget i den kommende proces, er det dømt til at mislykkes.

Fremtiden må vise, om eleverne vil komme til at elske epx.